Annonce

Annonce

Brev:

Dårlig søvn og pylret baby


16. april 2020

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Dårlig søvn og pylret baby

Kære Helen,

Så er endnu en måned gået, og jeg har igen brug for lidt råd med på vejen 😊

Min søn er nu lige over 9 måneder, og vores dag ser pt. nogenlunde således ud (alt er ca. tider og varierer):

0530-0600: Vågner og vil IKKE sove videre. Hvis vi er heldige (sjældent), så er klokken 0620, hvis vi er uheldige er klokken 0430 (soveværelset er helt mørkt altid).

0630-0700: Morgenmad - pt. kører vi fuldkornsgrød, da han gik død i havregrød, samt vand i en kop.

0730-0800: Lægges til første lur enten i slyngevugge, eller far går en tur med barnevognen (i disse Corona tider). Sover som regel 30-40 minutter.

0900-0930: Mellemmåltid - 1/4-1/2 blød gulerodsbolle med smør eller flødeost, frugt smoothie, samt vand i en kop.

1100-1130: Lægges til anden lur som oftest er i barnevogn, hvor mor går en lang tur. Sover alt fra 30-75 minutter.

1230-1300: Frokost - grøntsagsmos (gulerod, rodfrugt, kartoffel etc. - stadig smooth konsistens), ca. 5 små kødboller eller lidt kylling i tern, kogt broccoli eller blomkål, alternativt agurk til hånden samt 1/2 skive bondebrød med smør og leverpostej. Vi har i dag forsøgt med rugbrød uden kerner i stedet for bondebrød - det gik, men der blev spist mindre. Vekslende: Skorper, ostehaps, grøntsagsvafler med smør, majs puffs. Vand i en kop.

1500-1530: Mellemmåltid - pt. youghurt smoothie fra Semper (som du foreslog sidst) samt frisk frugt i hånden. Vand i en kop.

1600: Lægges til tredje lur, som oftest er i slyngevugge. Får her en flaske MME, men drikker som regel kun 50-75 ml. Sover ca. 30 min.

1730-1800: Aftensmad - grøntsagsmos (gulerod, rodfrugt, kartoffel etc.), ca. 5 små kødboller eller lidt kylling i tern, kogt broccoli eller blomkål, alternativt agurk til hånden samt 1/2 skive bondebrød med smør og leverpostej. Vekslende: Skorper, ostehaps, grøntsagsvafler med smør, majs puffs. Vand i en kop.

1830-1900: Bad (lå tidligere om formiddagen), som han elsker uanset, hvor træt og pylret han evt. er.

1900: Flaske (ca. 50-150 ml. - det veksler, men oftest til den lave side) og putning i egen tremmeseng på mors & fars soveværelse. Putning tager 5-20 min. som regel. Han sover som regel omkring 1930.

Jeg synes stadig, at søvnen - eller manglen på samme - er en udfordring. Han sover generelt meget let og abrupt; Allerede 1-2 timer efter godnatflasken vågner han og græder, får her endnu en flaske (ca. 50-150 ml. - det veksler). Igen omkring midnat +/-, så vågner han i gråd, og drikker her som regel en større flaske på ca. 150-240 ml. Omkring kl. 4 +/- så vågner han igen i gråd, og kan drikke alt fra 50-150 ml. (det veksler, men ofte til den lille side).

Jeg husker, at du skrev, at denne sene flaske ud på morgentimerne gerne skulle være lille, men hvis den er for lille, så vil han ofte ikke sove videre, og står i stedet op. I mellem disse flasker, så vender han sig uroligt fra side til side, lægger sig på maven og græder, når han ikke vil ligge sådan mere (i vågen tilstand kan han sagtens selv vende sig fra mave til ryg og omvendt), vågner, græder, mangler sutten etc. etc. I løbet af natten ...


Annonce

... kommer han over i dobbeltsengen, da han græder, og ikke kan finde ro i tremmesengen.

Jeg ved, at noget sikkert er motorisk uro, men jeg synes det er voldsomt mange opvågninger, især når jeg hører om andre med børn på samme alder (eller yngre). Og ja, man skal ikke sammenligne, men han har jo før (da han var ca. 2-4 mdr.) kunne sove 6-7 timer i streg, og nu kan han knap sove 3 eller 4 timer i streg.

Resultatet er en træt og tvær/pylret søn med manglende overskud - både nat og dag, og mor her er efterhånden også ekstremt tyndslidt. Jeg får intet sammenhængende søvn, og i øvrigt slet ikke nok søvn.

Er han bare sådan, for så må jeg jo acceptere det, og lade tiden arbejde for mig/os, eller gør vi mon noget ‘forkert’? Er han mon sulten? Bange? Andet?

Mht. maden, så er han ikke stort spisende , og alle måltider er lidt en ‘kamp’, da han som sagt ikke spiser meget, men omvendt jo skal have noget indenbords, uden at blive presset. Han vil ikke spise meget andet end ovenstående, og pt. gider han nærmest ikke sin grøntsagsmos. Vores mad gider han ikke, og pasta, kartofler (i både fx.), fisk, fiskepålæg mm. nægter han spise, selvom jeg troligt bliver ved med at tilbyde med jævne mellemrum.

Jeg håber sådan, at du kan se noget, som vi ikke selv kan se. Jeg er selv bange for, at han ikke er mæt (nok), og derfor søger flasken hele natten, men omvendt vil jeg ikke presse ham til, at spise mere. Jeg ville ønske, at han fx. drak større portioner MME, men han har aldrig drukket mange ml. af gangen, men i stedet blot drukket oftere. Det kan selvfølgelig også være tryghed, han søger i flasken.

Lidt bonus info;

- Min søn kan stå og rokke i kravleposition, han kan krybe/møve sig ganske hurtigt hen over gulvet, han sidder rank og stabilt selv, han pludrer meget og så er han ved, at få sin første tand i undermunden (men virker ikke synderligt generet heraf).

- Vi har forsøgt os med kun 2 lure i håbet om, at de så ville vare længere, men det havde ingen effekt.

- Vi leger på gulvet en stor del af dagen, vi leger lege med fagter, vi læser bøger, vi synger sange og vi går ture, hvor vi taler om alt det, vi ser på vores vej.

Jeg har derudover et par forskellige spørgsmål, som jeg håber, du også vil svare på 😊:

- Solcreme; Kan læse mig til både for og imod? Jeg tænker her på solcreme til ansigtet, når vi triller med barnevognen. Helt kan vi jo ikke skærme for solen.

- Min søn smider store dele af sin mad på gulvet, gerne det hele, hvis han får lov. Er det en fase, eller hvad går det ud på?

- Min søn har pt. 3-5 afføringer om dagen. Er det normalt? Da han var mindre fik han Lactulose med god effekt i månedsvis, men efter overgangen til skemad, har hans mave fungeret fint selv. Han virker ikke besværet eller til at have ondt. Man kan se, at han presser og bliver ildrød i hovedet. Afføringen er enten klistret eller, det vi kalder, en gummi bæ - dvs. en fast (men ikke hård) pølse, der har kilet sig fast mellem ballerne, eller ligger i bleen som en - ja, pølse/klump.

Som altid tak for dine uddybende og brugbare svar.

Venlig hilsen
Den trætte mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.

Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde

Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Afhængig af sutten

Kære Helen Vi har brug for dit råd ift. brug af sut. Vores pige på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Hvor meget skal min datter sove?

Hej Helen Jeg har en datter, som er 10 måneder gammel. Hvor meget skal hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce