Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med at falde i søvn og blive i søvnen


12. april 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Problemer med at falde i søvn og blive i søvnen

Kære Helen.

Først og fremmest tak fordi du har denne brevkasse - vi har brugt dine svar til andre forældres spørgsmål mange gange. Men nu har vi behov for at for få svar på nogle af de søvnudfordringer, som vi oplever med vores søn på 3 måneder.

Generelt er han en glad dreng, som trives. Når han græder - og det er ikke så tit - er det ofte i forbindelse med søvnsituationer. Men han er som regel til at trøste. Vi oplever at have flere udfordringer med at få vores søn til at falde i søvn og blive i søvnen. Både mor og far har indtil videre haft barsel sammen, og der har derfor ikke været en fast rutine i, hvem der gør hvad hvad angår putningen. I næste uge, når vores dreng er præcis 3 måneder, har jeg (mor) barslen alene. Hvis vores søns søvnmønster fortsætter, så efterlader det meget begrænset tid til, at jeg kan få en lille pause eller lur til mig selv, så jeg kan lade op til at være der for min søn.

Når han sover i løbet af dagen, skal han have rigtig meget hjælp, og det er ikke muligt, at han falder i søvn uden stimuli. Det er eksempelvis ikke lykkes os at få ham til at sove i babynesten eller i sengen i løbet af dagen.

Det er meget svingende, om han gider sove i barnevognen. På vellykkede dage kan han sove 3 timer i barnevognen, men det kræver, at den er i konstant bevægelse. Men selv på disse dage, bliver han ofte ked af det, når han bliver lagt i barnevognen. Vi prøver da at skelne imellem “jeg er ked af det”-gråd og “jeg er træt”-gråd.

Hvis der er tale om sidstnævnte, lader vi ham ligge, imens vi synger/taler til ham, og så falder han ofte i søvn indenfor et par minutter. Hvis han derimod virker mere ked af det, gør vi det samme, men tager ham op efter ca. to minutter, hvis han fortsat er ked af det.

Er det for lang tid at lade ham ligge alene og være ked af det? Når han er faldet til ro, forsøger vi at lægge ham igen, men det lykkes dog sjældent at komme videre med barnevognen.

Vi har forsøgt at lægge en trøje, som lugter af mor, samt købt en tyngdedyne, men det virker ikke til at gøre den store forskel. Derudover oplever vi forholdsvist tit, at han vågner 20-30 minutter efter, at han er faldet i søvn i barnevognen, og det lykkes ikke altid med at få ham videre i søvnen, fordi han bliver så ked af det. Barnevognsturene lykkes bedst om formiddagen. Stort set aldrig om eftermiddagen.

Vores dreng kan også tage en god lur i bæreselen. Det er her, at typisk får sine bedste lure uden opvågninger. Vi har forsøgt at lade ham falde i søvn i denne, og så flytte ham ned i sengen, når han har sovet i 10-15 min. Men så vågner han altid ...


Annonce

... efter 10-15 min., og bliver meget ked af det, og kan ikke komme videre i søvnen. Vi har også forsøgt at flytte ham, når vejrtrækningen bliver tung, men lige inden han falder i søvn. Det virker heller ikke.

Han kan også falde i søvn i slyngevuggen, men sover meget sjældent mere end 40 min. i den, selvom den er i konstant bevægelse. Vi har forsøgt uden bevægelse, men han brokker sig, så snart bevægelsen stopper.

Om natten sover han som regel ret godt. Indtil for et par uger siden, sov han typisk 6-7 timer i streg uden amning. Men nu er han begyndt at sove 2-4 timer i streg. Vi mistænker, at han er begyndt at have behov for mere mad, og efterspørger måske derfor brystet mere om natten. Når han bliver puttet om natten, falder han stort set altid i søvn med brystet i munden. Vi har forsøgt at putte ham uden, men det er kun lykkes få gange, da han ellers bliver rigtig ked af det.

Vi har forsøgt at give vores dreng en sut, da denne måske kan give ham den tryghed, som i mistænker, at han har meget brug for til at falde i søvn og blive i søvnen. Men han vil ikke tage sutten. Vi har forsøgt at smøre den med modermælk, men det hjælper ikke.

En typisk dag for vores dreng kan se ud som følgende:

Kl. 6 vågner han, bliver ammet og leger samt ligger på maven en lille times tid.

Omkring kl. 7 viser han tegn på træthed og bliver puttet i slyngevuggen, hvor han får en powernap

Ca. kl. 7.30 vågner han og leger igen.

Kl. 8.30-9.00 Viser træthedstegn, hvorefter han ammes i sengen eller i sofaen, og bliver puttet i barnevogn.

Kl. 9-12. Hvis barnevognsturen lykkes, sover han typisk 3 timer. Dog er der mange dage, hvor vi må sadle om, fordi han bliver for ked af det. Her ender vi oftest med at putte ham i bæreselen. Hvis han får en lang lur om formiddagen, bliver han ammet, når han vågner.

Mellem 12-13 leger han på legetæppe eller har ansigt-til-ansigt kontakt

Mellem 13-14 viser han typisk træthedstegn igen, og han sover i vikle/bæresele. Her sover han mellem 1-3 timer.

Mellem 15-17 vågner han, bliver ammet og leger.

Mellem Kl. 17-18 viser han træthedstegn, og han får en kort lur i slyngevuggen. Typisk kun 30 min. Resten af aftenen leger vi roligt med vores dreng, og han bliver ammet 2-3 gange, inden han puttes.

Mellem 19.30-21 får han et bad, inden han bliver han puttet. Han bliver ammet en sidste gang inde i sengen, og efter 15-30 min. sover han.

Derefter har han typisk opvågninger kl. 23, kl. 01 eller 02, og 04 eller 05. Han vågner stort set altid kl. 06, hvorefter han ikke gider ligge i sengen mere

Kærlig hilsen
Pelles forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Forskellige putteritualer?

Hej Helen Jeg har et spørgsmål vedrørende putteritualer. Min dreng er 4...

Læs hele brevet og Helens svar


31. januar 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvor meget mad og hvornår? - 4 mdr.

Hejsa Helen Så skriver jeg lige igen:) Min dreng får fuld flaske og er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce