Brev:
Råd til pseudotvillinger
Kære Helen.
Beklager hvis dette bliver en lang smøre, men jeg tænker at det er mest relevant at du får alle informationer med:-)
Jeg håber at du kan hjælpe med lidt råd ang vores peusotvillinger, mere specifikt den ældste. Jeg kan desværre ikke finde så meget litteratur omkring pseudotvillinger.
Vores to drenge er født med 15,5 måneds mellemrum. A er for nylig fyldt 2 år og V er snart 10 måneder. De udvikler sig begge alderssvarende og er nogle glade, energiske drenge:-)
Vi har de seneste uger mærket nogle reaktioner fra A og jeg håber at du kan hjælpe med at afdække om det er helt normale reaktioner og evt komme med nogle råd.
A er en meget kærlig og mild dreng, som har enormt meget brug for kram og nærhed. Han er glad, energisk og udvikler sig rigtig godt, både motorisk, sprogligt og socialt. Han har altid været god til at komme til os (eller andre voksne, han føler sig tryg ved) og sige til, hvis han enten har brug for et kram eller hvis han er ked af det.
De sidste uger har vi oplevet et par episoder hvor han græder i stilhed og ikke opsøger en voksen og det gør så ondt langt inde i mit hjerte hver gang.
Første episode var hos genboen, hvor min mand og børnene var på besøg. A begyndte at lege med genboens børn og min mand antog at han var godt i gang med en leg, da han pludselig kunne høre A snøfte. A sad lige så stille med ansigtet gemt væk, mens tårerne løb ned af kinderne. Der havde ikke været en episode, hvor et af de andre børn havde gjort ham noget. Derfor tolker vi det som om at han af en eller anden grund var utryg i situationen, men ikke kom og sagde det. Min mand satte sig ned med ham og de talte lidt om hvorfor han var ked af det. Bagefter gav A udtryk for at nu ville han gerne lege med de andre børn. Derefter var han glad resten af tiden.
I sidste uge var der så en episode mere, denne gang i vuggestuen. Pga sommerferie var der ingen af hans normale pædagoger. Han kender alle pædagogerne i institutionen, men han elsker sine egne pædagoger og ved bestemt godt hvem han hører til. Jeg afleverede ham i favnen på en anden pædagog, som satte sig med ham. Derefter vinkede vi farvel og han virkede ok. Da jeg senere hentede ham, fortalte en af hans egne pædagoger at han havde stået ved hegnet og kigget ud mod parkeringspladsen. Da hun kom hen til ham stod han helt stille med tårerne trillende ned af kinderne. Hun havde sat sig ned og talt med ham, han havde fået en stor krammer og han var blevet glad igen. Han havde været i fantastisk humør resten af dagen.
Jeg vil lige nævne at han går i en absolut fantastisk vuggestue med meget kompetent personale. De har rigtig meget fokus på børnenes trivsel og er i ...
... god dialog med os forældre. Hans pædagoger ser A for den han er og ved at han er en meget følsom dreng. De sørger altid for at støtte ham i nye situationer og hjælpe ham til at finde modet til at kaste sig ud i nye ting. Jeg tror derfor ikke at han reagerer over for vuggestuen – det var bare uheldigt at der ikke lige var en af yndlingspædagogerne til stede i går.
Som sagt, så er A en meget følsom dreng, der har brug for meget nærhed. Han har altid været meget “mors dreng” og har også altid været vant til at jeg er her – jeg har været på barsel stort set siden han blev født.
Jeg føler at han først nu er ved at blive bevidst om at han skal dele mig med lillebror – kan det passe?
Han er begyndt at sige ting som “mor må ikke holde V, far skal holde V”, eller at jeg er “A's mor, ikke V's mor”. Han siger stort set altid kun disse ting når der er andre voksne hjemme, f.eks. far eller bedsteforældre. Når jeg er alene med drengene er A enormt nem og meget forstående overfor at jeg skal skifte bleer på dem begge, hjælpe begge med tøj, mad osv.
Det er meget tydeligt at A har ramt selvstændighedsalderen. Han siger nej til alt og råber “miiin” hver gang lillebror rører hans legetøj. Vi ser egentlig kun dette som et sundhedstegn, da A ellers har været lidt for eftergivende, når andre børn tog noget fra ham.
Egentlig vil jeg gerne høre hvad du tænker om de situationer hvor han bliver ked af det i stilhed og ikke kommer til de voksne? Er det noget vi skal være ekstra opmærksomme på eller er det normalt for et lidt følsomt barn i den alder?
Det gør så ondt når han græder i stilhed – jeg vil næsten hellere have at han er sur og kaster med legetøjet. Vi ønsker at støtte A, så han måske også kan blive lidt mere robust og selv sige mere til og fra. Hvordan kan vi hjælpe ham til at det?
Det allersværeste ved at være mor til pseudotvillinger, har været at være der “nok” for dem begge. Hver gang jeg har fokus på den ene, får jeg dårlig samvittighed overfor den anden. Det er virkelig en svær balance, specielt fordi de begge søger meget nærhed, kram og tid med mor. Hvis jeg står med en grædende lillebror, må jeg nogle gange bede A om at vente, når han kommer til mig. På den anden side skal de begge også lære at man skal vente en gang imellem, men ind imellem føler jeg at jeg hele tiden må sige “ikke nu”, eller “lidt senere”.
Jeg vil gerne være der nok for dem begge og samtidig støtte dem i at få et godt indbyrdes forhold. Har du nogle gode råd til forældre til pseudotvillinger eller kan du anbefale nogle bøger jeg kan læse?
Jeg håber at du kan finde hoved og hale i mit brev og kan forstå hvad jeg søger svar på.
Mange hilsener
Katrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år
Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.