Brev:

Ked af det mor

Hej Helen,

Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for al den råd og vejledning du altid giver til os mødre. Jeg har fået rigtig meget ud af det på side linjen, samtidig har jeg også skrevet til dig for et par år siden, da vi havde store problemer med at vores dreng havde tendens til at slå.

I dag er problemet anderledes, og fylder mindst ligeså meget. Vores søn N er 4 år gammel, han er en dejlig dreng med krudt i måsen. Han er kærlig, omsorgsfuld og ret kvik. Men han har også en anden side, som desværre er begyndt at dræne os meget. Min mand og jeg har et dejligt samarbejde. Vi er gode til at støtte hinanden, hjælpe hinanden og læse hinanden. Vi er også forældre (synes jeg selv) der udtrykker meget kærlighed, ikke kun for hinanden, men også rigtig meget til vores børn. Vi prioriterer at hygge om børnene i weekenderne, være kreative og lege med dem, især fordi vi begge er i fuldtidsstillinger, så i hverdagen er det bare mere hektisk. Vi har en lille pige på 16 måneder, og N har egentligt været rigtig god omkring hende. Hvis nu vores datter har krævet meget opmærksomhed i perioder, så er min mand rigtig god til at stor hygge med N, og nogle gange har vores datter haft en hygge dag med far, hvor jeg har taget N ud og hygget med ham.

Vi forsøger så vidt muligt at fordele vores tid, give vores børn kærlighed og opmærksom, MEN ofte ramler ALT. Jeg mærker en kæmpe stress fra jeg åbner øjnene op om morgenen. N er ofte mega sur. Han sover fantastisk om natten. 12 timer i streg. Men han er bare SUR! Han skaber sig, taler grimt som: Dumme mor, lorte mor… (Nogle gange hvis det er helt slemt, så er det fuck mor). Det går sjældent ud over min mand verbalt! Jeg har forsøgt med at give ham noget at spise fra morgenstunden, da jeg har læst, at du anbefaler det pga. blodsukkeret! Heller ikke det hjælper!

Jeg mærker generelt uro. N har generelt rigtig mange humørsvinger. Og for at være ærlig mærker jeg at jeg ikke ved hvordan jeg skal takle det længere. Det er nået ud i en dårlig kemi mellem min dreng og jeg føler jeg, fordi min lunte er blevet kort, og jeg skælder rigtig meget ud på ham. Der er dage hvor jeg bliver så gal, at jeg råber og kan også få taget lidt hårdt fat når han er helt umulig. Et eksempel var i går der flippede han helt ud i en taxa, han slog ud efter mig og sparkede i taxaen, og jeg blev bare så gal at jeg nærmest slæbte ham ud af den. Vi kom op i lejligheden, og heldigvis fandt jeg ro indeni og overskud, så jeg puttede ham helt ind til mig, og sang: ”Solen er så sød mor”. Jeg vuggede ham, og kyssede ham og han faldt i søvn i mine arme. Men bagefter græd jeg så meget, pga. min krop fyldes med så meget dårlig samvittighed.

Vi er forvirret over hvad der tricker det. For det kan være ALT, og ofte er det virkelig små ting (som nok er kæmpe store i hans verden). Jeg synes dog det er en kunst som forældre, at nå ned i børnehøjde og forstå deres verden, når man er voksen og den del er så langt fra ens mentale måde at tænke på. Men i går blev han så gal, fordi han ville have yoghurt, vi kom med yoghurt, men det var tilsyneladende ikke DEN ...

... yoghurt han havde regnet med at skulle have, også ramlede det den næste time! Så måtte vi sige: ”Det er den yoghurt vi har skat, eller kan du få en portion havregrød i stedet, for vi har ikke andet”. Men hans verden vælter bare! Eller i forgårs spørg min mand: ”N, vil du med ind og vælge de bukser du skal på?” N svarer: Nej det vil jeg ikke. Da min mand så siger: ”Så vælger jeg for dig”. Så siger N ok til det og accepterer det. Men når så min mand giver ham bukserne på, flipper han fuldstændig ud, og er rigtig gal i en time! Her plejer vi faktisk at holde fast, for at skabe en rød tråd i vores opdragelse.

Min mand er meget bedre til at håndtere det, selvom han også bliver sur. Men som vi snakker om hjemme, så går det også hårdt ud over mig. Han slår aldrig min mand eller taler grimt til min mand, og jeg føler at det har været sådan fra start af, også føler den lille blev født!

Det der OGSÅ fylder, er hvis vi f.eks. har gæster eller er over ved nogen bruger jeg en masse energi på at forberede mig. F.eks. holder vi julefrokost for familien i morgen, og jeg er så bange for at N er helt ustyrlig. Han skal vise sig for meget, eller bliver sur eller hvis vi er hjemme hos nogen bruger han en time på at ”tø” op, hvor han står i et hjørne og er gal. Vi har fået kommentar som: Hold da op han er godt nok vild hva? Eller den værste som stadig sidder dybt i mig, var et familiemedlem der sagde: ”Det er så kaotisk når i er forbi med jeres børn”. Så noget rammer mig meget, for en hver forældre ønsker jo det bedste for ens børn.

Jeg har læst og læst, og jeg ved godt at det er vigtigt at anerkende barnets følelser, og imødekomme ham. Jeg tror bare at jeg har mistet overblikket og lunten som mor, og fordi jeg konstant har paraderne oppe, mærker jeg en stor stress og det går ud over ham. Han går i den bedste børnehave, og pædagogerne taler vi rigtig godt med, og har der været problemer er de super gode til at nævne det, men faktisk er der ikke det store problem i børnehaven. Der er har været en enkelt periode hvor der var udskiftning af 2 faste pædagoger, og det reagerede han på ved at blive uartig.

Vi vil rigtig gerne købe hus snart og flytte ud af byen, men det der rammer mig, er en stor bekymring om f.eks. det nok ikke kan lade sig gøre at flytte N, fordi at det vil være en for stor mundfuld for ham.

Der er dage hvor han er den roligste dreng, hvor han sidder og er helt optaget af en leg eller en tegnefilm, eller dage hvor vi virkelig råhygger med ham, og laver en masse sjovt, og der absolut ingen problemer er. Men jeg må være ærlig og sige, at de dårlige dage fylder langt mere. I hverdagen når han kommer hjem fra børnehave, er faktisk de roligste og bedste dage. Her føles det som om han har behov for at koble af, og er mættet af dagen.
Så det er helt klart vores morgen og weekender der fylder mest.

Jeg håber bare du kan give nogle råd, for jeg er desperat for at finde en løsning, så JEG kan imødekomme ham. Jeg ved jo at det er min opgave at finde ind til ham, og ikke omvendt. Men Helen hvordan??

Mange hilsner
En rigtig ked af det mor (og far).

Læs Helens svar »

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar

12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar

30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: