Annonce

Annonce

Brev:

20 måneder, ipad og tv


21. marts 2019

Kategori:
Alder:
20 mdr.

20 måneder, ipad og tv

Kære Helen

Vores datter er næsten 20 måneder, og hun er glad for at se på ipad og tv. Det hun ser er tegnefilm / musik såsom Gurli Gris og Popsi og Krelle.

Det er primært om morgenen og eftermiddagen at hun gør det, og i hverdagene er det nogle gange af praktiske årsager, så når vi som forældre er alene med hende, fordi den ene er taget afsted på arbejde om morgenen eller ikke er kommet hjem endnu om eftermiddagen fx, kan nå ting som at gøre os selv klar til at komme ud af døren om morgenen og lave aftensmad og eftermiddagen. Dog er det oftest hende selv der efterspørger ipad’en, og bliver gal hvis hun ikke får lov.

Vi har altid sagt at efter aftensmaden er der ikke mere skærm, og heller ikke under måltiderne. Sidstnævnte er dog begyndt at ske på det seneste. Hun har været lidt småtspisende generelt de sidste par måneder, og den før ellers store favorit, morgengrøden, er begyndt at blive lidt en kamp. Det virker som om hun ikke kan koncentrere sig om nogle måltider faktisk. Lynhurtigt vil hun ned igen og lege videre eller se på ipad. Ofte vil hun også have mad med ned fra bordet og rende rundt og lege samtidig med hun spiser lidt brød fx samtidig.

Fordi det måske er 5 minutter hun højest har siddet ved bordet, har vi haft en tendens til at give hende ipaden, bare så vi ...


Annonce

... også har kunne nå at spise bare lidt. Derfor er hendes far begyndt at prøve at tænde fjernsynet eller give hende ipad’en ved bordet, når vi spiser, i et forsøg på at få hende til at sidde lidt længere og spise lidt mere. Jeg (mor) er meget imod det, og synes hun må spise hvis hun er sulten og ellers, så må hun bare komme ned. Er det mon bare en periode?

Jeg synes det er svært at holde hende ved bordet, hvis hun ikke vil og bare vil ned. Og hvis hun så kommer ned, så vil hun oftest lege med en af os med det samme. Hvad skal vi gøre i det tilfælde? Spise selv senere og lege med hende? Give hende den ipad? Jeg føler at hun får den mere og mere og samtidig efterspørger den tilsvarende mere, og det tager tid fra leg i stedet. Jeg er parat til bare at smide den ud, men hendes far er af en lidt anden overbevisning og synes det er et godt middel til fx at slappe af når hun kommer hjem fra institution. Desuden får hun den at se på længere køreture (vi har familie i Jylland), og det er lidt svært at forestille sig at underholde hende uden.

Har du nogle ideer? Og andre tanker omkring emnet? Jeg synes hun er meget lille endnu til at efterspørge sådan noget som tv og ipad så meget, og det giver mig dårlig samvittighed som mor.

Håber på lidt input og gode ideer!

Mange hilsner
I’s mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.

Rutiner og weekend, del 2 - Lur

Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.

Rutiner og weekend

Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce