Brev:

Reaktion på familieforøgelse

Kære Helen

Jeg er for flov, ked af det og chokeret til at tale med nogen om det her, så nu skriver jeg til dig. Måske du kan hjælpe mig med nogle konkrete råd.

Lillebror kom til verden for små 4 uger siden og er en fantastisk lille fyr, som vi er ved at lære at kende. Jeg var forinden hans ankomst bekymret for, om jeg følelsesmæssigt ville være i stand til at "tage imod ham" og være god nok mor for ham - og elske ham lige så meget som storesøsteren på 2 1/2. Den bekymring er gjort til skamme, for jeg er helt forelsket i ham. Der er nogle andre følelser på spil og det handler om storesøsteren.

Storesøster har været vores verdens centrum og vi har altid prioriteret hende højt. Vi har haft nogle gode muligheder for at være meget sammen, har bevidst styret udenom tv og ipads, for at have det mellemmenneskelige i fokus mm. Hun tog godt imod lillebror: han var spændende, lille og sød, og hun vil så geren kysse og kramme ham, hjælpe med ble og sut. Hun er qua sin alder selvfølgelig ikke i stand til at vurdere hvornår det er for meget eller voldsomt, så det prøver vi at styre lidt uden at hun skal få oplevelsen af at blive skældt ud, gøre noget forkert eller endnu værre; at han skulle være vigtigere end hende. Men hun kan være lidt for hårdhændet nogle gange.

Vi hra bemærket at hun pludselig er begyndt at opføre sig anderledes; sådan lidt hvor hun skaber sig: gør sig f.eks. skeløjet, siger nogle indlysende "dumme ting" eller er kontra det vi beder hende om. Hun har indtil nu været skøn at være sammen med og nem at samarbejde med - det har været let at få potentielle konfliktting gennemført via lidt god tid og leg. Nu oplever vi, at hun "kommer til" at gøre mange ting, som hun ellers ikke har gjort: slår sig, falder e.l. Vi har begge måtte indrømme overfor hinanden at vi nu for første gang synes, at hun kan være irriterende - noget vi aldrig har oplevet.

Far er lige startet på arbejde og jeg er derfor alene med børnene i 2 1/2 døgn. Og det er både ...

... en praktisk såvel som en følelsesmæssig udfordring. Min udfordring består i, at jeg nu ikke bare en gang men to gange har oplevet at agere i affekt på en måde, der på ingen måde er ok. Den ene gang lod storesøster som om, at hun sparkede i sofaen/ud i luften, men hun kom tættere og tættere på lillebror. Da hun første gang ramte ham i hovedet, fik jeg sagt, "hov, det var ikke så rart for ham - det skal du lige lade være med". Et øjeblik efter gentager hun og rammer ham igen. Her slår det klik for mig og jeg siger højt, "stop så" og skubber med et bestemt dask til hendes ben. Hun bliver ked af det, kalder på sin far og siger "mor ikke slå". Jeg blev chokeret over mig selv, trøstede hendes, sagde undskyld og at mor rigtig nok ikke må slå. At vi ikke må slå hinanden.

Og her burde min fortælling stoppe, men her til aften har jeg nu præsteret at gentage mig selv. Storesøster vil mysse på ham, mange gange og længe og det foregår ved at hun med sin sut i munden gnider sit ansigt op ad hans. Han kan ikke rigtig lide det, da hendes hår kilder og sutten en hård. Jeg siger, "så er han blevet kysset godt nu", hun fortsætter og jeg siger "orv, kan du huske at tage sutten ud, når du vil mysse ham". Hun fortsætter og jeg siger så, " Så, nu skal du stoppe inden han bliver rigtig ked af det."

Hun lader som om at hun ikke hører og kvitterer ved at nikke ham en skalle og i samme øjeblik skubber jeg hendes hoved væk med et dask. Ikke hårdt, men det er tættere på et egentligt slag end et skub (det er så grimt at skrive, det her). Jeg når på ingen måde at tænke; det kommer prompte og lidt instinktivt. Jeg trøster og siger undskyld.

Jeg kan rumme og bære, at jeg følelsesmæssigt nu har nye, nuancerede og ikke kun positive og lettere idylliske følelser overfor min datter, men jeg kan ikke holde ud, at jeg kan agere i affekt og så ovenikøbet på så destruktiv en måde. Hvad pokker kan jeg gøre for at blive bedre i stand til at undgå at dette nogensinde sker igen?

L

Læs Helens svar »

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar

11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar

5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar

2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: