Brev:
Dårlig trivsel i vuggestue
Kære Helen
Jeg skriver til dig med to spørgsmål vedrørende min datter på 21 måneder.
Jeg fornemmer at min datter trives dårligt i vuggestuen, og jeg går med overvejelser om, om jeg skal tage hende ud, skifte til et mindre sted, eller gøre noget for at hjælpe hende til at få det bedre dernede.
Først lidt generelt om min datter: Allerede fra hun var helt spæd fik jeg mange kommentarer fra jordmødre, sundhedsplejerske, læge og bekendte om at hun var meget vågen og havde meget stærk øjenkontakt og var meget observerende. Hun var ofte urolig men sjældent meget grædende som helt lille. Allerede som helt lille ville hun helst være på armen af mig, og hun havde en periode allerede fra 3-4 måneders alderen hvor hun blev bange for andre, og blev ked af det hvis jeg lagde hende fra mig. Hun har været lidt tilbageholdende og genert ift. fremmede da hun var mindre, men det er hun ikke længere.
Jeg ammede hende utroligt meget da hun hverken tog sut eller flaske. Jeg ammede hende om aftenen indtil 15 måneder. Hun har altid sovet godt, men har altid klynket meget i søvne og haft mange mareridt. Jeg lagde mærke til allerede fra hun var temmelig lille at hun havde et stort temperament. Hun udviklede sin motorik lidt langsomt - jeg fik at vide at hun var hypermobil – hun kravlede ved 12 måneder og gik ved 15 måneder. Jeg har indtryk af, at hun har et godt og alderssvarende sprog – hun kan mange ord, er begyndt at sætte dem lidt sammen til sætninger, og kan også mange melodier og lidt sangtekster og sådan. Hun har ingen søskende. Vi er begge meget hjemme og har generelt en meget rolig hverdag og er glade for at være familie.
Hun begyndte i vuggestue da hun var 13 måneder. Indkøringen var hård, hun græd meget når jeg gik, og hun sad hos den primære pædagog det meste af dagen. Heldigvis virkede det til, at hun knyttede sig meget til pædagogen, og fik lov til at være tæt på hende hele tiden. Men efter tre-fire måneder begyndte der nye børn der skulle indkøres, og hun måttes skubbes til at blive lidt mere selvstændig og lege mere alene. Det virkede faktisk som om det gik okay med det trods nogle dage præget af gråd og jalousi. Det var sværest for hende i timerne med ’fri leg’ – mens at spisetid og struktureret leg som rytmik eller sanglege gik helt fint. Desuden har hun været syg med forskellige virusinfektioner utroligt mange gange siden hun begyndte i vuggestue hvilket har gjort hele perioden temmelig opbrudt.
Jeg er heldigvis studerende så har haft hende hjemme selv altid når hun har været syg og hun er der altid kun fra 9-15 ca.
Efter det var der en lang periode hvor det tilsyneladende gik bedre, da hun var ca. 17 - 20 måneder. Hun græd mindre ved aflevering (nogle gange slet ikke), virkede glad for at se de andre børn, og kunne lege mere selvstændigt uden pædagogerne. Men nu i løbet af den sidste måned er det begyndt at gå dårligere igen. Hun græder ved aflevering eller også bliver hun helt stille og trækker sig lidt ind ...
... i sig selv når hun skal afleveres, og hun har igen flere dage igen hvor hun skal sidde hos pædagogerne.
Desuden oplever jeg hende meget anerledes i vuggestuen end herhjemme. Hun sidder altid alene i sandkassen med en spand når jeg kommer og henter hende (max et par meter fra en af pædagogerne), og er ikke optaget af de andre børn eller af andre dele af legepladsen – hun virker slet ikke åben og udforskende. Men så snart hun ser mig tager hun min hånd og så skal vi rundt og se hele legepladsen og prøve de ting hun ellers ikke prøver og pege på de andre børn osv. Som om at hun først bliver tryg nok til at være udforskende når jeg er der med hende. Pædagogerne siger også, at hun leger helt selv og er meget stille og ikke er så social.
Det er et billede jeg slet ikke kan genkende fra herhjemme hvor der er fuldt fart på og hun er sprudlende og pjattet og glad og legende og gerne vil social kontakt hele tiden - med mig selv, hendes far, besøg af mormor, mostre osv. Jeg synes også hun virker optaget af andre børn når jeg er med hende på legeplads eller vi er på besøg hos andre med børn. Herhjemme har hun også været lidt anerledes den sidste måneds tid. Hun har haft mange raseriudbrud hvor hun bliver sur på mig når der er noget hun ikke må, og hun har været sværere at trøste end normalt.
Jeg er i tvivl om dette ’skridt tilbage’ i vuggestuen kan hænge sammen med en udviklingsperiode hos hende (utryghed eller ambivalens i selvstændighedsfasen?) og om der er nogen god måde jeg kan støtte hende i det på? Jeg bliver utrolig ked af det når jeg hører at min ellers glade pige er tilbagetrukket, stille og ’asocial’ i vuggestuen, og jeg kan sidde og bekymre mig for hende hele dagen mens hun er der. Jeg synes egentligt, at vuggestuen virker god og er glad for pædagogerne, men den er utrolig stor. Fx er de 5 stuer sammen når de er på legeplads. Jeg har derfor overvejet om hun vil trives bedre et mindre sted, som fx noget privat børnepasning/dagpleje? Men omvendt tog det hende også meget lang tid at falde til i vuggestuen så jeg er heller ikke glad for at skulle udsætte hende for et skift. Hvad mener du om det?
Det andet spørgsmål drejer sig om hendes søvn. Hun falder i søvn i sin egen seng hver nat, og kommer nogle gange ind i vores seng i løbet af natten hvis hun vågner og græder, hvad hun har gjort meget den sidste måned. Vi er aldrig ’nået til’ at lære hende at falde i søvn selv – da det med at stoppe med at amme og putte hende i egen seng var lidt af en mundfuld i sig selv. Hun har i mange perioder haft svært ved at falde i søvn om aftenen og det tager noget tid (1/2 time). Vi har faste putteritaler, der virker godt. Jeg kan lidt få på fornemmelsen, at det tager længere tid for hende at falde i søvn fordi vi sidder inde hos hende, så jeg vil gerne lære hende at falde i søvn selv, men jeg er i tvivl om det er det rigtige tidspunkt, ift. alt det ovenstående om utryghed og dårlig trivsel i vuggestuen?
Mange hilser
En bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år
Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.
Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...
5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...
5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.
Rutiner og weekend, del 2 - Lur
Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.