Annonce

Annonce

Brev:

Udvikling, søvn og trivsel


17. februar 2021

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Udvikling, søvn og trivsel

Kære Helen.

Der er gået noget tid, men nu må jeg trække på din ekspertise igen. Vores søn er nu 19 måneder, og ikke til at styre på 5 tønder land 😊

Jeg vil starte med, at fortælle lidt om min søn, så du har lidt info, inden jeg deler mine spørgsmål.

Vores søn har - som du ved - altid haft problemer med søvnen. Frem til han var næsten 1 år, var han en powernapper, som max sov 35-40 min. lure. Da han blev omkring 1 år blev det bedre, og han kan nu sove middagslur på alt fra 1-2 timer, som oftest dog 1,5 time. Nattesøvnen er stadig ikke optimal, dog bedre end tidligere. Han sover som regel 9-9,5 time, nogle gange endda mindre og en sjælden gang lidt mere (omkring 10 timer).

For at forstå hans (natte)søvn, så kræver det lidt mere info.

Min søn har aldrig haft problemer med at falde i søvn til natten (sikkert fordi han så træt). Han sover som regel max 10-15 min. efter hans hoved rammer puden, ofte før. Til gengæld har han haft opvågninger omkring 1,5-2 timer efter han blev lagt (grådanfald af 15-30 minutters varighed, som jeg overvejede kunne være night terror), og så siden on/off i løbet af natten, hvor han ’bare’ vågnede, og hvis han ikke relativt hurtig faldt i søvn igen (vi har vågenperioder på op til 1 time on/off), så blev han ked af det, sikkert fordi han jo var træt og gerne ville sove. Vores søn har, som du sikkert kan fornemme, aldrig været en dreng, der sov tiden væk. Det ville også være OK med mig, hvis det ikke var fordi, at han som oftest virker træt og uoplagt, og som konsekvens deraf bliver tvær og pylret.

Siden jeg skrev sidst, har vores søn været til ØNH læge igen mhb. på, at få tjekket ørerne - alt er i skønneste orden. Han er også blevet henvist til en børnelæge i efteråret bl.a. pga. dårlig søvn. Her har han fået konstateret silent reflux, på baggrund af en masse symptomer (ekstrem savl, hoste, dårlig/urolig/sparsom søvn, sover med hovedet højt, hvis muligt eller med hovedet krænget tilbage, kan ikke lide at ligge ned på ryggen, laver ofte flitsbue og kaster hovedet tilbage mm.). Han er nu i behandling (Omeprazol), hvilket har hjulpet noget, men ikke 100% - fx vågner han ikke længere 1,5-2 timer efter, at han er lagt for natten, men sover nu som en engel frem til omkring midnat – nogle gange lidt senere. Han har også i en lang periode hostet non stop, selv når forkølelse/sygdom var overstået. Derfor får han som forsøg i nogle uger Montelukast, som er et mildt astma præparat. Også det lader til at have en positiv effekt, hans hoste er i hvert fald reduceret, hvilket betyder, at hosten trods alt ikke er årsagen til opvågninger og gråd om natten.

Han er en meget aktiv dreng, der sjældent sidder stille. Der skal ske noget, og helst hele tiden. Når der sker noget, så er han (måske naturligt nok) også mindre tvær og utilfreds. Han er ikke så god til, at sidde og lege med fx Duplo klodser, det fænger ham ikke. Han er glad for, at gå på opdagelse i skuffer og skabe, ligesom han finder støvsuger, opvaskemaskine, vaskemaskine og lignende med knapper meget interessante. Han er glad for sin trehjulede ’knallert’, og hans vogn fra Fischer Price. Begge kører han rundt på i stuen flere gange om dagen. Der udover har en hoppeko og en lille børnestøvsuger, som han også elsker.

I julegave fik han en Brio begynder togbane, hvor tog + vogn fænger ham (de kan selv køre og lyse). Han bliver dog nemt meget frustreret og ked af det, hvis han fx ikke selv formår at sætte toget på skinnerne, eller hvis stabeltårnet vælter (han vælter det selv). Han har selvfølgelig alderssvarende legetøj, men det fanger højst hans interesse kortvarigt. Han kan godt, hvis han ellers er i humør til det, sidde sammen med os lidt tid, og kigge i en bog med billeder. Så peger han på de forskellige ting og spørger ’a de?’, hvor vi så fx svarer, ’det er en hund – hunden siger vov vov’.

Det er tydeligt, at han er gladere og mere oplagt, når han en sjælden gang får 10 timers nattesøvn. Desværre sker det ikke så tit, og når han vågner kl. 4-5 om morgenen, så vil han – på trods af træthed og pylren – ikke sove mere (jeg føler, at alt er prøvet). Jeg kan måske få ham til at ligge i 10 min., mens jeg rævesover og siger ’schhh, det er nat, vi skal sove’. Men efter noget tid, så rejser han sig op, eller forsøger at kravle ned af sengen. Jeg har forsøgt at være vedholdene, og lægge ham ned igen og igen med det resultat, at han græder og bliver hysterisk. Problemet er, at han ikke virker veludhvilet, og dagen bliver meget lang, når den starter kl. 4. Jeg har også forsøgt at lægge ham hurtigt igen, men det vil han heller ikke. Han vågner ikke pga. hverken tørst eller sult, og kan sagtens vente til omkring 6.30 med det.

Om eftermiddagen efter vuggestue er han billigt til salg 😉 Frem til omkring aftensmaden er han sur, tvær, hysterisk og ked af det uanset hvad vi laver (ulvetimen). Det hjælper lidt med aftensmad, og efterfølgende er han mere rolig og meget træt. Han kommer i bad, som han elsker og nyder, men han bliver ulykkelig, når han skal op af badet og i nattøjet. Først når han ligger i mine arme med sin elskede flaske og hører sin godnatsang, så holder han op med at græde. Vi synes jo, at det er en rigtig kedelig måde at slutte dagen på, så jeg har overvejet, om bad måske kunne ligge lidt før, og så kunne han komme ind i stuen og vi kunne hygge og læse en bog eller lign. Problemet er bare, at han er HELT færdig, forståeligt nok, når han er stået op kl. 4-5.

Vi havde i sidste uge en frivillig trivselssamtale via FaceTime med vuggestuen. De synes, at det går godt. Vores søn er glad, er ikke sen til at hoppe med på legen, han er sød over for de andre børn, og de ser en helt almindelig dreng, der rundhåndet deler ud af kram og møsser til pædagogerne (når det passer ham forstås) og spiser godt. Det eneste de har bemærket, som vi også selv har bemærket er, at han ikke rigtig forstår et nej. Får han nej, så griner han drilsk (ex. han rusker i standerlampen, selvom han godt ved, at det må han ikke), eller også bryder han grædende sammen (ex. hvis en dør til rummet ved siden af er lukket, og han vil der ind, men vi ikke åbner den). Vi spurgte ind til hans sprog, som vi selv har været lidt i tvivl om. De fortæller, at han er på niveau med de andre børn på hans alder.

Vores søn kan sige, hej, hov, a de (hvad er det), me (mere), mam mam, ma (mad) og nogle gange noget, der lyder som ja og ...


Annonce

... nej. Han ryster på hovedet, når man spørger ham om noget, og svaret er nej. Han kan klappe, og han peger på alt, og spørger hvad det er (han er først rigtig begyndt at pege inden for de sidste par måneder), han vinker goddag og farvel, og han bliver henrykt, når vi spørger, om vi skal køre over til farmor & farfar, eller om han skal i vuggestue. Så skynder han sig hen på sin lille stol i entréen, så han kan få tøj på. Han forstår rigtig meget, og man kan fx bede ham stille ting på plads, eller hente specifikke ting, og så henter han den (korrekte) ting.

Udover at han ikke rigtig forstår/respekterer et nej (smiler drilsk eller begynder at græde), så synes jeg ikke rigtig, at han reagerer (nok) på sit navn. En gang i mellem reagerer han ved, at kigge på en, men andre gange (ofte), så reagerer han ikke rigtig/ignorerer en.

Han er indenfor den seneste måned eller to begyndt at få mange hysteriske anfald/sammenbrud, hvor han kaster sig ned på gulvet og græder, hvis noget ikke går efter hans hoved, eller hvis han får et nej (som vi ellers prøver at undgå at sige for meget). Vores søn havde en periode for nogle måneder siden, hvor han slog sig selv i hovedet eller gongede sit hoved ned i gulvet, når han blev ked af det, frustreret og ikke fik sin vilje. Vi afledte ham hver gang, og han er nu stoppet med at gonge sit hoved ned i gulvet, og slår kun yderst sjældent sig selv i hovedet nu, men han kan stadig blive meget frustreret og ulykkelig.

Når alt det så er sagt, så er det også vigtig at sige, at vores søn også er en glad dreng med fin øjenkontakt, han griner, driller, aer os i ansigtet, krammer os og giver os kys – når det passer ham selvfølgelig, og fortrinsvis når han er veludhvilet 😊 Jeg føler bare, at han størstedelen af tiden er mere utilfreds end tilfreds, hvilket resulterer i, at hele vores hverdag drejer sig om, at forhindre vores søns ‘nedsmeltninger’. Alt drejer sig om vores søns søvn og humør. Vi er efterhånden ret tyndslidte og udfordret på søvnfronten.

Som det er pt., og som det har været længe (måneder), så ser vores dag (simplificeret) således ud:

Kl. 4-5: Vågner
Kl. 6.30: Får morgenmad (fuldkornsgrød som han elsker) + vand
Kl. 8-15: Vuggestue
Kl. 15-16: Snack, fx banan eller andet frugt, yoghurt smoothie, skorpe, bolle eller lign.
Kl. 17.30-17.45: Aftensmad
Kl. 18.45-19.00: Bad
Kl. 19.00-19.15: Nattøj og flaske (90 ml. – vi trapper langsomt ned i ml.), herefter godnat og i egen seng på eget værelse, mens mor eller far er i rummet.
Kl. 24.00 +/-: Vågner, står op i sengen og græder. Kommer ind og sover hos mor, nogle gange med opvågninger.

Nu til mine spørgsmål og bekymringer:

1) Vi er i boble med vores nabo og hendes datter på 15 måneder (de går i øvrigt i vuggestue sammen). Et par gange om måneden, så ses vi, så børnene kan få lidt adspredelse og glæde af hinanden. Men de leger ikke rigtig sammen, de leger mere ved siden af hinanden. Er det normalt i dén alder? Hvornår begynder børn at lege rigtig sammen?

2) Vores søn er indenfor den sidste måned eller måske lidt mere begyndt at gå/små løbe på tæerne. Han gør det ikke hele tiden, men on/off i løbet af dagen. Han har ikke tidligere gjort det, så tænker ikke, at achillessenen er for stram eller lignende.

Vuggestuen har ikke adresseret det. Er det normal adfærd for børn på hans alder? Udforsker han bare sin fysik? Jeg bliver bekymret, da dét at gå på tæerne jo nogle gange kan kobles sammen med infantil autisme. Sammenlagt med det faktum, at han ikke altid reagerer på sit navn (som jo også kan være et tegn på infantil autisme), gør mig nervøs. Jeg ved godt, at du ikke kan be- eller afkræfte en evt. diagnose, men måske du ved, om ovenstående også kan være normalt, hans alder i betragtning?

3) Hvad kan vi gøre for, at minimere antallet af frustrations- og grådanfald? Eller er det til dels alderen og den naturlige udvikling af selvstændighedsfasen? Eller har han mon sansemotoriske udfordringer?

4) I forhold til at forlænge/optimere hans (natte)søvn, så dagen ikke starter helt så tidligt, men i stedet starter med mere overskud og bedre humør, hvad tænker du så, vi kan gøre anderledes? Han sover jo ikke særlig mange timer total set, og det har uden tvivl en indvirkning på humør og overskud. Han vil ikke have aftengrød, og det fungerer heller ikke rigtig med hans nuværende medicin. Det er som sagt den sidste halvdel af natten, der er udfordringen. Han vil ikke sove videre i egen seng og står op i sengen og græder.

Jeg prøvede i 2-3 uger omkring juletid, at vænne ham til at sove videre i egen seng, men uden succes. Det er egentlig OK med mig, at han kommer ind i vores seng, hvis det er nærhed og tryghed, han gerne vil have, men det ændrer ikke på, at han sover uroligt den sidste halvdel af natten, nogle gange med op til 1 times vågen periode, og så står han jo tidligt op. Han har en bamse, som han i en periode var glad for og holdt i hånden, når han skulle sove, men den er han lidt ligeglad med nu. Til gengæld vil han ikke sove uden sin stofble med en sut i. Den krammer han.

5) Er det normalt, at børn på min søns alder er så aktive, at de faktisk ofte ikke har tid til at sidde ned? Hvis man tager ham op på skødet eller i sofaen (og han har andre planer), så er han hoppet ned igen 2 sekunder efter. Er han bare dreng med stort D, med et næsten uudtømmelig depot af energi. Han har et gear, og det er frem 😊

6) Jeg undrer mig også, om børn på min søns alder altid ‘kræver’ så meget og konstant opmærksomhed? Misforstå mig ikke, jeg vil gerne bruge alt min tid på min søn, men der er også ting i dagligdagen, der jo skal klares. Fx. er det svært for mig, at lave mad, da min søn så bliver ked af det og vil op (han vil generelt gerne løftes meget op). Hvis jeg forsøger at inddrage ham i aftensmaden (eller hvad jeg nu har gang i), så går der 2 min., så gider han ikke mere, og ‘brokker’ sig til jeg stopper det, jeg har gang i.

7) Hvordan vil du vurdere hans sproglige færdigheder i forhold til hans alder? Egentlig er jeg ikke så bekymret over det, da han tydeligt forstår rigtig rigtig meget, selvom antallet af ord han selv kan sige måske ikke er mange.

Ja, det blev et meget langt brev, men det er vigtigt for mig, at du får et godt indblik i min søn og hans hverdag 😊

Jeg ser frem til, at høre fra dig - forhåbentlig kan dit svar gør mig lidt mere rolig.

Mange hilsner
mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. marts 2021 | Opdragelse | 20 mdr.

Når andre børn tager legetøjet

Hej Helen, Jeg har skrevet til dig engang før for nogle måneder siden,...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2021 | Sovevaner | 22 mdr.

Vågner kl. 05 - 22 måneder

Kære Helen, Jeg har været flittig læser af din brevkasse lige siden at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


27. februar 2021 | Sovevaner | 21 mdr.

Udbryderkonge påvirker nattesøvnen

Kære Helen, Vi har et sæt tvillinger på 21 måneder, og normalt så kører...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2021 | Sovevaner | 16 mdr.

Sove videre i egen seng

Kære Helen, Vores dejlige datter er en glad pige, der trives og imødekommer...

Læs hele brevet og Helens svar


22. februar 2021 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning - 20 mdr.

Kære Helen Nu har jeg endelig taget mig sammen til at skrive til dig og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce