Annonce

Annonce

Brev:

8. mdr. pige - vil pludseligt ikke have mælk/flaske


17. oktober 2020

Alder:
8 mdr.

8. mdr. pige - vil pludseligt ikke have mælk/flaske

Kære Helen,

Min dejlige datter bliver 8 mdr. d. 26. oktober. Hun er født en dag før termin. Hun kom til verden ved akut kejsersnit.

Hun er blevet fuldammet indtil 5 mdr. hvorefter min mælkeproduktion dalede og hun kom på MME/flaske. Det var ikke det store problem at vænne hende til flasken men hun var og er svær at aflæse ift. hvornår hun er sulten og siger ofte ikke selv til, hvorfor hun ofte er blevet tilbudt flaske når hun ikke har været sulten og blevet sur. Hun har aldrig været den store spiser. Hun spiser ca 700-900 ml. MME i døgnet. Hun tager fint på og følger sin kurve. Er 70 cm og vejer 7,8 kg.

Hun er desuden en aktiv, energisk og meget nysgerrig lille pige. Hun nærstudere alle små ting på gulvet, knapper, lynlåse, kontakter osv. Hun triller begge veje, møver sig kraftigt fremad, sidder selv, har hovedet højt når hun er på maven. Hun pludre utroligt meget og har altid gjort det. Fortæller mange historier og er begyndt at sige “dada”, “jaja” osv. hun pruster med munden og laver bobler og er begyndt at “kopiere os” F.eks hvis jeg ryster på hovedet så gør hun det også.

Hun er desuden meget nysgerrig på sine omgivelser og vil gerne følge med i alt. Alle lyde, lugte, smage mv. hun er meget optaget af andre mennesker end mor og far og vil gerne føle dem i ansigtet og i kontakt med dem via lyde. Selvfølgelig skal mor og far være til stede ellers bliver hun utryg. Hun er pt. I en fase hvor mor helst skal være tilstede ellers så græder hun. Hun er meget mor syg for tiden hvilket er helt okay. Hun har ligeledes godt styr på sin finmotorik og sidder fint og spiser frugtstykker, agurkestave eller skorper selv. Kan med sine små fingre tage de mindste ting op fra gulvet. Hun er meget optaget af dyr især katte og “jagter” dem herhjemme ved at møve sig frem og tilbage efter dem.

Alma kravler ikke endnu og kommer ikke op på strakte arme hvilket jeg selvfølgelig bekymrer mig om. Men tænker at det nok skal komme. Alma har ingen tænder endnu.

Alma har indtil for nogle dage siden spist 700 ml mme i døgnet og blevet tilbudt mad ved siden af. Det har været alt fra grød, mos, kød osv. og det har fungeret rigtig fint. Hun har ikke spist store portioner men helt tilpas og altid mælk før hendes lure dvs. en flaske tidlig morgen, formiddag, middag, eftermiddag og aften/sen aften.

Min bekymring går på at Alma de sidste 4 dage ikke har villet tage flasken som i overhovedet ikke og kun vil have mad. Hun skriger/græder helt ustyrligt hvis vi tilbyder hende flasken også selvom der er gået 14 timer siden hun sidst fik mælk. Hun vil ikke. Vi har også prøvet at give hende mme i kop hvilket hun heller ikke vil. Vi har derfor de sidste 4 dage givet hende meget mad. Vi har puttet mme i hendes grød og mos så vi vidste hun fik lidt mælk ind ...


Annonce

... især ift. kalk og jern.

Alma er desuden de sidste 4 dage gået fra 3 lure til 2 lure. Hun sover nu første lur 9.30-11.30 og anden lur kl 14.30-16.30. Og i seng til natten kl 19-20. Om dagen sover Alma i sin barnevogn eller slyngevygge. Om natten sover hun i sin tremmeseng på eget værelse. Alma har normalt sovet godt om natten med kun en enkelt opvågning hvor hun ville have mælk. Men de sidste dage er hun stadigt vågnet en enkelt gang om natten men har ikke villet have mælk. Ved tilbudt mælk har hun grædt og skreget. Hun har derfor fået en tår vand og sovet videre. Alma vågner stort set altid kl 5.30-6 om morgenen. Og vil ikke sove videre men op. Og det er helt fint.

Vores dag de sidste 4 dage har set således ud:

Tidlig morgen kl 5.30-6: Alma står op. Bliver tilbudt mælk, vil ikke have. Får vand. Vi vågner roligt, læser bøger, putter lidt i sengen og står op. Tøj på, skiftet og d-dråber.

Kl 7-7.30: havregrød med frugtmos m. MME ca 100 ml mme i fra brik. Og frugtstykker til at gumle på. Vand af kop.

Kl 8.30-9: frugt at gumle på, grøntsager, klatkage eller andet som mellemmåltid. Nogle gange ost eller bondebrød/bolle med smør. Vand af kop.

Sover første lur 9.30-11.30. Tilbydes mælk inden og vil ikke have.

Kl 12: Grøntsagsmos m. Forskelligt fisk eller kød. Kan være fiskedelle, frikadelle, laksepate, makrel eller torsk. Gerne list grov kartoffel eller kogt grønt til som hun selv kan spise lidt af. Nogle gange får hun købt middagsret. Vand af kop.

13.30: frugt, skorpe eller andet. Vand af kop.

Sover anden lur Kl 14.30-16.30

Kl 16.40: grød med frugtmos. Det kan være flerkornsgrød, majsgrød eller andet. Noget at gumle på og vand af kop.

Kl 18: aftensmad. Får det meste det vi spiser bare most eller hakket list grovt. Lasagne, fiskedelle mes sovs og kartofler, grøntsager, boller i karry osv. vand af kop.

Kl 18.30-19: gøres klar til natten. Bad, creme , nattøj, læse bøger og tilbydes mælk og hvis ikke hun drikker det så bliver hun tilbudt natgrød med frugtmos og vand af kop. Sover kl 19.30-20.

Som du ser spiser hun ofte og meget. Gerne 1/2 -1 dl og mere pr. måltid. Men drikker ikke mælk.

Alma har de sidste 4 dage ikke ændret adfærd. Udover ikke at ville have mælk og sover 2 lure. Men hun er ligeså aktiv og glad som hun plejer. Har ikke feber eller tænder på vej.

Mine bekymringer går på:

Er det okay i hendes alder ikke at drikke mælk overhovedet? Kan vi gøre noget? Udskyde maden lidt eller skifte flaske/mme mærke? Og hvis det fortsætter hvad kan vi gøre for at hun får sin kalk og jern dækket?

Hvis det fortsætter uden mælk kan vi gøre noget for at hendes mad er mere varieret end nu. F.eks tilbyde tykmælk, youghurt eller ost?

Ser frem til at høre fra dig!

Venlig hilsen
Sofie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce