Annonce

Annonce

Brev:

Søvn, mad og vælling


28. juni 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Søvn, mad og vælling

Kære Helen

Tusind tak for en mega god brevkasse! Nu blev det altså vores tur til at skrive i stedet for blot at læse med. Spørgsmålet handler egentlig om søvn, men tingene hænger jo som bekendt ofte sammen, så derfor bliver det måske lidt langt.

Vores pige på 6 1/2 måned sover meget uroligt om natten. I øjeblikket bliver hun puttet ved 20-tiden (nogle gange senere når der er varmt) og vågner så hver time til halvanden natten igennem og græder - egentlig vågner hun vel ikke men græder bare i søvne, og jeg ammer hende så for at få hende videre i søvnen. Virker det ikke er vi oppe og gå med hende - nogle gange kortvarigt men også nogle gange så lang tid som en time hvor hun bare græder og skriger i vores arme. Seancen afsluttes altid med amning før hun sover videre.

Hun puttes i egen seng, men ender ofte med at sove det meste af natten i vores, da jeg ikke orker at flytte hende så mange gange i løbet af natten. Hun ligger ligesom og søger i sengen, og derfor har vi også prøvet at lade far tage hende nogle nætter for at se om hun kunne klare sig med færre amninger dog uden succes.

For 4 dage siden fik hun for første gang flaske ved første opvågning, fordi jeg ikke var hjemme og det gik fint. Siden er vi fortsat denne “natflaske” som forberedelse på at far skal have barsel om en 1 1/2 måneds tid - hun drikker omkring 120-140 ml. Det ændrer dog ikke ved forløbet for resten af natten.

Om dagen får hun to lure. Vi står op ved 6-7-tiden, første lur ved 10-11-tiden (typisk 1-1,5 time) og så næste lur ved 15-tiden (typisk 45 min). Hun har aldrig sovet meget om dagen - vi har virkelig kæmpet med de lure, men har fundet ud af at denne rytme passer hende så vi ikke skal gå mere med barnevognen end den står stille, og hun rent faktisk sover mere end 15-30 minutter i streg.

I hendes helt spæde periode var hun meget urolig og græd mange timer om aftenen (sundhedsplejersken sagde at det kunne man vist godt kalde ...


Annonce

... kolik) og vi brugte slyngevuggen dagligt indtil hun blev omkring de magiske 3 måneder og det blev bedre.
Selv dengang sov hun dog ret godt når først skrigeturene var overstået - svøbt kunne hun tage op til 7 timer i streg om natten. Jeg forestiller mig at hun også var ret træt efter at have skreget i +4 timer.

Men siden 4 - 4 1/2 måneders alderen er det blevet støt værre med nattesøvnen.
Jeg overvejer derfor om man kunne prøve med noget vælling til natten?

Jeg har fuldammet hende indtil den nyligt introducerede flaske. Vi startede så småt på skemad i 4 måneders alderen, men tog en pause da søvnen blev værre. Vi startede igen ved 5 måneder og det gik egentlig fint, men omkring en uge før hun blev 6 måneder bestemte hun sig for at hun absolut ikke vil mades! Hun leger gerne med maden og forsøger også at komme det i munden, men motorikken er ikke til det store indtag. Og den eneste måde skeen kommer ind i munden på er hvis hun selv fører den!

Jeg har forsøgt alverdens krumspring - bager grøden til pandekager hun kan sidde med, og mosen bages til små hapsere (jeg har brugt mange BLW opskrifter - af nød snarere end ideologiske årsager), men det eneste hun sådan for alvor spiser er agurk, som hun til gengæld er helt vild med! Skåret i kvarte stave på langs kan hun ligesom “gnave” al indmaden af, så der kun er den mørkegrønne skræl tilbage. Vand er hun også helt tosset med, og på opfordring fra egen sundhedsplejerske har vi også forsøgt at give vand om natten - det var dog ikke populært!

Hun vejer nu omkring de 9 kg, så hun mangler bestemt ikke noget. Generelt trives hun, er glad og veltilpas om dagen - omend en smule morsyg i øjeblikket. Hun har nået alle sine milepæle, elsker at ligge på maven og arbejder ihærdigt på at komme op på alle 4. Men både mor og far er ved at være trætte, og syntes efterhånden det har været lidt for længe til at være hverken tigerspring eller (endnu et) tandfrembrud.

Hilsener herfra

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Spiser min datter nok?

Hej Helen Jeg har en datter, der er født den 22. september 2023, så hun er 5...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Kold modermælkserstatning

Hej Helen Bare et kort spørgsmål fra mig denne gang. Min lille pige er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce