Annonce

Annonce

Brev:

At give slip - 11 mdr.


15. oktober 2018

Kategori:
Alder:
11 mdr.

At give slip - 11 mdr.

Kære Helen

I et lille års tid har jeg nu fulgt lidt med på sidelinjen af din fantastiske brevkasse, og nu føler jeg, at jeg har behov for lidt af dine gode råd. Min kæreste og jeg har en fantastisk lille datter på ca. 11 måneder. Hun er sød, kærlig, lattermild, ja jeg kunne blive ved. Vi havde en lidt svær start med amning, da hun sov meget tungt og ikke var til at vække, hvilket resulterede i en genindlæggelse pga. vægttab. Herefter supplerede vi med flaske, indtil hun efter ca. 3 måneder valgte flasken fra og derefter er blevet fuldammet indtil opstart med grød og mos.

Hun har alle dage været en rigtig mors pige, og det har taget lang tid for hende at kunne være lidt alene med far. Det går så heldigvis rigtig fint nu. Hun er også en pige, som på trods af sin enorme nysgerrighed, har behov for at se sine omgivelser meget an, hvis vi er ude, før hun springer ud i det. Hun er aldrig gået fra arm til arm, da hun blev rigtig ked af det, og vi har derfor respekteret hendes behov frem for andres. Hun opsøger dog rigtig gerne kontakt til familie, og vil gerne sidde ved siden af dem, men det skal være på hendes præmisser, og tager folk hende op, reagerer hun prompte med at blive ulykkelig. Hun har heller aldrig været god til større forsamlinger, og jeg har flere gange måtte køre hjem med hende, fordi hun bare græd og græd.

Nu er vi jo så kommet til tiden, hvor hun skal til at passes ude. Pga. det jeg har skrevet længere oppe, har vi derfor valgt dagpleje, for at få det her lidt hyggelige hjemmemiljø. Vi er så småt i gang med indkøringen, og det er så her mine spørgsmål ligger. Allerede en måned inden hun skulle begynde, græd jeg nærmest konstant og hele tiden over det. Jeg føler, at jeg i den grad svigter hende ved at aflevere hende til en anden, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal komme overens med det. Vi startede med, at jeg var med hende i et par dage i nogle timer ad gangen, og derefter syntes dagplejemor, som i øvrigt virker meget sød og fantastisk, at vi skulle forsøge, at jeg gik en times tid. Det gjorde jeg så, og det føltes ...


Annonce

... simpelthen som tortur. Jeg ved godt, at jeg med stor sandsynlighed påvirker hende, med de følelser, jeg har omkring det, men jeg syntes ellers, at jeg forsøgte at tage det i stiv arm. Hun græd meget voldsomt, da jeg kom tilbage efter en times tid, og min første tanke var, at det her gør jeg simpelthen ikke igen.

Dagen efter sagde jeg til dagplejemor, at jeg syntes det gik for stærkt, og jeg har derfor efterfølgende været med i 3 dage i nogle timer ad gangen, og kan se, at hun bliver mere tryg ved at være der. Den efterfølgende dag, afleverede far så i håb om, at det ville gå bedre, men det blev det ikke meget bedre af. Da jeg hentede efter en times tid, var der dog ingen tårer, men hun var gal kunne jeg høre. Når hun var på arm hos dagplejemor ville hun ned, og når hun var nede ville hun op. Da hun så mig kom tårerne, og hun var både ked og gal, og det tog mig lang tid at gøre hende rolig igen. Jeg har så svært ved at rumme det, og jeg kan slet ikke få det over mit hjerte at skulle gøre det.

Vi har desværre ikke mulighed for, at jeg kan blive hjemme med hende i længere tid, men jeg vil have mulighed for at give hende nogle kortere dage op til flere gange om ugen og også en ugentlig hverdagsfri, men vil det blive for forvirrende for hende? Hvor meget er for meget? Det vil jeg også rigtig gerne høre dine tanker omkring.

Det blev en lang smøre, men som du kan høre, så fylder det meget, og jeg tænker rigtig meget over, hvad det gør ved hende, og hvordan det vil påvirke hende. Selvfølgelig vil hun ikke kunne huske det, men følelserne vil jo sidde i hende. For det er jo det, hun signalerer når hun græder, at hun har brug for os. Og hvad viser vi hende så, når vi bare går, når hun græder? Er det i bund og grund ikke det samme som at vise hende, at vi svigter hende og ikke er der for hende, når hun har brug for os? Jeg ved godt at det er sådan samfundet er indrettet i dag, men jeg føler mig som en elendig mor, og jeg føler, at jeg bliver tvunget til at gøre noget, som jeg virkelig ikke har lyst til, men bliver nødt til.

Venlig Hilsen
En trist mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce