Brev:
Vredes udbrud
Hej Helen
Min søn på 2 år og 6 mdr er begyndt at få voldsomme vredes udbrud (han virker næsten manisk og kan ikke selv komme ud af det igen) og jeg har brug for nogle gode råd til hvordan jeg/vi kan tackle det.
Det er for alvor eskaleret for ca. 3-4 uger siden.
Jeg er bevidst om, at min dreng er i selvstændighedsfasen, det har han efterhånden været længe, men hans “udbrud” er den seneste tid blevet meget voldsomme og hyppige - faktisk stejler han hver gang der stilles krav - såsom tandbørstning, ny ble på, at vi skal have tøj på, at vi skal spise osv. Jeg forsøger at rumme hans frustration og siger “jeg kan godt høre du ikke vil have børstet tænder, men det skal du”. Han svarer (grædende og råbende) “nej han skal ej” og jeg siger “jo, det er noget mor bestemmer”.. “nej han skal ej” og han vil ikke åbne munden og det ender med jeg holder ham og får børstet hans tænder, mens han kæmper for at komme fri. Jeg fortæller ham “mor skynder sig, vi er snart færdig” - men situationen er træls og hård.
Bagefter skal nattøjet udskiftes med tøj, og efter en tur på toilettet skal der en ny ble på - og så starter vi forfra. Han vil ingen af delene og løber ud i stuen. Jeg forsøger med leg, omvendt psykologi, lokke med belønning, og gør alt hvad jeg kan for at vi kan blive færdige, men han VIL BARE IKKE. Han græder voldsomt, og råber. Jeg kan ikke nærme mig ham og trøste ham “nej mor lad være” siger han, når jeg vil give ham omsorg - knus og kram, som jeg jo tænker han i den grad har brug for. Jeg forsøger at sætte ord på hvad jeg ser “hold da op, du er godt nok ked af det”, “du bliver bare sur lige nu”.. “du bliver bare ked det fordi ...” Nogle gange mister jeg tålmodigheden, og kommer til at råbe af ham “Kom nu”, “du skal stoppe nu” - og jeg er udmærket klar over, at det hverken hjælper eller gør situationen bedre .. tvært imod. Men efter 1,5t har jeg svært ved at blive ved med at rumme det. Både gråden og hans skrigeri, men jo også min egen utilstrækkelighed. Hvorfor kan jeg ikke nå ind til ham, hvorfor kan jeg ikke hjælpe ham, hvad er det der sker i ham, og føler mig som en super dårlig mor. Er jeg kommer til at råbe, siger jeg altid undskyld bagefter.
.. Men på et eller andet tidspunkt skal vi jo videre i konteksten .. for ud af døren skal vi - og så ender vi som ovenfor, at jeg må holde ham og give ham ble og tøj på .. hvis ingen af mine forsøg på afledning har virket denne dag. En træls morgen - for os begge to.
.. det samme gør sig gældende om aftenen og putte situationen er HELT FORFÆRDELIG.
Inden sengetid får han tit lov til at se lidt fjernsyn. For at han kan geare ned og få en pause. Når vi siger han skal slukke, slukker han og der er ALDRIG dramatik. Han går glædeligt med ned på værelset (med mindre det er stukket af forinden jf. ovenstående ift. tandbørstning, nattøj mv) Her får han en godnat historie og godnatsang og så starter vi. Så skal han ud i stuen og sige godnat igen til den der ikke putter.. ...
... og igen... og igen ... og igen. Vi siger godnat én gang, men uanset hvad jeg siger vil han derud og det hjælper ikke at holde ham eller spærre så han ikke kan komme ud - det gør bare situationen værre. Så skal han have en tår vand, tøj af og på, så skal han på toilettet, og der er ikke det, som ikke er galt. Bliver hans ønsker ikke imødekommet, og siger vi fx “nu er vi færdige med at sige godnat til far”, “du har været på toilettet, så må du tisse i bleen” . Så reagerer han igen voldsomt som beskrevet ovenstående.
Det eneste der hjælper og som kan få ham til at sove pt. er at vi ligger på hans værelse og han falder i søvn sammen med os. Dette resulterer bare i, at han allerede efterspørger “sove på madrassen mor” og stejler hvis jeg siger “ikke idag”. Jeg har prøvet at stå og stryge lidt tøj, men så stiger han stadig ud af sengen “mor laver?”.. “mor stryger bare lige lidt. Put du dig op i sengen” “nej, mig se det” ... der er simpelthen for spændende. Putte situationen tager gennemsnitlig 1-2t hver dag. Det er uholdbart og vi har brug for en løsning.
Han bliver puttet mellem kl 19-20 og er super træt. Står typisk op kl 6 og sover til middag 1,5-2t. Får han mindre middagslur kan han ikke hænge sammen. Selvom han er træt om aftenen (det samme til middag i weekenderne) vil han ikke overgive sig til søvnen med mindre vi ligger sammen med ham... og selvom vi gør, kan det godt tage ham 1time at falde til ro (dog uden dramatik) men hvor han bare skøjter rundt og er urolig. Vi skiftes til at putte ham og har altid gjort sådan.
(Bonus info: i dagplejen ligger han sig til at sove med det samme)
Jeg har virkelig brug for din hjælp. Jeg magter snart ikke flere af disse voldsomme kampe og har brug for hjælp til hvordan jeg kan tackle det. Jeg har efterhånden svært ved at rumme det, når det står på hverdag, hele tiden og jeg har ondt i mit hjerte over han har det så svært ... og får dårlig samvittighed, og føler mig utilstrækkelig og som en dårlig mor. Når han endelig sover, kan jeg gå grædende i seng.
Hertil skal det nævnes at han for 6 uger siden blev storebror, at hans dp-mor har været sygmeldt fra jul-for 6 uger siden og startede faktisk op igen samme dag lillesøster blev født, han har derfor været i gæstepleje som han er MEGET glad for. Han har store problemer med at komme af med hans afføring og klager mange gange dagligt over ondt i maven og “av min numse” - og så har vi oveni dette en selvstændigheds fase. Der er sket mange ændringer i hans liv det sidste stykke tig som kan være en god forklaring på, at han pludselig reagerer på de mange ændringer i hans verden.
Skal vi fx. om aftnen bare ligge os på madrassen og falde i søvn for at give ham den tryghed og undgå konflikt, selvom det betyder at han ikke kan falde i søvn uden vores tilstedeværelse? Skal vi ændre på disse vaner senere når det hele er faldet lidt til ro igen?
Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham og mindske de voldsomme udbrud?
Venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.
Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.