Annonce

Annonce

Brev:

Vågner tidligt og væskeindtag


26. februar 2019

Alder:
9 mdr.

Vågner tidligt og væskeindtag

Kære Helen

Så er det ved at være tid til, at jeg endnu engang godt kunne bruge nogle af dine gode råd til vores søns dagsrytme. Det ændrer sig jo hele tiden :-)

Han er lige blevet 9 måneder og har lige haft et par ugers sygdom. Det var en ordentlig omgang med både forkølelse, feber, opkast og diarré, og først nu er vores glade og livlige dreng ved at være sig selv igen.

Vi var lige kommet ind i en rigtig god rytme. For nogle måneder siden kunne han jo sove til 7-7.30, men det blev så lidt vanskeligt at sørge for nok søvn om dagen, da han sov næsten 12 timer om natten. Derfor droppede jeg amningen, når han vågnede omkring kl. 6, og vi stod op i stedet. Far står også op der, så det passede egentlig fint. Vores søn sov så kl. 19-6 plus to gange 1,5 time om dagen. Det passede os alle rigtig fint. Hans sygeforløb lader dog til at have vendt lidt op og ned på tingene og måske også hans udvikling/alder?

Under hans sygdom sov han ret dårligt om natten, og der var nætter, hvor jeg blev nødt til at stå op kl. 4, fordi han nægtede at sove mere. Derfor lod jeg ham også få lidt mere søvn om dagen, og han trængte virkelig med sygdom i kroppen. Nu vil vi dog gerne tilbage til den gode, gamle rytme. Og i det store og hele har den egentlig også fungeret den sidste lille uges tid, hvor han næsten har været helt frisk igen. Han bliver lagt omkring 19.30, og jeg har så holdt ret stædigt fast i, at han sov max 3,5 time fordelt på to lure i løbet af dagen, så han ikke fik vendt sin rytme for meget. Det er også gået fint, og han er tilbage på stræk på ca 3-4 timer mellem sine lure.

Udfordringen er, at han vågner meget tidligt. Nogle dage kl. 4-4.30, men oftest omkring kl. 5. Han er helt tydeligt frisk og i hopla, og det er jo dejligt ovenpå al den sygdom, men jeg synes godt nok, at det er lige lovlig tidligt. Vil gerne strække den til kl. 6. Jeg forsøger at amme, som jeg tidligere har haft held med, og han drikker også gladeligt, men han bliver langt fra søvnig af ...


Annonce

... det. Vi står så op eller bliver liggende i sengen og hygger lidt, hvorefter han får grød omkring kl. 7. Der spiser han fint. Typisk lægger jeg ham så til lur mellem 8.30-9.30 og igen omkring kl. 13.30. Har du nogle tanker om, hvad der er på spil, samt hvad vi kan gøre? Måske det bare handler om tilvænning, før han er tilbage i sin gamle rytme, men som det er lige nu, så får han jo ikke den søvn, han bør i løbet af et døgn, så vidt jeg kan regne mig frem til.

En anden ting, jeg vil høre dig om, angår hans væskeindtag. Lige nu ammer jeg tre gange i døgnet. Typisk tidlig morgen, inden middagslur og inden sengetid. Han sover oftest hele natten fra 19.30-4/5/6. Han spiser rigtig godt til, når jeg ammer, hvilket jo er fint. Han er dog begyndt at drikke meget lidt udover. Måske kan jeg lokke en enkelt lille tår i ham, og jeg tilbyder vand af kop til hvert måltid og mellemmåltid. Han er dog begyndt at ryste på hovedet og skubbe den væk med sin hånd. Jeg har forsøgt at tvinge det i ham indimellem af bar frustration. Specielt i forbindelse med sin sygdom, hvor han blev indlagt en dag til observation af bekymring for væskemangel.

Han ville også kun amme under sygdomsforløbet. Vi forsøgte ellers med fortyndet juice og saft, og det hjalp nogle gange, men slet ikke hver gang. Så både vi og lægerne var glade for, at han da ville ammes. Men hvad skal vi stille op? Er det bare en måde at vise sin selvstændighed på, eller er han reelt ikke tørstig? Han bør jo få en del vand i døgnet (omkring 5 dl vel) for at få stillet sit væskebehov? Jeg har prøvet med alt: kildevandsflasker, sutteflasker, forskellige kopper og glas, med og uden tud, fortyndet saft, juice, kamillete og grøntsagsvand, og han tager typisk også en slurk eller to til hvert måltid. Men det kan da ikke være nok? Er helt bekymret for, at jeg snart skal til at fjerne en til af hans amninger, hvis jeg ikke kan erstatte den med vand.

På forhånd tak for din altid gode og omsorgsfulde hjælp.

De bedste hilsner
Sarah

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce