Annonce

Annonce

Brev:

Storesøster reaktion


12. juli 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Storesøster reaktion

Hej Helen.

Vi har for 8 dage siden fået endnu en dejlig pige og det går rigtig godt med hende. Amning kører godt, men hun ammes selvfølgelig ofte og ca 15-20 min af gangen.

Mit spørgsmål drejer sig om vores håndtering af storesøster. Hun klarer det hele så flot, men reagerer (selvfølgelig) og det gør mig både usikker, vred, fuld af medlidenhed og helt vildt udmattet.

Hun vil helt vildt gerne holde lillesøster og vil gerne sidde ved siden af mig, når jeg ammer. Hun har stort set fri adgang til den lille dvs hun må altid sidde med hende (lillesøster sover nemlig bare videre indtil videre) er med til at pusle, med på billeder osv. Hun er overordnet set rigtig kærlig og sød ved lillesøster, men når hun bliver frustreret og fortvivlet, så har hun et par gange slået hende, forsøgt at hive hende væk fra brystet, skreget hende højt ind i hovedet... Men kun et par gange hver. Vi gør, hvad vi kan for ikke at skælde ud, men blot irettesætte og så såvidt muligt holde lillesøster udenfor fx hvis hun slår, så rammer hun også mig, så holder jeg hendes hånd, så hun ikke kan og siger "jeg vil ikke have, at du slår, det gør ondt og nu siger jeg stop. Vi slår ikke hinanden".

Generelt synes jeg, det går ok på denne måde, men det er svært at gå udenom de mange miner i feltet. Jeg må ofte være sammen med den store med den lille ved brystet samtidigt fx til måltid (den store kan ikke koncentrere sig om at spise, hvis jeg sidder i sofaen og ammer fx) eller hvis vi leger på hendes værelse og den lille melder sig sulten. Er det bare et vilkår som storesøster?

Ligeså snart den store er vågen og den lille sover eller er spist af, så forsøger jeg at give den store opmærksomhed fx lege, gå i bad sammen, gå tur i klapvognen ...


Annonce

... osv, men hun oplever jo mange gange dagligt, at det er far, som i stedet leger, tager hende med på ture osv, hvilket hun også elsker og de ofte også gjorde i slutningen af graviditeten. Min mand gør et super arbejde og han siger, at hun egentlig ikke efterspørger mig. Men overordnet set er hun klart mindre sammen med mig i øjeblikket, og hun har ellers været vant til at være meget sammen med mig og at jeg har været meget tilgængelig for hende.

Kan vi gøre andet/mere for at hjælpe hende....? Og hvorlænge varer en reaktion typisk....?

Vi har holdt hende hjemme fra vuggestue den første uge for ikke at " holde hende udenfor", og det har været fint, synes jeg, men mandag og tirsdag (her sov hun godt) har hun været i vuggestue, og det var så godt for hende - lidt ud af baby boblen og vi fik en glad og mindre overgearet pige hjem.

Jeg er lidt bekymret for, at hun skal holde ferie for vuggestuen i to uger igen om to dage, hvor den lukker og vi skal holde ferie sammen i to uger på den her måde. Har du et godt råd til, hvor meget/lidt vi skal lave....? Skal vi tage på ferie hos bedsteforældrene i nogle dage sammen alle 4 fx, og så bare acceptere at al rutine forsvinder, men at vi trods alt ikke går rundt om hinanden herhjemme i 2 uger? Eller vil det være bedst at værne om soverutiner osv og så bare lave små udflugter herfra...? Jeg føler, at jeg går på kompromis med lillesøsters behov ved for mange udflugter (støj og primært bare ligge i barnevogn osv...), men måske er hendes behov i virkeligheden bare at spise, når hun melder sig, og kan fint klare "mosten"?

Der er også rod i storesøsters søvn, men det skriver jeg lige i en separat mail for længden skyld :)

Venlig hilsen
en meget følsom, træt og hormonel mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce