Annonce

Annonce

Brev:

Reagerer ikke på sit navn og vil ikke lege med andre


29. juni 2022

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Reagerer ikke på sit navn og vil ikke lege med andre

Kære Helen

Jeg har brugt din postkasse meget i hele min søns liv. Han er nu 2 år og 2 mrd. gammel. Jeg er meget bekymret for hans udvikling, hvorfor jeg skriver til dig. Han er donorbarn og jeg er solomor, hvilket jeg umiddelbart ikke betyder noget, men jeg ville informere om det for en god ordens skyld.

Min søn er for en måned siden startet i ny institution, som er en god institution. Det var hårdt for ham den første uge, men allerede anden uge gik det bedre, og efter 8 hverdage var han kørt ind i institutionen.

Min bekymring går på, at han ikke rigtig reagerer på sit eget navn, og han ikke interesserer sig for andre jævnalderen børn. Derudover kan jeg ikke få ham til at fortælle om, hvad vi oplever sammen, eller hvad han har oplevet i vuggestuen eller sammen med sin morfar. Derudover gider han ikke blive inde på stuen i vuggestuen, men vil hellere ud på legepladsen og lege i sandkassen - alene. Det bekymre mig.

Motorisk er han meget modig og langt fremme, han gik da han var 11 måneder, han løber og kan næsten hoppe nu. Han kan sige rigtig mange ord, og sammensætte sætninger som "Hesten spiser gulerod", "Der er mange biler" og "Mig fang, børste" (figur fra minisjang). Han fortæller, når han er sulten eller tørstig ved at sige det som han gerne vil have, som "mælk" eller "spise". Han kan farverne og kan tælle til 20, og jeg har talt både biler og træer med ham, så lige pt. tæller han alt. Han leger med alt sit legetøj, og læser mange bøger.

Når jeg laver sjov med ham, synger en sjov sang eller fjoller, så griner han meget. Han bliver hurtigt tryg ved voksne og vil gerne lege med dem. Han kommer og henter mig eller en anden voksen ved at tage dem i hånden og sige "kom". Han siger også nogle gange "hej" til ...


Annonce

... fremmede. Når vi går tur peger han på alt det vi går forbi og fortæller, hvad det er. Og endelig er han meget glad for at kramme og lege forskellige tumlelege, hvor vi f.eks. svinger rundt. Hans øjenkontakt er nogenlunde, ikke meget god. Men han ser på mig, når han beder mig om noget. Men kan sagtens lege i sit eget univers i lang tid uden at henvende sig til mig. Jeg kan ikke kalde på ham med hans navn, men hvis jeg siger "hay" eller "halooooo", så reagerer han for det meste.

Jeg kan godt se, når jeg skriver det, at han kan mange ting, men jeg synes ikke, at han kan følge med de andre børn på hans alder. Især det her med at lege med andre. Jeg prøver at tale om de andre børn, som vi mødes med fra mødregruppen og sådan, men det er ligesom om, at han ikke forstår, hvad jeg siger. Vi har også set på billeder af de andre børn og ham selv, og det er lige som om, at han slet ikke fatter, at det er et menneske, der er på det billede. Han kan sagtens genkende mig, mine forældre og mine venner, når han ser os.

Jeg er meget bekymret for hans udvikling, så jeg spurgte i den gamle institution, da vi skriftede, om de mente, at der var problemer med hans udvikling, og det mente de slet slet ikke, at der var. Men i den nye institution har de spurgt om jeg har fået tjekket hans hørelse, fordi han ikke reagerer på sit navn. Jeg er overbevist om, at hans hørelse er helt fin. Han kan høre en brandbils udrykning lige meget, hvad han er i gang med.

Jeg ved godt, at du ikke kan svare på, om der er noget galt med hans udvikling uden at se ham. Men kan du sige noget ud fra det jeg skriver, og eventuelt noget om, hvordan jeg kan hjælpe ham mht. at reagere på sit navn og lege med andre.

Tak for en god postkasse.

En bekymret mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce