Annonce

Annonce

Brev:

Ligger vågen om natten - 3 mdr.


19. april 2019

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Ligger vågen om natten - 3 mdr.

Kære Helen

Allerførst en stor tak for den kæmpe hjælp som din brevkasse og dine bøger er - jeg tror efterhånden den mest brugte sætning herhjemme er "hmm, det ved jeg ikke - hvad siger Helen?" :)

Vi er førstegangsforældre til en meget aktiv og opmærksom lille pige på 12 uger. Hun blev født 8 dage over termin, vejede 3700 g ved fødslen og nu omkring 6 kg. Da hun var 10 dage gammel fik hun grøn diarré, som viste sig at skyldes at jeg overproducerede mælk. Vi fik styr på det ved at ændre ammeteknik, men diarréen varede en hel uge hvor hun ikke tog på. Hun kom dog hurtigt tilbage på sin kurve og har bortset fra en mindre forkølelse været helt rask siden.

Hun har temperament og kan skrige helt hysterisk hvis man fx vover at tage hende kortvarigt fra brystet, når hun får mælken galt i halsen, men er ellers en glad pige som synes at stortrives. Hun smiler, pludrer, rækker ud efter ting og undersøger dem med hænderne og munden.

Hun har altid været meget stærk og glad for at ligge på maven, hun var 4 dage gammel første gang hun løftede hovedet og har støttet med underarmene siden hun var ca. 3 uger gammel. Når vi lægger hende på maven nu okser hun derudaf, svømmer med arme og ben, løfter numsen op, laver "flyvemaskine" og triller om på ryggen (men ikke tilbage igen). Hun har også næsten fuld hovedkontrol når vi går rundt med hende.

Desværre er det ikke kun om dagen hun er aktiv, og her kommer så mit spørgsmål:

De sidste 2 uger har hun nemlig ligget vågen det meste af natten, og vi kan ikke finde ud af hvorfor.

Hun spjætter med arme og ben, hvilket hun før har gjort i perioder, men nu ligger hun også med åbne øjne, løfter numsen i vejret med strakte ben lige op i luften, spytter sutten ud og vil ikke falde i søvn igen før hun bliver ammet. Så det gør jeg ca. hver 2. time natten igennem, og hun tager et fuldt måltid hver gang. Hun er nem at putte herefter, men vågner så efter ca. en time. Hun græder ikke og virker ikke til at have ondt i maven eller generet af andet - hun er bare VÅGEN. Og tilsyneladende også sulten?

Hun har aldrig været god til at sove, og sover max 4 timer af gangen. Den første måned af hendes liv var det en kamp at få hende til at overgive sig til søvnen, og hun sov ofte kun 10 timer i døgnet, og kun i vores arme eller på maven under opsyn. Det er siden blevet langsomt bedre, både med at putte hende og den samlede mængde søvn, bl.a. også fordi hun er gået fra 10-12 afføringer i døgnet indtil 6-ugers alderen, til nu at have en enkelt afføring i døgnet. Afføringen er tynd, grynet og sennepsgul, og siden forkølelsen har der været slim i, som nu er aftagende.

Indtil for 2 uger siden var vi faktisk inde i en god natrytme hvor hun sov 22-08 med kort amning kl. 2 og kort amning samt hurtigt bleskifte i halvmørke kl. 5.
En krølle på historien er, at vi for 3 uger siden flyttede til Australien. Hun faldt dog meget hurtigt ind i ovenstående rytme igen, efter at have klatsovet det meste af rejsen igennem. Vi holder soveværelset køligt ved hjælp af aircondition fra stuen (hun ligger aldrig i direkte træk), så temperaturen burde være som "derhjemme".

Om dagen er hun til gengæld blevet bedre til at sove, og her nærmer vi os "søvnhjulet", dog med en ekstra lur om eftermiddagen, da hun kun er vågen 1 1/2-2 timer af gangen. Hun bliver lagt til brystet når hun vågner og inden hun skal sove - samme bryst, og kun det andet bryst hvis hun ikke virker mæt efter dette. Så hun burde få nok at spise i løbet af dagen, og vi synes også nærmest vi kan se at hun vokser fra dag til dag.

Vi har en fast rytme i vågentiden hvor vi spiser, pusler og synger, og går lidt rundt i lejligheden hvor hun ligger på maven på min underarm. Herefter er hun fysisk aktiv (mavetid og bevægelege) og bagefter sidder hun roligt ...


Annonce

... hos mig og snakker eller ligger lidt for sig selv under aktivitetsstativet, alt efter hvad hun giver udtryk for at have lyst til. Hun er rigtig svær at putte efterfølgende, hvis hun ikke har fået lov at brænde lidt krudt af.

Om dagen bliver hun puttet efter fast rutine, hvor jeg lægger hende på siden i liften og skærmer for indtryk med en nusseklud over øjnene. Så holder jeg hende i hånden og synger, og så sover hun efter 5-20 min, sent på dagen brokker hun sig som regel lidt. Da hun kun vil sove på denne måde (ALT er afprøvet!) kan jeg ikke tage en lur samtidig med, men holder øje med at hun ikke triller på maven eller får nussekluden ned over næse og mund. Hun sover nærmest på minuttet enten 1 time og 40 min eller 50 min (en sjælden gang 2 timer og 30 min, men kun hvis hun får lov at ligge på mig), og det er vi godt tilfredse med, da vi tidligere har kæmpet meget med "30-minutters luren".

Om aftenen tager hun tit en lur på far, og det er også ham der gør hende klar til nat. Samme rutine hver aften: Hun får en flaske med min mælk fra aftenen før, herefter en ren ble og godnatsang, og så kommer hun ind til mig i sengen og bliver tilbudt bryst. Herefter bliver hun puttet i bedside crib på samme måde som om dagen, bare på ryggen og uden nusseklud over øjnene. Og så falder vi i søvn sammen mens jeg holder hende i hånden. Når det er "nat" er lyset slukket og vi snakker ikke.

Der kører aldrig radio eller TV i baggrunden herhjemme, og vi har begrænset mængden af besøg. Aktivitetsstativet blev introduceret da hun var 10 uger, og der hænger kun to stykker legetøj på, uden lys og lyd. Det er ikke hver dag hun ligger under det, da jeg får dårlig samvittighed over at lægge hende der - jeg synes hellere hun skulle sidde hos mig, så vi kunne kigge på legetøjet sammen. Men hun ser ud til at nyde det, og siger til når hun ikke gider mere.

Vi synes således vi gør alt hvad vi kan for at stimulere hende, men samtidig også skabe ro og trygge rammer - så hvorfor vil hun ikke sove om natten?

Vi har selv tænkt, at hun måske bare er i en rivende udvikling lige nu, og at det kan være svært at finde ro når man vokser sådan. Men efter at have set det an i to uger synes vi efterhånden, at det er en uholdbar situation. Jeg er ved at gå helt i opløsning af træthed, og kommer næsten ikke ud af lejligheden da hun ikke vil sove når vi går tur med barnevognen, og jeg vil ikke ødelægge hendes dagsrytme når hun sover så dårligt om natten.

Da hun virker til ikke at være ordentligt mæt, har vi prøvet at supplere aftenflasken med MME (NAN HA som blandes sammen med min mælk). Først 30 mL - så sov hun lidt bedre i det første søvnstræk et par nætter, men herefter tilbage den dårlige rytme. Så øgede vi til 60 mL, med samme billede. I går aftes fik hun 180 mL i flasken (heraf 60 mL MME), og spiste herefter et helt måltid da hun blev tilbudt bryst. Hun sov en time, og herefter prøvede jeg gennem en time forgæves at få hende til at falde til ro, før jeg tilbød hende brystet. Hun spiste grådigt og længe, før hun faldt i søvn igen, sov en time, og sådan kørte det indtil vi gav op, og hun fik lov at sove på far. Her tog hun tre timer i streg før hun vågnede og var enormt sulten igen - spiste længe ved begge bryster.

Jeg ved jeg har masser af mælk, men det er som om den ikke mætter hende. Og der er en hel måned til vi kan begynde med skemad! Hvad kan vi gøre i mellemtiden, for at få hende til at føle mæthed? Er det i virkeligheden noget andet end sult der holder hende vågen om natten? Skal vi give op og lade hende sove på os om natten, når det tilsyneladende er det eneste sted hun finder ro? (Jeg sover også bedre sådan, men vil ikke give hende "dårlige vaner")

Vi håber meget, du kan hjælpe os med en løsning!

Med venlig hilsen
Den meget trætte mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Forskellige putteritualer?

Hej Helen Jeg har et spørgsmål vedrørende putteritualer. Min dreng er 4...

Læs hele brevet og Helens svar


31. januar 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvor meget mad og hvornår? - 4 mdr.

Hejsa Helen Så skriver jeg lige igen:) Min dreng får fuld flaske og er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce