Annonce

Annonce

Brev:

Dagsrytme og -søvn, 4 mdr


26. december 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Dagsrytme og -søvn, 4 mdr

Kære Helen

Glædelig jul og godt nytår!

Tak for svar på tidligere spørgsmål

Jeg skriver til dig, da jeg er ved at være noget frustreret over min søns dagsrytme samt amning om natten. Der kommerher et langt brev, for at jeg beskrive det ordentligt.

Min søn bliver 4 mdr om 3 dage. Han er en stor dreng og trives. Han vejede 7,5 kilo, da han var 3 mdr - jeg ved ikke helt, hvad han vejer nu, men han bruger str 74/80 i tøj.

Min søn har de sidste 2 mdr taget korte lure på 30 minutter i løbet af dagen - jeg synes, jeg har forsøgt alt ift. At få han til at sove mere. Jeg har gået med barnevogn, vugget ham i slyngevugge og har nu købt en tyngdepose, for at prøve at få ham til at sove mere end 30 minutter. Det har lykkedes ganske få gange at få ham til at sove en times tid.

Jeg har læst mange af dine breve vedr. døgnrytme og kan se at du anbefaler amning, når barnet vågner fra lur og at det ammes igen inden ny lur. Jeg forsøger dette med min søn, men ofte nægter han at spise to gange med så kort mellemrum. Problemet er også, at han bliver træt efter 50-60 minutter og derfor puttes til lur. Han kan således sove 6 små lure i løbet af dagen på 30 minutter. Det er ret udmattende.

Rytmen er ofte at han er vågner fra lur, ammes, er oppe og leger i ca 50-60 minutter og begynder så at blive sur, gnider sig i øjnene, gaber. Så forsøger jeg at amme ham, men det vil han sjældent. Derefter bruger jeg 10-15 minutter på at putte ham og så sover han 30 minutter. Derefter starter det forfra. Sommetider forsøger jeg at holde ham oppe i 1,5 time, hvilket resultere i en meget sur og træt dreng, som stadig kun sover 30 minutter.
Han virker sommetider træt, når han vågner, men liver op og er glad efter kort ...


Annonce

... tid.

Jeg har hele tiden tænkt, at det ville forandre sig, når han blev ældre, men han viser stadig træthedstegn efter 50-60 minutter.

Min søn er rigtig god til at sove om natten og han puttes ofte omkring kl 19-20 og sover til kl 7. Han er dog begyndt at trappe amningerne voldsomt op - det betyder at jeg ammer ham mindst hveranden time om natten.

Jeg føler virkelig, at jeg er ved at være helt udmattet med de mange natlige amninger og dagsrytme, hvor jeg skal putte min dreng mange gange.

Jeg har store forhåbninger til at opstarte på grød (han viser helt klare tegn på, at han er klar til grød) og til at det 4. Tigerspring er overstået - jeg er dog bekymret for, at det bliver ved.

Jeg vil meget gerne høre dine tanker omkring, at min søn kun kan være oppe 50-60 minutter.

Skal jeg acceptere, at min søn kun kan være oppe 50-60 minutter og sover 30 minutter eller er der noget, jeg kan ændre? Tror du, det vil ændre sig inden længe?

Jeg har set på mange af dine dagsplaner, og ville ønske, min søn kunne følge den (med 3 lure i løbet af dagen), men jeg har endnu ikke kunnet få det til at fungere. Har du mulighed for at hjælpe mig med en dagsplan, hvor der også indgår grød, som jeg kan forsøge at arbejde mig hen i mod?

Som sagt er jeg helt udmattet efter 8 dage med amninger hver og hveranden time - jeg overvejer stærkt at forsøge at give ham modermælkserstatning i håb om, at han kan sove nogle sammenhængende timer - hvad tænker du om det (han tager gerne flaske)?

Jeg håber, du kan hjælpe mig - jeg er ved at være virkelig frustreret og træt.

Jeg tror, det blev et lidt rodet brev, men håber, at jeg har fået alle oplysninger med.

På forhånd tak for svar

Med venlig hilsen
Maiken

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce