Annonce

Annonce

Brev:

Fokus på mor


19. november 2018

Kategori:
Alder:
5 år, 4 mdr.

Fokus på mor

Kære Helen

Vores kærlige og dejlige og meget omsorgsfulde datter er meget glad for sin mor. Og det er selvfølgelig både lykkeligt og skønt. Men jeg oplever, at det er virkelig svært at få givet hende alle de kram og kys og al den tid med mig, som hun gerne vil have. Det er som om, jeg aldrig rigtigt får ladt hendes mor-batterier op.

I en helt almindelig hverdag med to forældre og to børn (og to fuldtidsjob), er der (og jeg bliver så ked af det, når jeg skriver det) ikke rigtigt tid til at kramme og nusse og hygge så meget, som man kunne ønske sig.

Vi skal ud af døren i ordentlig tid om morgenen, vi skal hjem igen i god tid til at lave aftensmad, bagefter skal der ryddes af, ryddes op, og lillebror skal bades. Inden der skal gøre klar til sengetid igen.

Med to travle jobs er vi ikke altid to til det hele. Og så er det, at storesøster beder om krammere og tid og engagement midt i madlavning, tøjvask og lillebror der skriger på mad.

Om aftenen siger hun tit, imens jeg putter hende, at hun savner mig. Og så får hun selvfølgelig en ekstra krammer, og vi taler om nogle af de dejlige ting, vi skal i weekenden – eller om at vi skal sidde sammen om morgenen igen. Men så kommer vi for sent op næste dag, og så ...


Annonce

... bliver det alligevel ikke til så mange kram og så meget nærhed, som vi gerne ville.

Her i weekenden var vi to alene i teatret, og det var super hyggeligt, og hun nød det meget. Men det er jo desværre ikke altid, den slags kan lade sig gøre.
Fx har lillebror lige været syg, og her var det mig, der var hjemme sammen med ham. Det bliver hun egentlig ikke jaloux eller vred over. Men jeg kan godt mærke, at hun ville ønske, det var hende.
Og hun spørger også tit, hvornår hun må få en hjemmedag sammen med mig.

Mit primære spørgsmål er nok, hvordan jeg bedst taler med hende om det, og selvfølgelig hvordan jeg bedst imødekommer hendes behov?

Hun er virkelig mit et og alt, og da lillebror var helt lille var jeg ind i mellem i tvivl, om det var en god ide, vi fik ham. Ikke fordi han ikke var helt fantastisk og helt rigtig, men fordi jeg kunne se, hvor meget det krævede af hende.

I dag ved jeg selvfølgelig godt, hvor stor en gave det er for hende at have ham – men samtidig er jeg også meget bevidst om, at de kram og den tid han får, får hun jo ikke.

Jeg håber sådan, du kan hjælpe.

Kærlig hilsen
L

PS hun elsker sin lillebror og er meget sød og beskyttende, og vi kan se, at deres bånd bliver tættere for hver dag.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


28. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Udfordringer med opdragelse af 4 årig

Hej Helen Mit spørgsmål drejer sig om opdragelse - både generelt og...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Ikke så robust 4,5 årig

Kære Helen. Vi er forældre til en søn på 4,5 og en datter på 2 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


11. september 2023 | Renlighed | 5 år, 3 mdr.

Toiletproblemer

Hej, Jeg har tidligere skrevet omkring vores datters "lave stort" problem på...

Læs hele brevet og Helens svar


18. juli 2023 | Opdragelse | 5 år, 10 mdr.

SFO/skolestart - ked af at være væk fra mor

Kære Helen Jeg er i syv sind og har brug for et godt råd og gerne nogle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce