Annonce

Annonce

Brev:

Når andre børn tager legetøjet


7. marts 2021

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Når andre børn tager legetøjet

Hej Helen,

Jeg har skrevet til dig engang før for nogle måneder siden, dengang om amning. Tak for dit svar. Jeg følte mig både set og forstået og fik et nyt syn på situationen som gav god mening. Tak for hjælpen.

Denne gang vil jeg spørge dig til råds om noget helt andet. Nemlig hvordan jeg bedst håndterer, hjælper og støtter min datter i at være i relation med andre børn, særligt når de tager hendes legetøj.

Jeg ser tit børn være optaget af ‘mit og dit’ i forskellige grader og bare i det hele taget være så nysgerrige at de tager andre børns legetøj ud af hænderne på hinanden. Hvilket jeg tænker er en helt naturlig del af at være et lille barn og skulle lære om mit og dit, om at dele og lege med andre børn.

Men med vores datter er det omvendt. Og det ser jeg ret sjældent omkring mig hos andre børn. (Eller også har jeg bare ikke lagt mærke til det. Det kan jo sagtens være.) Jeg kender ikke rigtig andre, der har oplevet det denne vej rundt, som jeg kan tale med om det.

Vores datter har endnu ikke været særlig optaget af dit og mit. Overhovedet ikke næsten. Kun i lille grad herhjemme med sin mor og far. Men det har en mere konstaterende form og på en glad måde. Hun siger f.eks sit navn med glæde pg begejstring, når hun ser en ting, der er hendes, og viser den frem. Eller hun kan sige sit navn insisterende og forlangende, hvis hun vil have en ting, jeg sidder med eller bruger (f.eks en farveblyant).

Men hun har aldrig haft en “miin” periode, og hun har aldrig taget legetøj fra andre børn (måske 2 gange i hendes liv fordi hun har set andre børn gøre det). Og så kommer det, som jeg bekymrer mig om og ikke ved hvordan jeg kan håndtere:

Når hun er sammen med andre børn omkring hendes egen alder, næsten især lidt yngre, og de tager hendes legetøj, kan jeg se at hun bliver frustreret. Hun bliver lidt chokeret og forvirret og ked af det og vred (mange følelser :) ), men hun gør ikke noget. Hun tager ikke legetøjet igen eller græder eller råber. Hun kigger bare, siger måske lidt smålyde og ved ikke hvad hun skal gøre. Og jeg må indrømme, at jeg føler mig i vildrede om hvordan jeg skal afhjælpe situationen.

Pga Corona har hun ikke været sønderligt meget sammen med andre børn, sådan tæt på, og slet ikke flere ad gangen. Så situationen er ikke så vant for mig. Skal jeg støtte hende i at tage legetøjet igen? Eller fokusere på at vise hende at hun kan tage et andet legetøj i stedet? Er det nok at sætte ord på hendes følelser i øjeblikket “nu tog X dit legetøj og det gjorde dig ked af det”? Eller skal jeg efterfølgende give hende et handlingsforslag, f.eks ...


Annonce

... “spørg om du kan få det igen”? Men her tænker jeg, at hun (og det andet barn) er alt for små og ikke har et ordforråd til det.

Eller skal jeg som den voksne og moren i situationen blande mig og sige noget i retning af “hov X, den legede Y lige med, kan du give hende den igen”? Og hvis barnet ikke vil af med legetøjet igen (hvilket de som oftest ikke vil eller helt forstår i den alder) hvad så?

Jeg må indrømme at det handler meget om 2 ting for mig: på den ene side at jeg nødigt vil gå ind og irettesætte et fremmed barn (?). Og særligt ikke når det andet barns forældre er til stede. For hvad er deres holdning.

Og på den anden side, at jeg har ladet mig fortælle, at det er bedst ikke at blande sig i børns konflikter, men heller lade dem håndtere det selv. Her bliver det et dilemma for mig, fordi godtnok bliver det ikke en eskaleret konflikt, for hun hverken råber eller græder, men hun bliver ked og frustreret og fastlåst. Og jeg ved at hun skal hjælpes og støttes. Jeg ved bare ikke hvordan. ?

Enhver hjælp, råd eller tanke vil hjælpe mig. <3

Udover det med legetøjet er hun også som udgangspunkt ret forsigtig i legen med andre børn. Hun går meget sjældent hen og rører ved dem og sådan som jeg tit ser andre børn gøre. Hun bliver også ret forbavset, næsten forulempet, når andre børn går over hendes grænse ved at røre hende eller (netop) tage hendes ting. For mig at se er hun ret tilbageholdende og utryg i legen med andre børn. Ikke med voksne, det elsker hun. ... ?

Vores datter er for nyligt startet i dagpleje. Hun startede for 2 mdr siden (første uge i januar), men med meget nænsom/langsom opstart. Jeg havde muligheden for at tage det stille og roligt og det ville jeg gerne. Efter 3-4 ugers indkørsel på forskellig vis, kunne hun være der fulde dage (dvs hvor hun både sover og spiser, 6-7 timer i alt). Hun elsker dagplejemoren og stedet, men er meget usikker sammen med de andre børn, især her på det sidste.

Hun har aldrig haft helt nemt ved at sove (dvs falde i søvn / give sig hen til søvnen) der. Hun bliver lidt panisk ved lur-tid, og her de sidste 2 uger har hun virkelig kæmpet imod, når hun skal puttes og er også begyndt at sige nej, når hun skal afsted hjemmefra om morgenen (dog sjældent med gråd). Det, der dog næsten gør mig mest bekymret er, at hun for tiden ofte slet ikke kan overskue at have de andre børn i nærheden af sig. Igen det med andre børn... (Hun har ikke søskende og er det eneste lille barn i både min og hendes fars tætte familie)

Har du et bud på hvad der mon foregår i hende eller hos det lille pus?

Kærlig hilsen
en spørgende mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan kan babygrød fra Woodland Wonders også bruges

Vidste du, at grødblandingerne fra Woodland Wonders også fungerer godt som base i andre opskrifter? I takt med at din baby bliver mere fortrolig med at spise mad fra ske, er der en helt ny verden af smag, farve og tekstur, der åbner sig. Woodland Wonders har derfor samlet en række smagfulde ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. november 2022 | Sovevaner | 18 mdr.

Besværlig putning

Kære Helen, Jeg har skrevet til dig før, men vi oplever stadig udfordringer...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2022 | Sovevaner | 19 mdr.

19 måneder og bevægelse

Hej Helen. Jeg skriver til dig i håb om at modtage noget sparring på min...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2022 | Opdragelse | 23 mdr.

Opdragelse - 23 mdr.

Kære Helen. Jeg kunne godt bruge et råd om opdragelse af en 2 årig. Jeg er...

Læs hele brevet og Helens svar


17. august 2022 | Udvikling | 21 mdr.

Flytning nu og i fremtiden - 21 måneder

Hej Helen. Min datter er 21 mdr gammel og vi flyttede fra hendes far da hun...

Læs hele brevet og Helens svar


19. juli 2022 | Opdragelse | 20 mdr.

Temperament - skubber, tager legetøj

Hej Helen. Min datter har de sidste måneder udvist en hel del temperament.....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce