Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke sove om aftenen


22. november 2012

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Vil ikke sove om aftenen

Hej Helen

Så blev det igen vores tur til at få et råd af dig; det plejer at virke!

Vores datter på 7 mnd. vil ikke sove om aftenen mere. Dette resulterer i, at jeg bruger alle mine aftener på at sidde hos hende og prøver alt mellem himmel og jord, for at få hende til at overgive sig til søvnen. Når hun endelig lægger sig til, efter at have kæmpet i op til 3 timer, er jeg så træt, at jeg går i seng og jeg er efterhånden temmelig frustreret og irriterret over ikke at få noget voksen-tid til at lade op i.

Ang. søvn og måltider, ser vores dag ca. ud som følger:

7.30: Havregrød (ca. 1 dl) og sødmælk af kop
9.15: Ammes og puttes til 1. lur - sover ca. til-->
11.30: Øllebrød (1 dl) og vand af kop
15.00: Ammes og puttes til 2. lur - sover ca. til -->
16.30: Kartoffel/grøntsagsmos m. kød (1 dl.) og vand af kop
ca. 19-19.30 ammes og puttes til natten.
ca. 23.30 : Ammes (i søvne, når jeg går i seng)
Vågner flere gange imellem disse 2 amninger og får sutten.
(Vi har droppet nat-amningen i sidste uge)
ca. 05.00: Ammes

Når hun skal puttes til natten er hun pylret, gnider sig i øjnene og er tydeligvis (sådan opfatter vi det) træt og virker klar til at sove. Når hun har spist færdig ved mig, er hun døsig, sover næsten og jeg lægger hende i tremmesengen.

Så ...


Annonce

... snart hun bliver lagt ned i sengen, starter "showet" Hun fægter med arme og ben og får i en fart vendt sig om på maven. Jeg vender hende tilbage på ryggen og forsøger at putte dynen om hende og får hende til at falde til ro. Dette gør jeg 10-15 gange før jeg giver op; tager hende op i mine arme og får hende til at falde til ro her. Så snart jeg lægger hende igen, starter ovenstående igen. Når den første time er gået med dette, svøber jeg hende som oftest i dynen og hun falder igen til ro. På dette tidspunkt virker hun så tilpas overtræt, at hun NÆGTER at overgive sig til søvnen. Hver gang øjnene er ved at falde i, skriger hun, spytter sutten ud eller fægter med arme og ben.

Det ender som regel med, at jeg tager hende over i vores seng, ligger mig tæt ind til hende eller sidder med hende i armene i en halv time og tilsidst "falder hun om" af træthed.

Dette har stået på i 14 dage og jeg er ved at rive hårene af hovedet på mig selv. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op; føler at jeg har prøvet alt.

Til ovenstående skal tilføjes, at vores datter er en meget glad og tilfreds pige, og som i øvrigt sover efter 30 sek. i barnevognen om dagen...

Håber også du kan hjælpe os denne gang :-)

Mange hilsner fra en overskudsfattig Mor
(pt. med en mand på Nordsøen!!!)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce