Annonce

Annonce

Brev:

Frustreret over ikke at forstå min datters reaktioner


12. september 2016

Kategori:
Alder:
5 år, 6 mdr.

Frustreret over ikke at forstå min datters reaktioner

Kære Helen.

Jeg har din bog om opdragelse, og jeg er meget glad for den. Jeg er helt enig I dit syn på opdragelse, og når jeg læse i den, tænker jeg: selvfølgelig! Og hvorfor synes jeg så alligevel, at det er så svært overfor min egen datter?

Det handler nok mest om, at der er så store følelser i spil, så jeg bliver enormt frustreret, når hun reagerer voldsomt og ubehageligt uden at jeg ordentligt forstår hvorfor. Jeg tænker ofte, at reaktionen netop må være fordi min mand og jeg ikke forstår hende og/eller reagerer uhensigtsmæssigt overfor hende, og så bliver jeg endnu mere frustreret og ked af det.

Min største angst her i livet er virkelig at gøre skade på mine børn, så de får dårligt selvværd eller negative karaktertræk. Gad vide hvor meget der skal til for at gøre det? Bare sådan noget som når jeg læser i din bog, hvor du skriver, at det er uhensigtsmæssigt at sige til sit barn ”Jeg kan ikke lide når du er sådan”, så tænker jeg: noget i den stil kommer jeg sikkert ofte til at sige i min frustration over ikke at forstå hende. Og jeg tænker endvidere, at jeg også siger ting, der er værre end det, og hvad mon så ikke det allerede har gjort af skade på hende! Det er sikkert min reaktion på hende gennem årerne, hvis negative effekt viser sig.

Hvad er det så jeg ikke forstår:
Fx forstår jeg ikke, at hun kan finde på i en alder af 5 ½ år at bide sin lillebror hårdt i fingeren, fordi han tog en kop hun gerne ville bruge, da de var i bad sammen. Det skete i går, og i min frustration sagde jeg til hende, at jeg var rystet over, at hun kunne finde på sådan noget. Hun undskyldte og græd, og jeg sagde, at det var godt hun sagde undskyld, men jeg havde enormt svært ved bare lige at være glad igen (jeg skældte ikke ud, men hun kunne tydeligt se det på mig). Derfor sagde hun: jeg har sagt undskyld mor og jeg er meget ked af det. Til det kom jeg til at sige, at det var godt hun blev ked af det. Det fortryder jeg. Andre voksne ved jo godt, hvad jeg mener med det, men hun tog det jo fuldt forståeligt helt bogstaveligt og blev endnu mere ked af den udmelding og sagde noget i stil med: ”ej, du kan da ikke sige, at du er glad for at jeg er ked af det!” (hvor havde hun dog ret!). Der fik jeg så set mig selv udefra og skiftet, sådan at jeg trøstede hende. På intet tidspunkt råbte jeg ad hende, men jeg er jo helt med på den skyld og skam jeg fik placeret på hende.

Lige for tiden synes jeg, at jeg kommer til det jævnligt, fordi jeg bliver så frustreret over, at hun kan finde på sådan noget. Jeg forstår nok ikke rigtigt, at hun kan det, når hun er 5 ½ år og sådan en lille ting, som at han tog den kop hun ville bruge, kan tricke det. Og så kommer tanken: det er min skyld – jeg har skadet hende. Lige for tiden tænker jeg rigtig meget det.

Jeg er i det hele taget meget perfektionistisk mht. børneopdragelse. Jeg vil ikke sige sådan nogle ting til hende. Jeg vil forstå hende og gøre det rigtige, for når jeg ikke lader mine følelser styre mig, eller jeg forstår hvorfor hun gør som hun gør, så går ...


Annonce

... det jo meget bedre. Jeg har også veninder (og min mand), der fortæller mig, at det er imponerende så roligt jeg tager tingene. Problemet er når hun reagerer voldsomt og jeg ikke forstår det. Så gør det decideret ondt indeni.

Andre eksempler kan være, at hun råber og bliver vred ud af det blå (i mine øjne) eller over meget små ting. Jeg spørger ofte hvorfor, men det ved hun ikke, og jeg tror hun lynhurtigt føler sig presset når jeg spørger og forklarer. Det kan også være, at jeg siger nej til noget hun efterspørger, hvortil hun så kan råbe fx: ”så vil jeg aldrig mere være din datter!” Jeg synes det er voldsomme reaktioner på små ting. Jeg siger ikke så meget til sådan en udmelding, men tilbyder hende for det meste trøst. Jeg kan jo godt se på hende, at det ikke er rart at sige sådan noget. Dermed ikke sagt, at jeg ikke siger fra. Fx giver hun ind imellem kommandoer og så beder jeg hende roligt om at spørge mig pænt.

Andre ting jeg ikke helt er fx, at hun ud af det blå tager legetøj fra sin lillebror, uden at der er en situation, hvor han fx får mere opmærksomhed end hun. Det kan også være at en nabodreng, som hun leger med kommer løbende glad mod hende, når han ser hende, og råber ”hej Sofie”! Så kan hun finde på at sige: ”Stop Asger”. Det første eksempel med lillebror er noget hun gør tit, det sidste er ikke. Selvom hun driller sin lillebror tit, så er hun også enormt kærlig og leger meget med ham. Mht. Nabodrengen som er halvandet år yngre, så synes jeg, til trods for at de ofte leger godt sammen, at hun styrer ham lige lovligt meget, og det bryder jeg mig ikke om. Derfor kom jeg i afmagt til at sige til hende i går, hvor hun sagde stop, da han sagde hej, at jeg ville have hun var sød ved ham, og hvis man ikke er det, så holder andre op med at ville lege med én. Det fortryder jeg også at have sagt! I går var virkelig en skidt dag, hvor jeg frustrationen var stor i mig, og jeg to gange fik sagt noget rigtig dumt til hende.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg vil have ud af at skrive til dig, for det er jo svært at give dig et helt retvisende billede af min datter og vores relation. Lige nu har jeg fokus på det der ikke virker – det er det der fylder i mit hoved og dermed i brevet.

Jeg tror jeg håber på, at du kan gøre mig klogere på min datter og give mig nogle råd til at håndtere hende bedre. Ofte gør jeg det muligvis fint, men ikke når jeg bliver overvældet af frustration og afmagt. Så er det i hvert fald svært. Hvordan mon jeg kan undgå at følelserne bliver så stærke i mig? Er jeg mon en god nok mor, der ikke er i gang med at gøre skade på hende? Er hendes reaktion tegn på at vi ikke gør det rette, eller er det normalt? Måske handler det mest af alt om, at jeg skal arbejde med at acceptere mig selv… Ikke desto mindre, så synes jeg at hun er følelsesmæssigt kompliceret. Jeg vil for alt i verden ikke at det kommer til at blive et problem for hende i livet. I stedet vil jeg give hende så meget godt, at hun kan bruge hendes følsomhed positivt.

Mange hilsner, en mor fuld af tvivl

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. marts 2018 | Udvikling | 6 år

Temperamentsfuld og bange datter

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi vi det sidste stykke tid har haft en...

Læs hele brevet og Helens svar


1. marts 2018 | Opdragelse | 5 år, 9 mdr.

Problemer i konfliktsituationer

Kære Helen Vi har nogle bekymringer om vores datter, vi gerne vil dele med...

Læs hele brevet og Helens svar


1. februar 2018 | Diverse | 5 år, 10 mdr.

Min søns hoved volder problemer!

Kære Helen. Hjælp mig med at forstå min 5 – snart 6 årige dreng. Jeg er mor...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2017 | Opdragelse | 4 år, 11 mdr.

Fjolleri... og er han klar til skole?

Kære Helen, Vi skriver fordi vi har en søn, som vi er i tvivl, om er klar...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2017 | Opdragelse | 4 år, 11 mdr.

Vores søn hører ikke efter - 4 år, 11 mdr.

Kære Helen. Så har vi desværre brug for din hjælp igen. Vores søn på knapt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten skal stadig moses. Små bløde frugtstykker gives, når barnet kan tygge maden. Frugt kan gives sammen med grød og som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annoncer

Annonce