Brev:

Adfærd og opførsel bekymrer mere og mere

Kære Helen

Tak for dine tidligere svar omkring min store pige på 3 år.

Jeg skriver til dig, da hendes adfærd og opførsel begynder at bekymrer mig mere og mere og jeg kunne godt tænke mig at høre dine tanker – først og fremmest om det vi oplever med hende er ”normalt” og hvordan vi håndtere hende.
Lige nu føler jeg at vi ikke kan finde ud af at opdrage hende med det resultat til følge, at hun i flere situationer bare er mega uopdragen og helt selv for lov til at bestemme hvordan man opfører sig fordi vi som forældre tilsyneladende ikke formår at trænge ind til hende.

Hun har altid været en stædig og temperamentsfuld pige, faktisk siden hun var spæd. Som spæd og frem til 4 mdrs alderen kunne hun skrige sine lunger ud, når vi var ude blandt andre mennesker og havde gæster. Derhjemme var der ingen problemer – og var altid glad og rolig. Men ude blandt folk og når vi havde gæster kunne hun meget let gå fra 1-100 og skrige hvilket som mor gjorde mig ekstrem nervøs da jeg også led af en efterfødselreaktion på daværende tidspunkt.

Efter de fire mdr. blev det dog bedre og hun elskede at komme til ud, og vi kunne begynde at deltage i babysalmesang, mødregruppe, babysvømning m.m.

På trods af dette synes jeg altid vi har bøvlet meget med hende, enten når vi har haft gæster eller vi har været ude og besøge nogen. Hun har altid været hyperaktiv og løbet rundt, pillet ved alle ting, ikke vil dele legetøj med andre børn. Nu er hun snart 3,5 år og problemerne er ikke blevet mindre og jeg bliver mere nervøs over at have gæster eller besøge andre mennesker. Jeg har allermest bare har lyst til at isolere mig fuldstændig i vores lille familie, fordi det er som om at det er der hun trives bedst. Vi har det godt når vi bare er os (mor, far, storesøster og lillesøster) men så snart vi skal noget med andre mennesker… ja, så er hun ganske enkel forfærdelig.

Der er selvfølelig også gode stunder – men det er som om der er længe i mellem dem og jeg kan ikke længere finde ud af hvad der gør at det går godt og hvad der sker når det ikke går godt.

For nogle uger siden havde vi besøg af to hold venner, som hver især havde deres børn med. Det ene barn var på alder med min datter, og det andet barn var et år yngre. Vi snakkede meget med vores store pige inden om, at nu skulle hun være en stor pige og dele sit legetøj. Den var hun helt med på og hun glædede sig rigtig meget til de kom. Udgangspunktet for at det skulle lykkedes var rigtig godt. Hun havde sovet godt og længe om morgenen og var således frisk og veludhvilet til at vi skulle have gæster om formiddagen og til brunch.

Det gik da også godt… altså de første 5 minutter hvor hun meget gerne ville vise alt sit legetøj og gav børnene legetøj som de måtte lege med. Men pludselig efter dette bryder helvedet løs og hun flår legetøjet ud af børnenes hænder og siger de ikke må låne det. Hendes far og mig forsøger at hjælpe hende, forklare hende at hun skal huske og dele – men nej, det vil hun ikke. Hun skriger højlydt flere gange og man kan se hvordan vores gæster kigger forundret på vores datter over hendes adfærd. Jeg går til sidst ud med hende i soveværelset… altså væk fra gæsterne. Jeg forklarer det samme igen, at hun skal huske at dele og at de kun låner hendes legetøj. Hun siger, at hun er ”klar igen” til at komme ud… men det samme sker igen. Hun river legetøj ud af hænderne på børnene og skriger. Sådan fortsatte det indtil gæsterne skulle hjem. En frygtelig oplevelse ☹

Det samme skete så i weekenden hvor vi havde besøg af min bror, svigerinde og hendes kusine på 2 år. Min datter ...

... havde forinden glædet sig, var blevet forberedt på hvad der skulle ske, hun skulle huske og dele – og det var hun helt med på… men nej.. det samme sker igen. Vredeudbrud. Råb og skrig. Kaster med ting. Hendes kusine må ikke låne hendes legetøj. Det var ganske forfærdelig og jeg føler, at vi som forældre gør alt hvad vi kan for at imødekomme hende og hendes følelser i situationen men hun er fuldstændig ligeglad – og hun holder kun på sit eget og hendes perspektiv.

Efter dette besøg brød jeg fuldstændig sammen. Det havde endnu engang ikke været hyggelig for nogen af os. Vi var konstant på overarbejde i forhold til vores datter og jeg var så vred på hende, at jeg skældte hende meget ud efter besøget og sagde hun var dum. Ja, det var ikke mit stolteste øjeblik og min datter brød fuldstændig sammen og græd og græd…”Du må ikke sige jeg er dum, mor”. Og nej, det må jeg selvfølgelig ikke, men jeg følte at jeg efter det besøg var så kørt ned over hvordan vi bare overhovedet ikke formår at tackle hende og opdrage hende på en måde, som gør at hun får en anden adfærd i situationen. Jeg aner virkelig ikke hvad vi skal gøre og samtidig tænker jeg også – er hun normal? Er hendes adfærd normal?

Hun har selvfølgelig mange gode sider. Omsorgsfuld, fantasifuld, kærlig – også når der er andre mennesker. Hun er en meget social pige – og hun vil så gerne lege rollelege og være sammen med andre børn. Men hun er også temperamentsfuld og meget dominerende.

Hun har før haft besøg af sin kusine, hvor hun var været så dygtig til at dele sit legetøj og de har leget så godt sammen. Ligesom at hun også før har haft en legekammerat på besøg og lege hvor det også er gået rigtig godt. Så hun kan godt, men der sker bare en nedsmeltning i hende andre gange, som jeg ikke ved hvad vi skal gøre ved og hvorfor sker det. Vi har før tænkt at det kunne handle om dårlig søvn, men dette er ikke altid derfor.

I dag (søndag) skulle hun til gymnastik og det er min mand som normalt plejer at tage med til det, men han kunne ikke overskue det, da hun var stået tidligt op (kl.5) og han vidste derfor ikke hvilket humør hun ville være i. Hun har før været helt umulig til gymnastik, hvor hun ikke vil vente på tur og var blevet ved med at skubbe til de andre børn. Da hun ikke ville lytte efter ham, måtte han til sidst gå ud med hende – skrigende.

For to uger siden spurgte jeg i børnehaven hvordan de oplevede at det gik med hende og om de oplevede at hun havde reaktioner efter hun var blevet storesøster. De synes det går rigtig godt og har ikke oplevet at hun som sådan har reageret i børnehaven. De oplever faktisk, at hun i mindre grad siger ”nej” end hvad hun tidligere har gjort. Hun leger også godt med de andre børn og er tryg ved de voksne.

Som nævnt tidligere i mit brev, så har vi det altså rigtig godt sammen når vi bare er ”os”. Jeg har flere gange haft hende med nede på biblioteket hvor jeg så har malket ud så far kunne give lillesøster sutteflaske. Her har storesøster leget så fint sammen med andre børn, som også har været på biblioteket.

Hun har fået briller for en mdr siden, men vi oplever desværre ingen forbedringer i forhold til motorikken, som jeg i mit tidligere har beskrevet til dig. Jeg ved ikke om dette er en faktor som kan spille ind på nogen måder.

Hvordan opdrager vi hende bedst mulig i de situationer som jeg beskriver? Er hendes adfærd normal?

Jeg er simpelthen så ked af situationen, bekymret, udkørt og vil bare så gerne hjælpe hende, så det kan være en god oplevelse for os alle når vi har gæster og er ude.

Kærlig hilsen
En bekymret mor.

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar

4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: