Brev:

Vågen flere timer om natten

Hej Helen,

så er jeg her igen.

Vores store pige har jo altid været en soveskovl - nogle perioder er værre end andre. En sjælden gang kan vi sige, at hun har sovet godt i sin egen seng hele natten, men det er mere regelen end undtagelsen, at hun er vågen en eller flere gange om natten.

Hun startede i børnehave i august måned, hvilket er ved at være rigtig godt nu. Hun trivedes ikke i dagplejen, så vi ventede meget efter at få hende videre. Hun er dog kun af sted 3-4 dage i ugen, da vi ikke føler, hun kan klare mere. Efter 4 dage er hun så træt, at vi næsten ikke kan kommunikere med hende og hun spiser ingenting. Men hun vil ikke sove. Derfor kører vi en meget lang indkøring som til sidst skal munde ud i en 4-5 dages uge på fuldtid. Jeg er på barsel, så det er ikke noget problem.

Problemet ligger i hendes søvn, eller mangel på samme. Vi har droppet middagsluren for at få hende tidligere i seng, men det har bare resulteret i, at hun er vågen/urolig flere timer om natten. Værst var det en nat, hvor jeg var vågen med hende hele 4 timer! Hun er selvsagt træt næste dag, men det forhindrer hende ikke i at vågne igen den følgende nat.

Derudover skal det nævnes, at hendes far for 3 uger siden pludselig blev meget syg og i al hast måtte indlægges på hospitalet. Han lå der i en uge, hvor hun var med nede og besøge ham et par gange. Det gik faktisk fint - især fordi han havde tv på stuen og de kunne se tegnefilm - men hun har reageret meget kraftigt på det. I ugen, han var indlagt, mærkede jeg det i form af, at hun først gik omkuld efter midnat. Hun klamrede sig til mig hele tiden og hun ville sove helt tatoveret på mig om natten. Det lod jeg hende gøre og hun fik lov at gøre de ting, hun havde mest lyst til, men i tiden efter har hun haft svært ved at sove selv. Jeg synes, hendes nattesøvn er blevet værre efter fars indlæggelse. Da far kom hjem fra sygehuset, ville hun slet ikke have noget med ham at gøre. Hun ville kun have mig og virkede til at være vred på ham - som om, hun opfattede det hele som et svigt. Siden har hun også kun ville have mig - især om natten.

Hun blev blefri i august, men har stadig ble på om natten. Stod det til hende, så havde hun ble på konstant. Hun er renlig og ...

... løber selv ind til potten/toilettet, men finder det mest komfortabelt at have ble på. Efter fars sygdom, har hun tisset i bukserne 3 gange - det har hun ellers ikke gjort siden de to uger i sommer, hvor vi tog bleen af hende. Tror du, det er en kombination af det hele?

Hendes søvn er det største problem, da vi jo også har lillesøster på 9 mdr., som stadig tager 2 flasker om natten og skal have sutten 30 gange (sådan føles det). Nogle gange vågner hun og græder inde i sin seng, andre gange kommer hun ind til os. Så kommer hun op og ligger imellem os, hvor hun kan jorde rundt i timevis. Hun vil overhovedet ikke høre tale om en madras på gulvet. Selv ikke, hvis vi ligger på den inde i hendes værelse. Så kravler hun ned til os og putter sig ind til os. Når hun skal sove om aftenen, skal vi helst ligge hos hende, til hun sover. Hun bliver også edderrasende og hyler og skriger, hvis det er hendes far, der henter hende om natten. Hun siger, det skal være mor.

Hun kan også finde på at give sig til at græde om natten, mens hun ligger imellem os. Hun siger, at vi ikke må sove/at hun er sulten (hvilket hun ikke er)/at hun vil lege, etc. Vi står kun sjældent op med hende. Normalt ligger vi bare stille og siger sssch med lukkede øjne. Det kan hyle hende helt ud af den.

I aftes sagde hun, at hun var bange for, at vi alle sammen gik ud af huset. Det fortæller mig, at hun måske er en lille tryghedsnarkoman og at hun er bange for at blive forladt.

Hun spiser udmærket om dagen, men dog ikke særlig varieret. Hun vil ikke spise grønsager, kun sjældent rugbrød og ingen kartofler. Hun spiser ikke oksekød, men vi kan godt få hende til at spise kylling og svinekød. Hun drikker en del mælk og vand og hun får dagligt en vitaminpille. Hun klager over ondt i maven hver eneste dag - oftest om aftenen, men jeg er i tvivl om, hun rent faktisk har ondt i maven eller om det er noget andet, der trykker hende.

Vi er kommet frem til, at hun muligvis er et særligt sensitivt barn. Det var jeg også selv og hendes far kan også have nogle træk. Hvad kan vi gøre for hjælpe hende, så hun kan få en stabil nattesøvn? Vi savner vores lille glade solstråle, som hun var engang.

Med venlig hilsen
den efterhånden opgivende mor

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: