Annonce

Annonce

Brev:

Hvordan forlænger jeg natten fra 05 til 06?


22. februar 2021

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Hvordan forlænger jeg natten fra 05 til 06?

Kære Helen

Jeg er flittig læser af dine svar til andre og det har hjulpet mig meget, men nu skriver jeg alligevel, da jeg mangler forslag til hvordan jeg får skubbet min piges døgnrytme en lille smule.

Min datter er 9 mdr. og ammes faktisk stadig både nat og dag. Da jeg starter på arbejde om 1,5 mdr er jeg dog meget bevidst om at det skal udfases.
Jeg ammer om natten, fordi hun hverken bruger sut eller bamse og jeg har svært ved at trøste hende uden. Kan jeg vugge hende i søvn uden bryst, så gør jeg det, men ofte lykkedes det ikke og jeg tyer til bryst for hurtigt at få søvn igen fremfor at vi begge bliver alt for vågne.

Mit egentlige problematik er at hun oftest vågner kl 5 og ca halvdelen af morgenerne lykkedes det at få hende til at sove igen, den anden halvdel står vi op efter at have forsøgt med bryst. Jeg kan fint stå op med hende, men for det første virker hun tit ikke frisk og for det andet har vi en dreng på 3,5 år, som har en anden rutine, vi gradvist bliver nødt til at få tilpasset hende til.

Jeg vil meget gerne at hendes dag først starter kl 6-6:30, da det ville passe meget bedre ind i resten af familiens rytme.

Amningen om dagen kan jeg godt nedtrappe, tror mest det handler om hygge end et regulært mælkebehov. Måske mindre mælk om dagen kan give mere sult efter mættede mad og dermed en længere nat. (Hmm, blot en tanke).

Dagsplan er som følger:

Vågner ca 05: jeg forsøger at få hende tilbage i søvn ved liggende amning og hvis ikke det virker, så ved at vugge. Det hjælper tit nok til at jeg fortsat prøver, og sjældent nok til at jeg overvejer om jeg bare burde stå op. Hvis hun falder i søvn igen står vi op mellem 6 og 6:30.

Kl 7: morgenmad, grød med frugtmos. Vand i kop.

8-8:30 bryst og køre i børnehave med storebror, hvor hun desværre ofte falder i søvn.

De dage hvor det lykkes at ...


Annonce

... aflevere i børnehave uden hun falder i søvn og hvor hun har sovet indtil 6-6:30, kommer hun ind efter køreturen og leger lidt igen, og puttes så til lur kl 9-10 stykker.

Frokost 11: Maden består somregel af en 4-5 forskellige ting og kan være rester fra aftenen før, rugbrødshapsere med smøreost el. spegepølse, ærter/majs/agurk/tomat, en gang imellem lidt fisk, (hun gider ikke rigtig kogte grøntsager eller mos), klatkager af grød, bagt grød. Vand i kop.

Mellem 13-14 ammes og puttes til lur.

15 mellemmåltid som består af grød, klatkager, eller lidt bolle med smøreost, og frugt i hånden. Vand i kop.

16:30 amning el. mellemmåltid bestående af det samme som ovenfor

18 aftensmad hvor hun får det samme som os. Vand i kop.

18:45 ammes og puttes. Hun falder i søvn i løbet at 5-10 min. Fra kl 18 og indtil hun sover er hun ofte ked af det og hænger kostant på mig. Hun har ganske enkelt ikke mere at give af.

Vågner ved 23-tiden og får mælk fra begge bryster.

Vågner mellem 2 og 3, her kan jeg ofte vugge hende i søvn igen uden at amme. Er hun for ked af det får hun bryst.

Jeg vil meget gerne give hende tre lure, men det er efterhånden blevet så svært at putte hende til tredje lur at jeg har accepteret at hun kun vil have to (med enkelte undtagelser). Jeg ved godt, at det er svært at få hende til at sove længere, når hun puttes kl kl 19, men jeg ved ikke hvordan jeg skal forlænge hendes aften. At putte til lur kl 18 er måske en mulighed, men dels passer det meget dårligt ind i familiens rytme og dels tænker jeg at hvis der lykkes med at putte hende, så bliver jeg nok nødt til at vække hende igen, for at hun ikke skal tage et rigtig langt stræk og dermed næsten vende døgnrytmen.

Jeg håber du har et par ideer til mig, jeg kan arbejde med. Jeg ser meget frem til dit svar.

På forhånd tak.

Venlig hilsen
Inge

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Forebyg bleudslæt for børnenes skyld

Rigtig mange babyer oplever problemer med rødme og irritation i bleområdet. Det kan være både smertefuldt og forstyrrende for barnets normale søvn- og spisemønster. Med korrekt hudpleje kan du nemt og skånsomt forebygge, at problemerne opstår og således hjælpe dit barn til en sund og ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. marts 2021 | Sovevaner | 7 mdr.

Lur længde og lur i tåge

Hej Helen Vores piger sover pt 10-11 timer om natten. Deres første...

Læs hele brevet og Helens svar


7. marts 2021 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mængder af modermælkserstatning og hvilken fingermad

Hej igen Helen. Tak for dit svar, det er super at have lidt at støtte sig op...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2021 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad og rytme - del 3

Hej Helen Tak for dit forrige svar - det var meget brugbart :) Jeg har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2021 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Dagsplaner for Tvillinger på 7md, samt natflaske eller vand?

Hej Helen Vi har et sæt tvillinge piger på knap 7md. og efter de er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. februar 2021 | Sovevaner | 7 mdr.

Flaske om natten igen

Kære Helen. Vores datter har i flere måneder ikke fået flaske om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer

Små børn bør drikke mælk og vand. De lidt større børn kan tilbydes lidt fortyndet saft og juice, men det er i begrænset mængde, da det indeholder sukker.

Børn over 1 år bør ikke få mere end ½ liter mælkeprodukt dagligt.

Sodavand bør ikke gives til børn under 3 år.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce