Brev:
Rod i putning og søvn
Hej igen.
Vi har fået en dejlig lillesøster for 8 dage siden, som trives og både os forældre og den skønne storesøster er rigtig glade for hende, men det kræver noget tilvænning at gå fra 3 til 4.
Jeg er i tvivl, om vi kan gøre noget bedre for den store ift søvn, for det er altså noget skrøbeligt herhjemme... Vi har haft gode perioder, hvor hun er faldet i søvn selv, det er lidt op og ned. Det samme med at sove igennem på eget værelse - meget op og ned. Vi har ikke haft held til at holde fast i, at hun skal sove videre i sin egen seng, hvis hun først giver udtryk for, at hun gerne vil ind i vores seng om natten (vi har VIRKELIG prøvet, men hun bliver helt hysterisk ulykkelig og fortvivlet og har kæmpet lidt med bl.a. at trives i vuggestuen, så vi har prioriteret at hun fik sovet og fik nærhed, når hun efterspurgte det om natten - det går iøvrigt langt langt bedre med vuggestue nu!).
Kort fortalt:
Det går godt med:
1) at far er kommet på banen og putter hende ligeså "godt" som mig hver 2.aften.
2) Vi holder fast i, at hun skal falde i søvn på eget værelse - det kører også uden problemer.
Det der er udfordrende:
1) hun protesterer voldsomt hvis vi går ud, inden hun sover (mest ved mig, far kan bedre gå). Hun ved dog godt, vi går bagefter. Vi ender ofte med at sidde der, og nogle gange synge mange sange (far) eller holde i hånd (mig).
2) hun vågner i løbet af natten (alt ligefra kl 22 til at sove igennem på eget værelse dog typisk omkring kl 01). Vi har de sidste mdr været helt ok med at hente hende ind, for hun sover med det samme mellem os og vi sover generelt ganske fint sådan allesammen. Hun ligger mest sammen med mig, men triller også over til far. Hvis hun indimellem vågner med drømme eller vil morgenputte, så er det primært med mig - afviser ofte far ved nattegråd, men ELSKER ellers sin far i dagtimerne og de laver meget sammen.
3) mit egentlige spørgsmål/udfordring: nu er ...
... lillesøster kommet til, og vores tanke var inden fødslen, at vi alle skulle sove sammen i soveværelset (lillesøster i en babynest i en sideseng med åben side, og storesøster i midten af far og mor, hvis hun kaldte i løbet af natten fra eget værelse. Da hun så blev født... Der er jo meget uro om amning osv de første dage, så der valgte vi, at lillesøster og mor sov på gæsteværelset, og den store kom ind til far, når hun kaldte. Den model kører stadig, selvom mælken er løbet til. Den store har ikke protesteret eller spurgt efter mig om natten, har bare puttet med far i vores seng. Er vågnet ca 1 time tidligere end normalt og vil gerne ind og sige godmorgen til os i gæsteværelset (hun vil generelt gerne kysse, kramme, se og holde den lille ofte og er "dygtig" til det).
Mine spørgsmål/tvivl er: tror du, at vores beslutning med at mor sover med den nye "rival" har negativ indflydelse på den store? Hun har mange fortvivlede øjeblikke de her dage i dagtimerne, men ikke om natten, dog sover hun generelt lidt for lidt/mindre. Hvad tror du, er den bedste løsning fremadrettet for begge piger? Fortsætte modellen lidt endnu og ikke risikere, at de vækker hinanden og sover endnu mindre (tror den store vil vågne af amning og ønske at putte med den lille, og det skal hun selvfølgelig IKKE), eller vil den store hurtigt lære lydene og sove fra det?
Vi vil gerne arbejde videre med at hun skal sove igennem på eget værelse, men tænker at det ikke skal være midt i alt det her nye, så vi synes egentligt, at den nuværende model var den mest skånsomme for den store med mindst forandring og mest søvn....
Hvornår kan vi arbejde videre med at øve at sove hele natten på eget værelse?
Også inden fødslen var vores store pige reflekteret, følsom, meget fremmelig i sit sprog og med en meget stærk vilje og mening, men samtidigt vildt charmerende, kærlig og omsorgsfuld.
Undskyld mailens længde....!
Venlig hilsen
følsom, træt og hormonel mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år
Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine