Annonce

Annonce

Brev:

Mad og rytme - 6 mdr.


8. februar 2021

Alder:
6 mdr.

Mad og rytme - 6 mdr.

Hej Helen

Tak for dit tidligere svar :)

Nu har jeg lige et lidt længere spørgsmål ang. mælk, skemad og rytme, da jeg synes der er gået lidt rod i det. Jeg synes nemlig ikke at han får det mælk han skal.
Jeg beskriver lige en cirka døgnrytme for dig. Det er cirka fordi der lige nu ikke er en helt fast rytme:

05.45/6.30: Dagen starter. Han er tydelig vågen her og vil ikke sove længere. Nogle gange starter vi med en flaske (hvis det er mange timer siden sidst) og andre gange står vi op og laver havregrød med mos, og vand i kop. Det kan dog være svært at nå at give flaske, havregrød OG flaske inden han skal ud at sove igen. Han spiser godt at grøden.

8.00/8.30: Flaske og puttes til lur (drikker mellem 20-100 ml). Sover ofte 2 timer, nogle gange 2,5-3. Ofte ligger den lange lur her. Men han kan også bytte rundt.

10.30/11.00: Han står op og vi hygger lidt. Herefter laver jeg grød eller øllebrød med mos og vand i kop. Vi har også afprøvet en agurkering at tygge på og vi vil også til at i gange med rugbrødsbjælker. Spiser ofte fint af grøden.

13.00/14.00: Flaske og puttes til lur. Spiser ofte kun 70-100 ml. Sover 1-1,5 time.

14.30/15.00: Vågner og hygger lidt. Og får lidt frugt at tygge på, mos og vand i kop.

16.00/17.00: Tilbydes flaske. Nogengange vil han slet ikke have den. Andre gange drikker han 60-100 ml. Sover powernap på 30 min.

18.00: Grøntsagsmos med kød og vand i kop. Herefter hygger vi og gør klar til natten.

19.00/19.30: Han er tydelig pylret og træt. Vi trækker ind i soveværelset, hvor han får en natflaske. Drikker her ganske fint. Ofte 140-180 ml. Falder i søvn med hjælp.

22.00/22.30: På dette tidspunkt går vi i seng og vi har prøvet at tilbyde ham en drømmeflaske, men han har ofte afvist den. Så vi er begyndt bare at lade ham vælge. Hvis han vågner når vi går i seng får han en flaske, ellers vågner han mellem 1-3 og får en flaske der istedet. Drikker her 60-170 ml. Nogengange vågner han på begge tidspunkter og får på den måde mad 2 gange.

Som du kan ...


Annonce

... se er det lidt noget rod (synes vi). Vi kunne egentlig godt tænke os at give drømmeflasken, men synes også tidspunktet er lidt tidligt kl 22.00, når vi går i seng. Det er ikke muligt for os at blive oppe, da vi simpelthen bliver for trætte så. Er det bedre at sætte et ur til kl. 23-24 og give ham mad der?

Når han våger midt på natten og vi tilbyder flaske, skal han overtales til at spise. Ofte virker han meget vågen og har en masse uro. Jeg har læst i dine andre svar at der i denne alder ofte er en masse motorisk uro og det forklarer en del. Det er lidt svært for ham at falde i søvn igen og jeg skal tit tage ham op og sidde og vugge med ham.

Hvis vi går tilbage til putningen, som jeg skrev var med hjælp. Så er det fordi jeg også her sidder med ham og vugger (og synger). Nogle gange er jeg også nødt til at putte ham i bæreselen for at få ro på ham. Han kan vride sig og blive sur, kan ikke finde ro, selvom han er tydelig træt. Er det også "bare" alderen eller kan vi gøre noget andet for ham??

Han har sovet et stykke tid i vores seng, da der ellers ikke kom ro på ham. Vi har nu prøvet at tage den ene side af tremmesengen af og sætte den fast til vores seng. Det hjælper lidt først på natten - når jeg har puttet ham i vores seng, kan jeg ligesom "slide" ham over i hans egen seng. Men når han vågner midt om natten er han så urolig at jeg ikke rigtig tør prøve at flytte ham, når først han sover. Han bliver derfor hos os resten af natten.

Vi kunne godt tænke os at han sover mere i sin egen seng, da vi sover meget bedre med ham der.

Med hensyn til mælkeindtaget er jeg altså nervøs for om han får nok? På en god dag spiser han 700 ml, men ofte ligger det omkring 600! Han vejer ca. 8,5 kg.

Er jeg for ivrig med skemaden? Man kan let blive revet med, når nu han er så glad for det :) Han virker dog til at trives ellers (udover uro om natten), er en glad dreng, og vokser også fint.

Det blev lidt langt og kringlet - håber du kan finde hoved og hale i mine spørgsmål :)

Med venlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce