Annonce

Annonce

Brev:

Konflikter og tisseri i bukserne


23. juni 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Konflikter og tisseri i bukserne

Kære Helen

Vores datter Anna er nu 3 og 2 måneder. Hun er kvik, motorisk og sprogligt langt fremme og udvikler sig fint. Hun er også viljestærk og egenrådig - det hører vi også fra institutionen. Vi har (derfor) en del konflikter med hende, men grundlæggende ser vi det som noget positivt - og vi forsøger at gå ind i i de svære situationer og ud igen på en rolig og bestemt måde.

Den seneste tid har konflikterne dog været meget værre end "normalt" - både i hyppighed og i omfang - og så har vi i de sidste par uger haft et dumt tisse-i-bukserne-problem, som er kommet til at fylde alt for meget.

Der er sket flere større forandringer i Annas og vores hverdag i de seneste 3 måneder - nogle har vi besluttet skulle ske, andre er kommet uforudset:

1. Bleen fik hun af i påsken (slut marts).
2. Børnehavestart i starten af april.
3. Sutten blev sendt til Julemanden i midten af april (og så havde hun en uge med skoldkopper lige bagefter!).
4. Lillesøster på vej (termin slut august). Hun er meget optaget af lillesøster inde i maven (positivt) - hun tæller os allerede som 4 (far, mor, Anna og lillesøster i maven), krammer og kysser uopfordret min mave, vil gerne lege far-mor-baby-lege, er nysgerrig efter at snakke om dengang hun selv var baby osv.
5. Middagsluren er hun på eget initiativ begyndt at springe over i hverdagene. Vi har dog aftalt med børnehaven, at de prøver, om hun kan sove til middag hver anden dag, så hun ikke er helt bombet torsdag-fredag.

Vi har forsøgt at indpasse de forskellige forandringer i forhold til hinanden, så godt vi har kunnet, men fx kom hun til at smide bleen samtidigt med børnehavestart, fordi de i institutionen (integreret) flyttede startdatoen i flere omgange (af årsager, der ikke havde noget med Anna at gøre) - og til sidst besluttede vi at tage den af henover påskeferien uanset hvad. Hun virkede meget parat og interesseret, og det gik også rigtig fint det første lange stykke tid.

Overordnet har hun klaret de mange forandringer rigtig flot - og vi har også været opmærksomme på at give hende ekstra kontakt og nærhed i det omfang, hun har villet. Fx putte sammen i sofaen med en bog, sidde på skødet og nusse når savnet af sutten var for stort, et par nætter i mors og fars seng, ekstra hjælp med tøj-af/på osv.

De seneste 4 uger har vi så haft konflikter om ALT - fra morgen til aften, dog primært i hverdagene. Det er alle situationer: Tøj-af/på, måltider, ud af døren om morgenen, afhentning i børnehaven, ind/ud i bil eller op/ned på cykel, toiletbesøg, putning osv. Noget af det virker som "almindelige" 3-års konflikter og er relativt hurtigt overstået - i andre situationer er det som om, vi har et uhensigtsmæssigt mønster. Som eksempel får du her en beskrivelse af en typisk afhentning i børnehaven (hvilket faktisk har været et problem gennem længere tid):

Det er primært (og har altid været) mig, der henter Anna. Hun er glad for at se mig, kommer løbende hen til mig, vi krammer osv. Måske vil hun vise mig noget, eller vi snakker lidt med de andre børn eller om det, hun var i gang med at lege - men kun ca. 5 min. Herfra kan der ske lidt forskelligt: Nogle gange har jeg hentet hendes overtøj og sko, andre gange gør vi det sammen - afhængigt af hvor de er i institutionen (på egen stue/i fællesrum/på legeplads). Herefter løber hun i forvejen hen til indgangen, og så starter det "sjove"... Hun kommer ikke, hvis jeg kalder på hende, og oftest lader jeg hende løbe, for det er egentlig helt OK, at hun får overtøj og sko på henne ved indgangen.

Når jeg indhenter hende, har hun givet sig til at lege igen, og så vil hun ikke med. Jeg siger til hende 2-3 gange, at nu skal vi gå, og til sidst går jeg hen til hende, løfter hende op og bærer hende med - under hyl og gråd. Jeg må typisk tvinge hende i overtøj og sko - en enkelt gang har jeg ladet hende gå ud i regnvejr uden (hun bad ret hurtigt selv om at få støvler og jakke på). Hvis hun får held til at stikke af fra mig, griner hun som om det er en fangeleg - for så at hyle og skrige igen, når jeg fanger hende og igen bærer hende med. Det virker lidt, hvis jeg siger "nå, nu vil jeg hjem, jeg går ud til cyklen nu" og så går hen mod døren (jeg truer aldrig med at gå uden hende). Så løber hun hen til mig - menukort og jakke kommer stadig på under hyl og gråd, mens jeg holder fast på hende. Jeg hidser mig ikke op og forsøger at være fast og tydelig - men indeni bliver jeg vred og træt, og når vi langt om længe kommer hjem, er jeg ikke i humør til hygge eller leg (forsøger ikke at være sur udadtil). Og det har ikke været rart for nogen af os.

Det er mest et problem med mig (jeg er blødest/mest fleksibel), men far oplever det også, når han en gang imellem kan hente - og så er der andre situationer med lignende mønster, hvor vi begge oplever det. Vi gør vores bedste for ikke at ...


Annonce

... skælde ud, men markerer tydeligt med ord, stemme og kropssprog, når der er noget, vi ikke synes er i orden (fx slå/sparke/råbe os ind i ansigtet) - og nogle gange løber det da også af med os. Vi taler generelt positivt og lægger vægt på det, vi gerne vil have, at Anna gør/at der skal ske - og ikke på det, vi ikke vil have. Indimellem bliver det meget fysisk, hvor vi holder fast på hende eller løfter hende/bærer hende med, fordi vi nogle gange ser det som den eneste mulighed for at forhindre hende i at stikke af. Fx hvis hun vil løbe ind i vores soveværelse og gemme sig i sengen (under grin og fnis som en leg), når vi er på vej på badeværelset for at gøre klar til natten. Så må vi spærre hende vejen og evt. bære hende det sidste stykke - og så kører konflikten her fra. Det hjælper IKKE, hvis vi lader hende løbe og så fanger hende, laver sjov, kilder hende osv. Konflikten kommer bagefter alligevel.

Hvad kan vi gøre for at bryde mønsteret? Og hvordan håndterer vi den overvældende mængde af konflikter? Vi har snart 3 ugers sommerferie sammen alle tre, kan det måske hjælpe? Vi er ikke bange for konflikt og ser det som en naturlig del af at være en familie, men det slider hårdt på os for tiden. Omvendt er vi blevet opmærksomme på, at vi tit kommer til at forhandle med Anna eller stille hende mange spørgsmål. Dette gør vi uden at tænke over det, for det er jo sådan vi gør med hinanden...

Oveni er der så det med tisseriet: Indtil for 2 uger siden har Anna haft små-uheld i bukserne, når hun ikke nåede på toilettet i tide eller hvis hun fik sagt til for sent - men både vi og børnehaven har set det som et spørgsmål om tilvænning. Nu er hun så begyndt bare at tisse i bukserne uden at sige noget - det er kun i børnehaven, det foregår, ikke herhjemme, og vi har 3-4 par våde bukser med hjem hver dag 1 gang har hun også lavet stort i bukserne. Pædagogerne fortæller, at når de "opdager" det, eller hvis hun selv siger det bagefter, så virker hun meget upåvirket og siger bare "pyt, pyt - det gør ikke noget".

Vi har herhjemme med vilje ikke gjort et stort nummer ud af de små uheld - har bare hjulpet hende med at blive vasket og få rene bukser på. Vi har omvendt heller ikke været særlig systematiske omkring det med toiletbesøg, fx har vi ikke haft faste tisse-tidspunkter. Fra start har hun protesteret voldsomt, når vi har sagt, at nu skulle hun lige med ud og tisse - indimellem med tis i bukserne som resultat, fordi de år så gik for lang tid med ikke at ville på toilet. Det har fungeret bedst, når vi har ladet hende selv sige til. Vi spørger hende stadig, men hun siger altid nej - og indimellem siger hun så selv til et par minutter senere. Hvis vi skal på tur, kan vi nogle gange få hende på toilet, fordi det så er noget, vi alle skal, inden vi skal af sted. Vi har aldrig brugt tvang, dog er vi er vi lidt strikse med, at vi skal vaske hænder bagefter. I børnehaven siger hun også nej, når de siger, at nu skal hun ud og tisse - dog vil hun gerne gå med på de tidspunkter, hvor alle børnene skal ud og tisse og vaske hænder.

Pædagogerne har bedt om, at hun kun får bukser på og ikke kjole, da det giver problemer, fordi kjolen skal trækkes op, samtidig med at strømpebukserne skal trækkes ned. Anna er meget ked af dette (kjole har været yndlingstøj gennem lang tid), og vi har fået en ekstra konflikt, når hun skal i tøjet om morgenen. Vi siger til hende, at hun skal have bukser på, når hun er i børnehave, for det har Marianne (pædagog) sagt - og så holder vi fast i dét. Hun får kjole på, når vi er hjemme/i weekenden - det går fint. De har også foreslået fra børnehaven, at vi indfører en fast tisse-rutine og at vi evt. bruger et ur, som kan give lyd, når det er tid - og det er også blevet antydet, at det måske var for tidligt for hende at smide bleen (hvilket vi synes er lidt for nemt at sige - og lidt ukonstruktivt - efter 2 måneder uden ble).

Vi er forvirrede og kede af det, og selvom vi ikke skælder ud osv., så er vi alligevel kommet med flere irettesættelser over de sidste par uger, og vi minder konstant Anna om, at hun skal huske at sige til, når hun skal tisse. Anna enten ignorerer os eller siger "ja ja mor/far, det skal jeg nok"... Det føles dumt og ikke særlig konstruktivt.

En del af vores oplevelse omkring det her handler nok om kommunikationen med pædagogerne i børnehaven - men kunne alligevel godt bruge lidt gode råd til at komme videre. Hvad er det, der sker med Anna - og hvad kan vi gøre? Vil det være en god idé at starte med faste tisse-tidspunkter nu (fx i sommerferien)? Og hvad med det med at bruge et ur? Umiddelbart vil jeg helst, at det er os som forældre, hun lytter til og ikke et ur...

Pyha, en ordentlig smøre, du får her. Jeg håber, du kan hjælpe med lidt tanker og ord omkring det hele, som kan inspirere os på vejen videre.

Mange hilsner
Annas mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2018 | Renlighed | 3 år, 2 mdr.

3 årig pige er bange for at lave

Hej Helen. Jeg skriver til dig fordi vores datter på 3 år har over en...

Læs hele brevet og Helens svar


18. april 2018 | Opdragelse | 3 år

At blive storebror - 3 år

Hej Helen. Vi har jo som sagt fået lillesøster som er 5 uger i dag og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. april 2018 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Den snakkende storebror

Hej Helen. Vi har en dreng på 4 år, som har været storebror i et halvt år. ...

Læs hele brevet og Helens svar


3. marts 2018 | Udvikling | 2 år, 10 mdr.

Meget mor-glad

Hej Helen Skriver til dig igen da jeg ikke helt ved hvordan jeg skal tackle...

Læs hele brevet og Helens svar


21. februar 2018 | Sovevaner | 2 år, 8 mdr.

Vil ikke sove i egen seng - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen. Tusind tak for dit sidste svar. Det gav lidt ro i maven. Så...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse

Barnets første afføring kaldes meconium og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve og man kan på afføringen således se om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer som kun får brystmælk vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn der ammes kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer der både får brystmælk og...

Læs mere i Babylex

Vitaminer præmatur

Præmature børn, det vil sige børn som er født før 37 uge, har mindre jernreserver end børn født til tiden. Jerndepoterne er ofte opbrugt i 2 mdr´s alderen - afhængig af graden af præmaturitet og eventuelle fødselskomplikationer. Samtidig har præmature børn større væksthastighed.

Det er derfor nødvendig at starte med jerntilskud allerede fra 4 ugers alderen og fortsætte til barnet er et år, uanset om det får mere end 400ml modermælkserstatning dagligt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 20% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,95

Nu: 199,96

Du sparer: 49,99

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annoncer

Annonce