Annonce

Annonce

Brev:

Putning af 1-årig


3. april 2020

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Putning af 1-årig

Hej Helen,

Mange tak for din hjælp med jetlag tilbage i november. Det fik os rigtig fint igennem :)

Nu er den lille lige fyldt 1 år og er glad og super aktiv. I disse Corona-tider får vi jo mulighed for at være rigtig meget sammen med ham, og det er dejligt at se så hurtigt han udvikler sig og lærer nye ting hver eneste dag.

Vi har dog brug for lidt guidance til putning om aftenen. Han sover på eget værelse, hvor der også står en seng til os.

Han sover én eller to lure i løbet af dagen (vi er midt i en overgangsfase, kan vi godt mærke, men det gør egentlig ikke den store forskel for aftenputningen om han har fået én eller to lure).

Om aftenen spiser vi kl 18, bad 18:30, godnatgrød kl 19, for børstet tænder, og omkring 19:30-20 går vi ind i den store seng på hans værelse og læser bøger. Vi når dog sjældent særlig langt i bøgerne før han gerne vil have mælk - så slukker vi lyset (har en natlampe som stadig er tændt) og han får cirka 200 ml fra flaske, og når den er tom vil han have mere. Så får han lidt vand fra en anden flaske. Derefter hans "sovesut" som sidder fast på en sutteklud. Den har han sovet med i hvert fald siden han var et halvt år.

Vi holder ham i armene igennem det hele - fra vi læser til han sover - og synger den samme sang hver aften gennem flaskerne og indtil han sover, siger shh, "du kan bare sove", osv. Først når (vi tror) han er helt faldet i søvn kan vi lægge ham i hans seng. Hvis vi lægger ham for tidligt, og også sommetider hvor vi tror han sover helt, så vender han sig om på maven, skubber sig op til siddende, og vil op med det samme. Vi prøver at lægge ham ned igen, holder en hånd på hans hofte, stryger ham over håret og det tredje øje osv., men lige lidt hjælper det. Sommetider vågner han HELT op igen og er helt vildt energisk og glad. Vi har prøvet alt fra at lege med ham og prøve at "køre ham træt" til at lade ham lege selv, mens vi bare sidder og er stille, med lys slukket osv. Uanset hvad trækker putningen ud og det er hårdt.

Når han vågner om natten, går dén af os, der har "vagten", ind til ham. Vi tager ham op med det samme, giver ham lidt vand og sovesutten igen, sidder i den store seng med ham i armene indtil han næsten sover, og kan så lægge ham ned ved siden af os i den ...


Annonce

... store seng, hvor han falder i søvn uden helt at sove inden vi lægger ham ned. Vi tager ham op med det samme da erfaringen er, at hvis vi forsøger bare at lægge ham ned igen, bliver han ked af det og vågner så meget op, at han er svær at putte igen. Vi sover så ved siden af ham i den store seng resten af natten.

Det fungerer egentlig OK og vi har på fornemmelsen at han sover længere om morgenen, end hvis vi lagde ham i sin seng igen efter at være vågnet. Det har vi prøvet nogen gange, men det tager længere tid fordi han så igen skal sove helt inden vi lægger ham ned. Men den nuværende praksis kan vi selv sove igen hurtigere også. Så det fungerer egentlig fint nok som det er, og det er ikke noget vi som sådan behøver ændre sig før vi får et barn til en dag :) Men måske det er en dårlig vane vi burde forsøge at ændre nu? Desuden ville det være rart ikke at skulle have en kæmpe seng inde på hans værelse, hvor én af os kan ligge sammen med ham, men bare have en lænestol og måske en lille madras på gulvet.

Mit spørgsmål er altså: Hvordan når vi til et punkt hvor han kan falde i søvn i egen seng? Lige nu er det som om vi er milevidt fra dét. Han vil slet ikke ligge alene og bliver meget ked af det hvis vi går. Vi ville meget gerne nå til et punkt hvor vi kan lægge ham ned og sidde ved siden af indtil han sover, men uden at skulle holde ham i armene og risikere at han vågner når vi ligger ham ned. Vi har ikke noget imod at sidde med ham til han sover, det vil vi gerne.

Vi har overvejet et par ting selv:

- At vi giver ham mælk inden vi går ind på værelset, så han vil sidde og læse længere og måske dermed bliver mere træt inden vi slukker lyset osv. Det vil også give os mulighed for at børste hans tænder efter mælken, hvilket virker som en god idé :)

- At vi for en periode kobler hans seng til den store seng i hans værelse og prøver at lægge ham ned tidligere, som vi gør om natten når han sover videre i den store seng, i hans egen seng, men mens vi ligger ved siden af.

- At vi tager en kold tyrker (især for os selv :)) og om natten sidder med ham indtil han sover helt, og lægger ham i egen seng, så han måske bliver mere vant til, at det er hér, han sover.

Vi glæder os til at høre hvad du tænker!

Med venlig hilsen
L

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce