Annonce

Annonce

Brev:

Projekt blestop


7. juni 2018

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Projekt blestop

Hej

Vores dreng er nu blevet 3 år og er startet i børnehave. Skiftet fra vuggestue er gået helt fantastisk. Han elsker sin børnehave og stortrives. Han har lynhurtigt fundet sammen med 3 andre jævnaldrende drenge, og på kryds og tværs og sammen leger de drager og pirater og mange andre lege. Vores dreng har en stor fantasi, og er ofte igangsætter af legene, hvilket han også var i vuggestuen. Han er enormt nysgerrig og er altid igang med et eller andet. Både personalet og vi forældre oplever en dreng der stortrives og altid er i godt humør.

MEN, for der er jo altid et men. I vuggestuen mente de han var klar til at stoppe med bleen. Han havde bl.a. tit tørre bleer i forbindelse med middagsluren. De nævnte det en af de sidste dage, så vi blev enige om at vente til han var startet i børnehaven. Efter den gode start begyndte vi at snakke med ham om at bleen snart skulle af, begyndte at bede ham gå på toilettet (på et toiletsæde på det store toilet med skamle til fødderne). Det købte han fint ind på, og begyndte hurtigt at tisse, og har også pruttet (afføring) derpå en enkelt gang. I samråd med vuggestuen blev vi enige om, at så var det nok tid til at slippe bleen helt i dagtimerne (pånær når han sov middagslur).

Vi har nu været igang i 5 dage, og det er desværre ikke gået som forventet. Vi har aftalt med børnehaven at vi tager i morgen med, så må vi have evalueret herpå. I starten tissede og pruttede han 3-4 gange på en dag, men idag har han i børnehaven tisset 6 gange. Han virker fuldstændig upåvirket af at han tisser og prutter i bukserne, han leger og spiser videre, selvom han er så våd så det drypper ned. Så jeg tænker ikke han er helt klar alligevel. Jeg tror ganske enkelt der sker for meget som han lige skal være med i, til at han kan koncentrere sig om at mærke at han skal tisse. Samtidig tror jeg ikke han får tømt sig, han skal videre i legen eller hvad han nu har gang i. Han tisser og vupti så er han nede fra toilettet igen, men hvis jeg siger at han skal blive siddende og prøve igen, bliver han vred men kan godt tisse lidt mere.

I dag bad jeg ham gå på toilettet da vi kom til børnehaven, da han ikke kunne tisse derhjemme. Vi aftalte at det var så fint at han prøvede herhjemme, men så måtte vi lige tisse i børnehaven. Han gik også fint derud, men han kunne næsten ikke koncentrere sig, for hvor var de andre drenge mon henne? Jeg tror simpelthen han er for nysgerrig og glad for leg til at han kan koncentrere sig herom. Så hvad gør vi lige, for det tænker jeg ikke stopper lige foreløbigt?

Umiddelbart tænkte jeg ...


Annonce

... selv at putte en bukseble på ham og fortsætte med at træne at gå på toilettet. Men skal vi tage den af ham når vi er herhjemme, og kun give ham den på når vi er ude og i børnehaven, eller vil det forvirre ham at den er på nogen gange og nogen gange ikke? Hvordan får vi ham gjort klar mentalt? Fysisk tror jeg han er klar, han kan sagtens holde sig i flere timer. I tirsdags var jeg hjemme med ham, og han holdt sig fint i et par timer. Jeg bad ham gå på toilettet, han tissede, det gik fint. Men så fik vi besøg af 2 fra mødregruppen og på 2 timer tissede han 3 gange i bukserne. Det var nok for spændende til at han kunne mærke sig selv tænker jeg. Hvad tænker du?

I uge 30 har vi sommerferie hjemme og skal kun ud 1 eftermiddag/aften til fødselsdag. Skal vi forsøge igen der med at tage bleen helt væk i dagstimerne, eller hvad tænker du? Skal vi vente til ham begynder at sige til? Det er mit indtryk at bleerne gør ham en smule doven, så han bare tisser og laver i dem, for det er jo dejlig nemt og han kan lege videre. Så han siger ikke til når han har ble på.

Hvor meget fokus skal vi have på at han går på toilettet. Hvis vi ikke beder ham om at gå derud, siger han ikke han skal tisse. Dog har jeg de sidste aftener oplevet at han siger han skal tisse efter han er kommet i seng og er ved at falde i søvn, og så har han også tisset en lille tår når han er kommet derud. Så han kan vel mærke det, eller er det fordi vi har så meget fokus på det, så han gerne vil leve op til vores forventninger. Vi er normalt meget tydelige i opdragelsen, så jeg tror ikke han er i tvivl om at vi gerne vil have ham til at undvære bleen, omend vi hver gang han tisser siger at vi skal lige ud på toilettet og tisse færdig, og skidt pyt vi når det næste gang. Så vi har ikke skældt ham ud, men blot givet ham nyt tøj på.

Hvordan griber vi det an, så det bliver en god oplevelse? Jeg kunne godt ønske mig for ham at han har sluppet bleen inden det kolde vejr kommer - men der er jo også lææææænge til.

Et sidste spørgsmål, så er han begyndt ikke at gøre som vi siger. Hvis vi siger han skal gå ud til sine sko fordi vi skal afsted, så skal han lige lege færdig, kravle som en kattekilling osv. osv. Når vi så siger at enten kommer han selv eller også kommer vi og henter ham, siger han at han selv vil, men der sker ikke noget. Vi henter ham så men så bliver han vred og vil selv. Og først da gør han som vi siger. Hvordan får vi brudt den dumme cirkel? Jeg går ud fra han blot prøver grænser af, da han ellers generelt er en velopdragen god dreng der gør hvad vi siger.

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


2. januar 2024 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Følelsesudbrud ved måltiderne

Kære Helen. Jeg vil gerne høre om du har et godt råd til en specifik...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce