Annonce

Annonce

Brev:

Nattesøvn 15 måneder


18. september 2020

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Nattesøvn 15 måneder

Kære Helen.

Vores dreng har altid sovet rigtig godt om dagen og meget kompromitteret om natten med mange natlige opvågninger og til tider vågenperioder og det der skal ændres på er at han bliver ammet en del gange i løbet af natten og at han kommer op og sover i dobbeltsengen.

Han puttes i egen seng ved 20-tiden. Vi vil gerne fortsætte amningen til natten, som fungerer rigtig godt og giver ham ro og en dejlig hyggestund sammen. Han falder aldrig i søvn ved brystet og bagefter bliver han lagt i sin tremmeseng, som står lige op ad vores seng i soveværelset. Det er ofte far, der putter ham der, men vi kan begge to gøre det.

Nogle dage har han en let opvågning efter 1-2 timer, hvor hans far meget nemt kan nusse ham lidt i tremmesengen og han sover videre.

Han vågner altid omkring det tidspunkt, hvor vi går i seng, cirka ved 23-tiden og her sidder eller står han op i sengen og det er meget svært for hans far at få ro på ham. På dette tidspunkt er jeg sikker på, at hans indre ur fortæller ham, at jeg kommer og ammer ham og tager ham op i dobbeltsengen.

Resten af natten har han mange opvågninger, hvor han bliver ammet. Ofte falder han hurtigt til ro og lægges ved siden af mig, men der er også en del gange, hvor han er meget urolig og hver gang jeg forsøger at lægge ham, så klynker han og vender sig rundt og sætter sig op og kan kun finde ro ved brystet. Det gør at jeg er meget vågen i løbet af natten. De sidste to måneder tror jeg ikke at han har sovet mere end to timer i træk som det længste, bortset fra at det godt kan ske først på aftenen inden jeg går i seng.

Egentlig har jeg ikke noget imod at amme om natten, hvis han som han i perioder har gjort, sover 3-4 timer og ammes kortvarigt og sover ...


Annonce

... videre i 3-4 timer. Men i de fleste perioder og særligt de sidste to måneder, så vågner han ofte nærmest hver time og ofte er det svært at få ro på ham undtaget ved brystet. Samtidig er det som om natamningerne sætter gang i peristaltikken og han prutter meget, særligt henad morgenen og ofte har han afføring kort efter vi er stået op. Så måske det også kan give ham ro i maven, hvis natamningen stopper. Han har jo heller ikke fysiologisk brug for mad om natten.

Det handler mest om, at jeg har så svært ved at give slip, jeg elsker at amme, og jeg elsker at sove sammen med ham og jeg synes det er så svært, at han skal ligge alene i tremmesengen og jeg kan næsten ikke holde ud, at hans far synes han snart skal på eget værelse. Jeg tror hans storebror på 5 var omkring samme alder, da han kom på eget værelse.

Jeg håber du kan hjælpe med et forslag til en plan for, hvordan vi nemmest får en bedre nattesøvn. I første omgang skal han ikke på eget værelse, men jeg tænker natamningerne skal stoppe og han skal sove i sin tremmeseng i vores soveværelse. Jeg håber derfor du har et forslag til, hvordan vi bedst får det indført uden han bliver for ked af det og ligesom om vi skal starte med den ene ting eller begge ting på samme tid?

Han stortrives ellers og er sådan en glad dreng. Han vejer cirka 10,7 kilo, spiser fint, trives virkelig godt i vuggestuen osv.

Han puttes som regel ved 20-tiden og er de fleste dage nem at putte og sover efter 10-15 minutter (far bliver inde i soveværelset til han sover og vi har også talt om at det nok bør ændres).

Han sover 1,5-3 timer til middag alt efter hvordan hans nat har været og hvor længe han har sovet om morgenen.

Han vågner typisk mellem 6.30 og 7.15.

Bedste hilsner
Gry

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce