Brev:
Lillebrors middagslur
Kære Helen
Lillebror sover endelig godt og i sin egen seng – stort set uden opvågninger natten igennem. Så det er super dejligt!
Vi kan også mærke, at kvaliteten af hans søvn er blevet bedre, og han virker mere veludhvilet om morgenen nu.
Men det er som om, at middagsluren udskyder puttetidspunktet – uanset hvor længe han sover. I vuggestuen begyndte han pludselig enten slet ikke at sove eller at sove op til 2 1/2 time til middag.
De dage, hvor han ikke sov, faldt han i søvn omkring kl. 19.30 om aftenen, og de dage, hvor han sov længe til middag, sov han først omkring kl. 22.30.
Henover weekenden har vi ladet ham sove cirka halvanden time. Når vi vækker ham, sover han godt, men han er ikke ked af at blive vækket, og han er hurtigt i gang med sjov og ballade.
Desværre sover han (trods den korte lur) alligevel først omkring kl. 21.30/22, og det vil så sige, at han er svær at få op før kl. 7/7.30. Han er egentlig glad nok, når han vågner. Men vi er nervøse for den ’onde spiral’ vi oplevede med storesøster.
Du får lige den korte version her – storesøster sov længere og længere middagslurer i vuggestuen og sov derfor senere og senere derhjemme (tit først omkring kl. 23). Vi prøvede at lave en aftale med vuggestuen om, at ...
... kunne vække hende. Men institutionen har en regel om, at de ikke vækker børnene – de henviser til nyere forskningsresultater.
Dialogen med dem var til sidst så dårlig, at vi endte med at bede dem om at holde storesøster oppe og ikke lægge hende til at sove middagslur (det ville de gerne – de ville bare ikke vække hende).
Derfor måtte lillesøster droppe sin middagslur helt, fra hun var 2 ½ år.
Lillebror er 27 måneder nu, og vi nervøse for at havne i den samme situation igen. Det er heldigvis en anden stue, og pædagogerne er meget søde og imødekommende og vil gerne hjælpe.
Lillebror er rykket indenfor – de største af børnene sover på små feltsenge indenfor, og de små sover i krybber / vogne udenfor. Og de er søde til at lægge ham i den ende, hvor der kommer mest larm fra gangen, så han ikke sover alt for længe. Men de vækker ham fortsat helst ikke.
Så hvad gør vi herfra? Skal vi se det an de næste måneder og leve med, at han sover sent de fleste dage? Eller er der andre knapper, vi kan skrue på?
Vi har været hårdt ramt af sygdom de sidste halve år, så vi er bekymrede for, om hans rytme påvirker hans immuforsvar, og at han derfor vil blive endnu mere syg over vinteren.
Jeg glæder mig til at høre dine tanker.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år
Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.