Annonce

Annonce

Svar: Amning og regulering af produktion


15. oktober 2016

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor C.

Tak for dit brev og velkommen til - og stort tillykke med den lille dreng. Jeg beklager svartiden, som skyldes, at jeg har været på babymesse de sidste dage:)

Det er helt naturligt, at du her i starten overproducerer lidt. Det skyldes, at din krop ikke helt ved, hvor stor jeres dreng er, og hvor meget han har behov for - så hellere producerer lidt ekstra :) Derudover så vil der også dannes lidt ekstra væske i mellem mælkekirtlerne, som gør at dit bryst føles ekstra spændt og hårdt - og som gør det ekstra svært for ham at få fat.

Mælken løber til 2-3 dage efter fødslen og indtil ca otte dage efter fødslen. Der sker her et skift mellem cellerne i brystet, hvor de før fødslen ligger langt fra hinanden, så ligger de nu tæt placeret. Så det du mærker er altså helt naturligt for hans alder :) Og generelt kan det sagtens tage ca 3 uger, før din mælkeproduktion har tilpasset sig hans behov og du begynder at fornemme at amningen fungerer...

Nu hvor mælken er løbet til, så er det vigtigt, at du ammer fra et bryst af gangen. Din mælk består af tre dele, hvor den første del af mælken er meget vandholdig. Det er smart fordi de virker tørstslukkende. Så nogle gange vil jeres dreng kunne melde sig og die kortvarigt, simpelthen fordi han på den måde får den vandholdige mælk og dermed får slukket sin tørst. Den anden del af mælken er den egetlige mad. Det ligner lidt letmælk i konsistensen og til sidst i brystet ligger den federe mælk, det man kalder "fløden". Det er den mælk, som giver ham dobbelthage og elastikker på arme og ben :)

Det er vigtigt, at han spiser af et bryst af gangen, så han får alle dele mælk med ud. Hvis han spiser 10 minutter på det ene bryst og 10 minutter på det andet bryst, så får han får meget vandholdig mælk. Det giver uro i maven og vil påvirke hans trivsel. Kan han spise i 20 minutter bør det derfor være 20 minutter på et bryst.

Det er også sådan, at det er hyppigheden af amning, som øger din mælkeproduktion. Det betyder, at det giver mere mælk, hvis du ammer hver anden time, end hvis du ammer hver 4 time. I nogle perioder vil du derfor opleve, at han i takt med at han vokser, vil spise mere hyppigt, netop fordi din mælkeproduktion så øges, og det er vigtigt, at du her følger hans behov og lægger ham frit til brystet.

Derudover så er det sådan, at du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Det øger derfor også din mælkeproduktion og det er med til at holde din mælkeproduktion ved lige, at du ammer om natten. Og det er også forklaringen på, at du oplever dine bryster ekstra overfyldte og meget spændte om morgenen...

Hvis dit bryst er så spændt, at jeres dreng ikke kan få fat, så kan det være nødvendigt, at du malker lidt ud for lige at fjerne toppen af mælken og den værste spænding. Det vil være den vandholdige mælk, så det betyder ikke så meget, hvis han ikke får dette. Når du har fjernet toppen, kan du lægge ham til og hjælpe ham med at spise i bund.

Det kan også sagtens tænkes, at du kan starte med at lægge ham til og lade ham spise - og når han så slipper og mælken sprøjter ud, så lad det komme ud. Igen er det den vandholdige mælk, som kommer først. Ha en stofble parat, som du kan fange mælken i og når det værste tryk af væk, så læg ham til igen og lad ham spise i bund.

Nogle gange kan det, som du også har læst, være en god idé at skifte ammestilling undervejs. Du kan f.eks. starte med at lægge ham til i den traditionelle stilling, hvor han ligger i dine arme og når han så slipper og måske har brug for at bøvse eller måske skal skiftes, så giv ham den pause - og læg ham så til igen men i tvillingestillingen, hvor han ligger med ...


Annonce

... kroppen ud under din arm. På den måde hjælper du ham til at tømme og stimulere brystet bedst muligt.

På samme måde kan det være en god idé, at du ligger ned og ammer - f.eks. om natten. Det giver ro for dig og det kan være en rigtig rar stilling at vænne sig til, da du på sigt vil kunne amme mere eller mindre i søvne :)

Prøv at lægge mærke til, hvor dit bryst er mest hårdt og ømt. Hvis det er ydersiden af brystet og ud mod armhulen at mælkekirtlerne er hårdest og mest ømme, så læg til i tvillingestilling. Hvis det er oversiden af brystet og ind mod kavalergangen, så er den traditionelle stilling bedst. Og hvis det er undersiden af brystet, så er det en god idé at du ammer ham liggende.

Det er korrekt, at den tilbagelænede ammestilling eller det der hedder laid-back breastfeeding, hvor din dreng ligger med maven mod din mave, og du sidder tilbagelænet, vil være god hvis du har mælk, der løber meget hurtigt. Når han ligger på maven og spiser, så vil trækket på dit bryst være mindre - han arbejder lidt imod tyngekraften kan man sige...:)

Jeg vil ikke umiddelbart anbefale dig at bruge ammebrik/suttebrik. Det vil være svært for ham at arbejde optimalt ved brystet, når han skal spise af en brik og der vil være en risiko for, at han ikke kan få den fede mælk med ud. Når det er sagt - hvis dit bryst er så spændt, at han ikke kan få fat, og det her kan hjælpe dig at bruge en brik og du så efter et par minutter kan tage brikken af og amme ham uden, så er det et fint hjælpe middel. Du skal dog sikre dig, at brikken er stor nok til din brystvorte, så du ikke får sår på brystet...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


Det er dog en rigtig god idé med varme på brystet, som du gør - både varme omslag og også gerne brusebad. Når du står i badet, så lad den mælk komme ud, som kommer ud. Du må gerne massere dine bryster, så det er behageligt for dig :) Brug gerne de varme omslag lige før du ammer, så flyder mælken lettere til ham og det kan gøre det lettere for ham at få fat og også tømme brystet godt.

Hvis du malker ud, så bør det som udgangspunkt være toppen og lige før amning, for netop at få ham til at tage fat og derefter lade ham arbejde med at tømme brystet. Hvis du malker ud imellem amningerne, så vil du øge din mælkemængde ekstra.

Hvis du har ondt fordi mælken står og presser sig på, så prøv at lægge ham til - tager han kun toppen, så er det helt okay. Så letter det trykket, så du kan holde det ud. Næste gang du så lægger ham til, så bør du lægge ham til det bryst, hvor han tog toppen sidst, så han hjælpes med at spise i bund her.

Nogle gange kan det også være en god idé, at du ammer ham rigtig godt fra et bryst - f.eks. lader ham spise de ca 15 minutter på en side, som du fornemmer er hans behov. Herefter kan du så skifte ham, så han vågner lidt op til dåd igen og derefter tilbyde ham toppen fra modsatte side, hvor han måske så spiser 3-5 minutter. På den måde kan du sikre, at dit bryst ikke bliver for spændt - og igen skal du så amme ham fra det bryst, hvor han har taget toppen, når du lægger ham til næste gang. Og igen skifte ham og tilbyde modsatte bryst. Han må altså godt spise lang tid fra et bryst af gangen og tilbydes toppen fra modsatte bryst - det er ikke det samme som at spise 10 minutter fra hvert bryst... Og igen - det vil naturligt også kunne øge din mælkemængde i forhold til, hvis du "kun" ammer fra et bryst af gangen...

Jeg håber, at ovenstående hjælper jer lidt videre :) Derudover vil jeg også meget anbefale jer min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den kan I læse alt omkring amning, nedløbsrefleks, ammeproblemer, hjælpemidler osv.

Glæder mig til at følge jeres lille familie - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

9. november 2017 | Amning | 14 mdr.

Væk fra natamning - trøst og gråd om natten

Hej Helen og tak for dit svar omkring putningen. Jeg er dog I tvivl om...

Læs hele brevet og Helens svar


17. april 2018 | Amning | 3 mdr.

Hormonspiral og mælkeproduktion

Hej igen Jeg har lige skrevet et længere brev vedr. udfordringer omkring...

Læs hele brevet og Helens svar


17. april 2018 | Amning | 3 mdr.

Udfordringer med amning ved 3,5 mdr.

Kære Helen Jeg har tidligere fået vejledning hos dig vedr. mit første barn,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2018 | Amning | 7 mdr.

Udtrapning af natamning

Hej Helen Tak for svar!! Det går nu meget bedre om dagen og min søn kan...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2018 | Amning | 6 mdr.

Antal amninger - seks måneder. For meget eller for lidt?

Hej Helen Så er der et spørgsmål mere. Skemaden går fremad herhjemme. Nogle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

- 1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

- 2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

- 4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

- 5mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annoncer

Annonce