Annonce

Annonce

Brev:

Gode sovevaner


6. juli 2014

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Gode sovevaner

Hej Helen,

som det første må jeg sige, at jeg har læst en del af dine artikler og læserbreve, og er stor fan af dine principper og metoder.

Jeg er selv en "nybagt" mor til dejlige, lille Erik på 4 mdr.
Mit problem er bare, at jeg ikke kan få ham til at sove ret længe ad gangen. Han er blevet bedre til at sove om natten, hvor han sammenlagt sagtens kan tage en 8 timer... Det er mere hans lure om dagen, som er det værste problem.

I starten mistænkte jeg, at det var ham, der bare ikke kunne sove mere, men nu er jeg mere overbevist om, at det måske er mig, som har grebet det helt forkert an, og at jeg, fra min meget søde og hjælpsomme svigermor, har taget nogle vaner til mig, der måske ikke er så hensigtsmæssige. Derfor skriver jeg til dig for at bede om hjælp.

Her er en oversigt over, det jeg og min svigermor gør:

OM MORGENEN:

Erik vågner ved 5-tiden om morgenen, og jeg står op og går ud og gør en flaske klar, og går så ind til ham, når han begynder at græde. Her får jeg ham først beroliget ved at give ham sutten. Så sætter jeg mig på en stol ved siden af tremmesengen, og afventer om han falder i søvn igen. Hvis han er urolig tjekker jeg, om han evt. lugter fiset eller ej, og om han har en tung tisseble. Hvis det er tilfældet, tager jeg ham op for at skifte ham.

Herefter lægger jeg ham igen i sin lift i tremmesengen, og giver ham så den flaske jeg lavede tidligere. Når han så ikke vil have mere efter ca. at have drukket halvdelen, forsøger jeg at putte ham igen, men egentlig uden held. Han er bare lysvågen. Nogle gange kæmper jeg lidt ham for at få ham til at sove videre, og andre gange har jeg ikke tålmodigheden og opgiver næsten med det samme. Så tager jeg ham op, og tager ham ud i stuen og lægger ham på maven, hvor han først ligger og leger lidt for sig selv.

Når han så efter 15-20 min ikke længere synes det er sagen, tager jeg ham op til mig, og lader ham stå på sine ben (han elsker bare at stå op), mens jeg legende snakker og pludrer med ham, efter mimer hans lyde mv. Når han så bliver træt af dette, så sætter jeg ham i hans skråstol og vugger ham lidt. Når han heller ikke gider at være her mere, tjekker jeg igen hans ble, og lader ham så stå og kigge på sig selv i spejlet på badeværelset (hvilket han synes er mega sjovt!). Hvis han heller ikke gider det mere, så vurderer jeg, at han igen er ved at være træt, og jeg nu kan putte ham igen. Der går sammenlagt ca. 1-1½ time med alt dette. Så putter jeg ham igen i sin lift, lader ham få den sidste halve del af flasken. Når han er færdig, tager jeg igen flasken væk, giver ham sutten, pakker dynen op omkring ham, giver ham hans bamse og begynder så at vugge liften indtil han falder i søvn. Nogle gange kæmper jeg lidt med ham, men for det meste overgiver han sig ret hurtigt og falder i søvn. Så kan han sove ca. 30 minutter, eller en times tid, hvis jeg er heldig eller halvanden, hvis jeg er RIGTIG heldig. Så står vi op og gentager samme mønster.

OM FORMIDDAGEN:

Hvis kl. er blevet 8.30-09 og Erik skal sove igen, da putter jeg ham nu i sin lift i barnevognen og ruller ham uden for i stedet for. Herude drikker han ca. halvdelen af en flaske (nogle gange det hele; 150 ml). Så kan det ske at han er ved at døse hen, hvor jeg så tager flasken væk, giver ham sutten, putter bamsen ned til ham, trækker dynen op omkring ham, og ruller så frem og tilbage, mens jeg ligeledes "vugger" barnevognen indtil han falder i søvn. Jeg ruller ham nu derhen hvor jeg vil have barnevognen til at stå (som regel hvor der lige er ro og skygge for solen), og trapper lige så stille ned for rullen og vuggen frem og tilbage indtil jeg kan lade barnevognen stå stille uden nogen reaktion fra hans side. Så lister jeg stille og roligt ind igen, og afventer nu på, at han vågner igen.

Jeg ved aldrig hvor længe han har tænkt sig at sove, og har derfor droppet at lægge mig (selvom jeg selv er dødtræt!). For sikkert og vist er det, at når jeg først får mig lagt, så vågner han, og jeg skal til at op igen og ud til ham. Dette gjorde mig blot enormt frustreret og irriteret, så jeg droppede min egen søvn. Nogle gange har jeg været super heldig, hvor han så sov en hel time, hvorefter jeg tænkte at da kunne jeg også have sovet, og så kan jeg blive lidt modløs, for som sagt er det aldrig til at vide...

Når han vågner, forsøger jeg ...


Annonce

... selvfølgelig at lulle ham i søvn igen, men opgiver som regel efter 10-20 min. og tager ham så med ind og leger med ham i en time/halvanden igen, indtil han igen skal ud og putte.

Sådan fortsætter det i løbet af dagen, indtil han skal puttes for natten.

OM AFTENEN:

Ved 17.30-18 tiden: Erik får nu en lille portion risgrød (smagsprøver) og lidt vand. Så kommer han i bad, bliver tørret, får rent ble og tøj på, og så sidder vi/går lidt rundt med ham indtil han begynder at vise de klassiske tegn, som for os tyder på at han er træt (gråd, høj skrigen, og utilfredshed). Så tager vi ham ind på sit værelse, giver ham igen noget at spise, giver ham sutten, putter ham, og evt. vugger ham, og nogle gange kæmper lidt med ham for at ham til at sove. Når han så endelig sover, så sover han gerne en 5-6 timer.

OM NATTEN:

Omkring kl. 12-01 vågner Erik, og jeg går ind til ham når han begynder at græde, hvilket han altid gør. Så shysser jeg på ham, giver ham sutten så han falder til ro, tager sutten ud af munden på ham igen, når han er faldet lidt ned, og giver ham så flaske (150 ml), indtil han døser hen. Så tager jeg flasken væk, giver ham sutten, putter ham, og forlader værelset for at gå ind og sove igen.

Han sover så i ca. 2-4 timer mere, hvor jeg igen er oppe, og gentager samme mønster som ved 12-01 tiden.

Og ved 5 tiden står vi så op igen og foretager os nogenlunde det samme.

OM DAGEN - KØRSEL

Hvis vi skal nogen steder, så falder han ofte i søvn i bilen, hvor han så som regel når at få enten 20-30 min søvn, ellers også tager han smålure, hvis vi har flere stop undervejs (hvis vi f.eks. skal handle ind flere forskellige steder). Når vi så kommer hjem, og han så vågner ved at vi vil tage ham ud af autostolen, så kan vi som regel ikke få ham til at sove videre i barnevognen, og hele vores indkøbstur bliver nærmest således talt for en samlet lur.

Det skal siges, at i starten havde jeg meget svært ved at få ham til at sove i det hele taget, også selv vi rullede en lang tur. Også om aftenen! Så lærte svigermor mig tricket med at give ham noget at spise mens han lå i sin lift, når skulle sove.

Et andet trick hun også var næsten ved at lære mig, er, at samle dynen under sutteflasken, så den således bliver holdt på plads af dynen, hvor så man kan rulle afsted med ham uden at holde på flasken. Så kan han på denne måde spise, mens vi ruller, og han kan falde i søvn med flasken i munden. Meget praktisk, ikke? (Jeg er dog begyndt at tvivle om det nu er sagen at lære dette trick, efter at have læst dine og en søvneksperts gode råd om gode sovevaner!).

Endvidere skal det siges, at Erik er som regel en dreng som sover meget let, og bliver derfor let forskrækket eller vågner let ved lidt høje lyde. Dog kan han nogle gange godt sove fra det hele, hvis han ikke har fået sovet ordentligt de andre gange, og derfor nærmest er helt udmattet.

På grund af at han sover let og vågner let, har vi sat en radio ind på hans værelse, som spiller Kanal Aura natten igennem. Man kan stadig høre lydene udenfor værelset, men de bliver ret neddæmpet pga. radioen, hvilket gør (tror jeg), at han bedre kan sove i så lang tid om natten.

Det er stort set sådan vi griber hans søvnrytme an hver dag.

Jeg skriver derfor til dig, for at få at vide, hvor jeg gør noget forkert/uhensigtsmæssig i den måde vi putter ham på, samt at få gode råd til, hvad jeg kan gøre bedre, for at give min dreng nogle rigtig gode sovevaner.

Eksempelvis, hvor længe skal jeg vente med at gå ind til ham, hvis han begynder at græde, når vi putter ham, skal jeg forlade lokalet selvom han er vågen, når han skal sove, hvad med sutteflasken - Er det forkert af os at give ham noget at spise mens han ligger i liften, for at få ham til at falde til ro/i søvn, etc.

Nogle gange, når han græder helt vildt og jeg så går ind til ham, så snart jeg træder ind i rummet, da holder han op med græde, men ligger og klynker lidt, skal jeg gå igen med det samme, eller skal jeg gå hen til ham og give ham sutten, og putte ham igen (som jeg gør nu)???

Det blev vist et meget langt brev om råb om hjælp til dig, men håber alligevel at du kan/vil hjælpe os til at kunne skabe nogle gode vaner for vores dreng, så jeg kan få lidt hvile i løbet af dagen også, da jeg selv er en person, som har et stort søvnbehov!

Med venlig hilsen
Eriks mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce