Brev:
Lur og sovetræning
Kære Helen,
Tak for en fantastisk brevkasse! Jeg skriver fordi jeg, efter vores egen sundhedsplejerskes besøg, er blevet meget forvirret omkring vores lille drengs evner til at falde i søvn.
Egentlig troede jeg det gik ret godt. Vi har faste rutiner: om aftenen når han skal sove, så får han først sin natdragt på, og dernæst bliver han ammet hos mig indtil han sover. Hvis ikke han falder i søvn, hvilket nogle gange sker, så går vi rundt med ham i 5 minutters tid indtil søvnen melder sig, og så bliver han lagt i sin seng, hvor han så sover 6-8 timer i streg uden problemer. Efter natamningerne bliver han blot lagt sovende tilbage i seng, han er som regel for træt til at være mere end døsig, så han sover nemt videre i en 2-3 timer hver gang. Han får et sted mellem 11 og 12 timer hver nat, så det er jo fint.
Når der skal soves lur er det rimelig meget det samme, bare uden natdragt og amning. Sut i munden, og så går vi med ham i 5 - 10 minutter indtil han sover, hvorefter han lægges i sin seng. For det meste sover han kun en enkelt cyklus fordi nattesøvnen har været meget god, men engang imellem snupper han sig en ekstra cyklus eller 2 hvis han vil. Det lader vi ham styre.
Nu siger vores sundhedsplejerske så, at han skal lære at falde i søvn selv i sin seng uden gåtur, bl.a så han også får nemmere ved at sove lur i vuggestuen, når vi når dertil. Det kan jeg for så vidt godt se det fornuftige i, hvis vi altså slæbte rundt på ham i halve og hele timer for at få ham til at sove, og han heller ikke kunne stykke sine ...
... cyklusser sammen selv.
Men det kan han jo??! Selvfølgelig er han lidt tung, men jeg er samtidig dybt taknemmelig for hans evne til at give mig og hans far en god nattesøvn nærmest hver nat, så jeg vil virkelig helst ikke ændre på noget, når det nu fungerer så fint, minus hans tiltagende vægt.
Vores SP mente, at han skulle lægges i sin seng vågen og så have lov at rumstere sig selv i søvn, og vi skulle kun gå ind til ham hvis han blev utilfreds og ked af det.
Problemet er jo så bare, at så bruger han 20 minutter på at ligge alene og nå fra søvnig til mildt frustreret til nedsmeltning. Når først han når dertil kan man kun tage ham op og ikke putte ham ned igen. Så starter gråden det sekund han mærker sengen. Derefter kan man så bruge et par timer på at få en tiltagende overtræt og utrøstelig baby til at kollapse af træthed og frustration.
Det tænker jeg egentlig ikke lærer ham nogen sund forbindelse mellem at være træt og være sin seng..? Og da slet ikke hvordan man falder i søvn selv. Min frygt er jo, at han til sidst vil HADE sin seng og heller ikke kunne sove i den om natten. (Barnevognslur er pt ikke en mulighed pga vores boligforhold).
På den tid den metoder tager, kunne han have nået at falde i søvn, få en god lur og spist et måltid med vores nuværende metode.
Opsummeret er mit spørgsmål, om der overhovedet er noget, som der bør ændres ved? Og i så fald, om der er en anden metode end “lad ham ligge indtil han koger over og besvimer af gråd og træthed i mine arme”.
Kærligste hilsner
Den puttende mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Kom grønt fra start med Ma-Mam grøntsagsmos
Ma-Mam giver 10% i nyhedsrabat i resten af februar måned!
Danmark har fået en ny økologisk grøntsagsmos, som er udviklet af ernæringsspecialist i mad til de mindste Kirsten Mikkelsen Ravnbøl. Ma-Mam er som noget helt nyt en frysetørret grøntsagsmos og skal derfor kun tilsættes ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. marts 2023 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen, Tak for din hjælp med MME. Vi er ved at tage skridtet til et nyt...
11. marts 2023 | Diverse | 3 mdr.
Hej Helen, I løbet af de sidste par dage har afføringen hos vores lille pige...
8. marts 2023 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig angående min datter, Karlas,...
7. marts 2023 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Kære Helen, Så er det mig igen, men vi skal jo have noget ud af abonnementet...
5. marts 2023 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej igen. Tak for dit gode og uddybede svar. Jeg ligger ned og ammer ham...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.