Annonce

Annonce

Brev:

Urolig søvn 10 uger


20. november 2019

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Urolig søvn 10 uger

Hej Helen.

Først tak for utrolig nyttig brevkasse. Stor hjælp for en førstegangsmor!

Jeg håber, at du kan hjælpe mig med et spørgsmål om søvn. Min datter på 10 uger er nemlig pludselig begyndt at sove meget uroligt om natten. Hun bakser rundt med arme og ben, drejer hovedet og grynter alt imens hun gør det. Hun vågner ikke af det, men det kan stå på ret længe (2timer ad gangen) og imens ligger jeg vågen ved siden af (hun sover i en bedside crib).

Hidtil har vi haft et nogenlunde mønster med at hun bliver puttet for natten kl. 22/23, vågner kl 3 og ammes, hvorefter hun sover 1,5/2 timer til næste amning. Derefter prøver jeg som regel at få hende til at sove lidt mere, så vi står op omkring kl 7.30. Der går som regel 3 amninger på en nat. Det mønster holder vel egentlig stadig, men nu med meget urolig søvn. Hun falder i søvn med sut, men spytter den ud i løbet af søvnen og har ofte ikke brug for den senere på natten. Sut og en hånd på maven hjælper ikke rigtigt på den urolige søvn. Vi er begyndt at indføre en sutteklud om natten og dagen, og vi har et ritual med at synge samme godnatsang for hende når hun puttes. Tidligere har vi svøbt hende med god effekt, men da hun ofte er rolig når hun puttes er vi gået bort fra det. Det er først efter nogle timers søvn at bakseriet begynder. Bør vi forsøge at svøbe igen?

Hun har tidligere været rigtig svær at få til at sove dagslure, og har generelt kun sovet meget korte lure i armene. Det er begyndt at ændre sig nu, hvor man kan putte hende i løbet ...


Annonce

... af dagen, hvor hun kan sove helt op til 3 timer ad gangen. Hun sover som regel en lur til formiddag, igen til frokost, eftermiddag og tidlig aften. Det bliver vel til en 6 timer ialt vil jeg tro. Vi vil gerne arbejde på en mere fast sovetid, men er ikke nået dertil da hun først er begyndt at sove bedre om dagen for små 2 uger siden.. Ca samtidigt med at den urolige søvn startede. Kan dagslurerne være årsag til vores problem om natten?

Hun fuldammes og er begyndt at få en dårlig vane med om dagen at slippe brystet, grine, pludre, tage fat igen osv. Derefter bliver hun ofte frustreret og vræler lidt. Det er omkring det tidspunkt at jeg skifter over til det andet bryst. Hun får stadig begge bryster om dagen, men kan ofte klare sig med et om natten. Jeg synes ikke hun virker mere sulten, men kan det have en betydning for søvnen?

Jeg har overvejet simpelthen at ligge mig ind i stuen og sove, da den urolige søvn jo ikke virker til at genere hende (min mand sover fra det). Alternativt kunne jeg lægge hende ind på hendes værelse og sove, men jeg kan egentlig godt lide at have hende i samme rum, mens hun stadig er så lille.

Har du nogle tips til hvordan vi forbedrer (min) nattesøvn? Skal der indføres fastere sovetider og hvordan gør vi bedst det? Eller skal jeg blot gå ind i stuen og sove eller flytte hende til værelset indtil den urolige søvn forhåbentlig går i sig selv igen?

Ved sidste vejning for 3 uger siden blev hun målt til 5,5kg og 60 cm, hvis det har nogen betydning.

Hilsen en træt mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Norly & Friends skaber søvndyssende, sød musik

De fleste forældre kan nikke genkendende til, at sengetid kan føles som alt andet end en hyggelig stund mellem barn og forældre, og snarere som en frustrerende kamp, der ingen ende vil tage. Hos Norly & Friends tror vi på, at det trygge putteritual og musik kan gøre en kæmpe forskel, og derfor har ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. januar 2020 | Sovevaner | 4 mdr.

Lære at sove selv - 4 mdr.

Hej Helen. Tak for dine svar og tak for hurtigt svar! Som opfølgning til...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2020 | Sovevaner | 4 mdr.

Kæmper stadig med søvn både dag og nat

Hej Helen. Tak for dine svar tidligere. Jeg har lige lidt flere...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2020 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Gider ikke skemad efter opstart

Hej Helen Vores datter er 4,5 måneder og vi startede op på skemad for 2-3...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2020 | Amning | 4 mdr.

Antal amninger

Hej Helen Jeg har et spørgsmål vedr. amning. De sidste 3 ugers tid er min...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2020 | Sovevaner | 3 mdr.

Ulykkelig ved at sove og falde i søvn

Hej Helen Jeg er mor til M. på lidt over 3 mdr. Jeg skriver fordi vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter hvordan barnet lejres. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn altid lejres på ryggen, da dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side hver gang det sover, da dette kan medføre at barnet får en skæv hovedfacon og bliver flad i den ene side af nakken/baghovedet. Du kan hjælpe barnet ved forsigtigt at dreje hovedet til forskellig side, når det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce