Annonce

Annonce

Svar: Ammestop og arbejdstart


22. januar 2017

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Marianne

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)

Jeres datter er hele tiden blevet ammet rigtig meget - og også så meget, at det er gået ud over hendes indtag af rigtig mad.. Og selvom I har fået skruet gevaldigt ned for amningerne om dagen, så lyder det som om, at der er skruet ned, fordi du er startet på arbejde og derfor ikke har været hjemme - men lige så snart du kommer hjem, så ammer hun hele eftermiddagen, fra du kommer ind af døren og til klokken er 17... Og hun ammer stadig hele natten...

Jeg er lige ved at sige, at det faktisk lyder som en god løsning, at du tager på skiferie, så I får stoppet amningen, for det lyder som om, at du har rigtig svært ved at sige nej, når hun beder om brystet...? Du skriver blandt andet "hun hiver i mig så snart jeg kommer ind af døren - ikke for at spise, men for tryghed" - men alligevel giver du hende brystet flere gange i timen... og du skriver også "hun spiser så meget om natten, at hun er mæt det meste af dagen"... så du ved jo godt, hvori problemet består... :)

For nogle kvinder er det at skulle stoppe amning en stor sorg.. det gør bare rigtig ondt indeni, og det er svært at tage beslutningen om, at det er slut. Det er naturligt svært, fordi du netop via amningen har en kontakt til din datter, som ingen andre kan have. Det I har sammen netop omkring amning - det er dig og hende. Og når hun kaster sig i armene på dig, når du kommer hjem, søger dit bryst og får det, så giver det dig en rigtig dejlig følelser. Det er noget som kun du og hun har sammen. Andre kan skifte hende, give hende mad, lege med hende, passe hende, putte hende osv. Men ligepræcis amning, det kan kun mor - det kan du og ingen andre, og det gør amningen til noget helt specielt. Derfor tænker jeg, at du føler dig naturligt meget tæt forbundet med din datter, når du ammer, og det gør ondt at skulle slippe dette bånd:)

Det er i det hele taget svært at give slip. Det er svært at ...


Annonce

... starte på arbejde og lade hende passe af far. Det er svært, at hun skal starte i vuggestue og passes af andre. Det bliver også svært, når hun begynder i børnehave, i skole, i klub, skal til at færdes alene i trafikken, gå i byen osv. Der er rigtig mange situationer, hvor du i årene frem skal give slip på din datter, og det er rigtig svært hver gang. Og lige nu skal du slippe amningen og det bånd, som du fornemmer amningen giver jer.

Det er naturligt altid lettest at stoppe, når både mor og barn er enige om det. Det er ekstra svært for dig at tage beslutningen om, at det er nu - når du mærker, at din datter stadig er meget brystglad. Men du er nødt til det, for hun skal spise rigtig mad for at vokse og trives, og hun skal også kunne trøstes af andre...

Så det lyder for mig som om at skituren bliver vendepunktet for jer. Det kan dog godt være at du er nødt til at tage en brystpumpe med på skituren, så du kan malke lidt ud og ikke får en brystbetændelse, når du stadig ammer så meget som du gør. Det er altså ikke for at du skal holde gang i mælkeproduktionen til du kommer hjem, men for at fjerne de voldsomme brystspændinger, som du måske får....


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Om du skal stoppe i ugen op til skituren eller først, når du tager af sted, afhænger helt af, hvad du mentalt er parat til. Hvis du kan trappe hurtigt ned, så din mælkeproduktion aftager og brystpumpen på skiferien kan undværes, så vil det jo være lidt mere praktisk og rart for alle. Men hvis du ikke kan sige nej til din datter, når du er hjemme, så må skiferien være skæringsdatoen...

Jeg synes ikke, hun bør starte i vuggestue samme uge, som du er væk. Det vil være rigtig svært for hende at skulle forholde sig til den nye store verden, som vuggestuen er og samtidig så skulle undvære mor i flere dage... Lad far tage sig af hende i den periode, ligesom far også gør nu :)

Jeg håber, at det lykkes for jer - og uden for meget gråd og ulykkelighed :)

Stort knus med på vejen! Og rigtig god skiferie, når du kommer så langt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce