Annonce

Annonce

Brev:

Brug for hjælp til at få baby til at sove videre uden bryst


1. marts 2018

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Brug for hjælp til at få baby til at sove videre uden bryst

Kære Helen.

Det er første gang jeg skriver men har haft stor glæde af at læse dine svar til andre. Men som mange andre så har jeg brug for at beskrive min helt egen situation og få dine input til netop denne.

Jeg har en næsten 7 måneder gammel glad og MEGET aktiv lille pige. Hun er født I Danmark men vi bor midlertidig i Marokko hvor min mand er fra. Vi har flyttet rigtig meget -havde 2,5 måned i vores lejlighed I Danmark, 3 uger midlertidig i et lejet sommerhus, 6 uger hos vores svigerfamilie, 2 uger I vores eget sommerhus, tilbage til Marokko hvor vi nu har vores egen lejlighed indtil primo april. Vi er ofte hos svigerfamilien i weekenderne men rejser også nogle gange rundt…. Så vores lille pige kender ikke rigtig til at have en fast base. Hun tager det egentlig rigtig fint, men hun er meget knyttet til særligt mig. Det er meget få hun vil løftes af og hun skal helst have god tid til at se folk an. Til gengæld er hun meget imødekommende og smilende så længe hun er ved mig. Hun er meget nysgerrig på verden og suger hele tiden indtryk til sig.

Dog stagnerede hendes vægtstigning I forbindelse med at vi flyttede til Marokko, da hun var 3 måneder. Det gjorde at hun faldt en vægtkurve, ned til gennemsnittet (hun vejede 4,2 ved fødslen).

Vi har haft en hængevugge som har været med os hele vejen -det har fungeret rigtig godt fordi det betød at vi kunne få hende til at sove uanset hvor vi var og det var velkendt for hende. Men nogle gange sov hun også I en babynest ved siden af mig, alt efter hvad der var muligt og alt efter hvor meget hun søgte mig. Men nu er hun begyndt at bevæge sig rigtig meget (møffer sig frem og lægger meget sjældent stille. Hun har endnu ikke lært at sidde af sig selv, simpelthen fordi hun har så meget krudt I røven at hun hele tiden vil bevæge sig. Og når man giver hende ens hænder til at sætte sig op så hiver hun sig altid helt op at stå.) Og hun brokker sig derfor rigtig meget når hun lægges i hængevuggen - men hun falder stadig I søvn.

Vi er dog begyndt at introducere en rigtig seng for hende nu og det går egentlig fint med at putte hende om aftenen. Vi kører samme ritual som vi har gjort de sidste par måneder (skifte ble + skifte til pyjamas, lidt hygge som ofte inkluderer lidt læsning i en bog, lidt amning og så bliver hun lagt i sengen sammen med sin sovebamse, lyset slukkes og jeg synger godnatsang for hende, siger godnat og så bliver jeg hos hende indtil hun sover.) Hun falder som regel i søvn indenfor 10-20 minutter. Nogle gange med noget gråd til at starte med og nogle gange med en del roden rundt inden hun falder til ro. Men I det store hele så er det rigtig fint.

Udfordringen er om natten. Hun har aldrig været god til at sove og hun vågner rigtig mange gange og den eneste måde jeg kan få hende til at sove igen er ved at amme hende (førhen da hun ...


Annonce

... sov i hængevuggen, vuggede vi hende videre i søvn) - nogle gange ammer hun en del og andre gange kun helt kort. Men hun er tydeligvis fået en dårlig søvn association i det. Nogle få gange, hvis hun vågner ved at der er en lyd så kan jeg vugge hende i mine arme tilbage i søvn. Jeg har prøvet at lirke brystet ud, som du har beskrevet for andre men hun vågner bare mere op af det og bliver først tilfreds når hun har ammet færdig og mere eller mindre har fået lov at falde I søvn ved brystet.

Jeg har prøvet at være konsekvent med at ligge hende tilbage I sin egen seng men må ærlig indrømme at efter nogle nætter på denne måde så var jeg helt kvæstet og hun sov også mega dårligt og blev mere pylret om dagen og så gav jeg mig og lod hende sove ved siden af mig. Det hjælper selvfølgelig ikke ligefrem på efterspørgslen efter brystet, men det gør dog at vi får sovet lidt mere. Jeg synes bare ikke det er holdbart I længden.

Jeg har en række spørgsmål men lad mig først opridse vores dagsplan;
6.30: vågner og ammer
8: Flerkornsgrød (ca. 1,2 dl.)
9.15: Ammes kort
9.30: Formiddagslur I hængevuggen (denne plejer at vare 1,5 – 2 timer men nogle gange kun 1 time og vågner som regel altid en enkelt gang hvor jeg hjælper hende til at sove videre ved at vugge hende)
12: Grøntsagsmos (og er begyndt så småt at tilføje kød) ca. 1 dl.
14.15: Ammes
14.30: Eftermiddagslur I sengen(½-1 time)
16: Ammes (Nogle gange tidligere og nogle gange igen kl.17 -alt efter hvad hun efterspørg)
18.30: Grøntsagtsmos og nogle gange lidt frugtmos, ca. 1-1,5 dl.
19.15: Gøres klar til at blive puttet (skiftes, får pyjamas på)
19.45: Ammes
20: Godnat
Omkring 22.15-22.30: Ammes
Og derefter ammes nemt en gang I timen, som sagt nogle gange kort og nogle gange længere tid

Mine spørgsmål går på
1. Hvilke teknikker kan jeg bruge til at prøve at hjælpe hende til at sove videre I sin egen seng. Jeg prøver at “sssh”'e og ligge min hånd på hende. Det virker når hun ligger ved siden af mig, men ikke når hun ligger I sin egen seng.

2. Kan det være at min datter simpelthen har brug for den nære kontakt pga udvikling og pga al vores flytten rundt og skal jeg I så fald acceptere at hun skal sove I vores seng ved siden af mig. (Lige nu står hendes seng helt op ad min side. Siden kan ikke tages af men jeg kan nå hende)?

3. Jf ovenstående plan, kan hun så have et reelt behov for mælken om natten? (Jeg begyndte på skemad da hun var lige knap 6 måneder og hun er helt vild med det. På det sidste pylrer hun lidt når hun spiser, men hun vil hele tiden have mere. )

4. I det hele taget har jeg bare brug for hjælp til hvordan jeg får hende til at sove om natten, uden alle de opvågninger.

Glæder mig til at få dine input.

Ups det blev lidt langt... men vil jo gerne at du har alle nødvendige oplysninger :)

Med venlig hilsen
Kristine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce