Brev:
Utilfreds ved morgenmad og aftensmad
Kære Helen.
Så er jeg på den igen, angående min lille dreng. Vi har et par udfordringer, som jeg ikke kan greje hvordan vi løser. Det drejer sig primært om mad og hans søvn.
Siden sidst har han lært at falde i søvn på egen hånd, og dette tager maks 5-10 min hver gang. Desværre kan far stadig ikke give flaske, selvom vi forsøgte dine forslag... Der er bare ikke noget at gøre :-)
Nu til vores problemstillinger. Vi er kommet godt i gang med 3-4 måltider fordelt over dagen, men synes ofte at morgenmad og aftensmad volder os lidt problemer.
Han får ofte havregrød eller øllebrød, lavet på bondebrød, og vand af kop om morgenen. Han får ofte en flaske ved 02-03 tiden om natten, og morgenmad ca kl.07.00. Han spiser kun et par skefulde og bliver ret hurtig utilfreds. Hvis jeg så tilbyder ham en flaske umiddelbart efter, så spiser han gerne hele flasken.. Det virker lidt som om at han ikke er klar til, eller vil have noget fast føde om morgenen.
Der er dog ingen problemer om formiddagen, hvor han bliver tilbudt en banan eller andet blød frugt. Til middag får han grød med topping af frugtmos, og dette spiser han også gerne. Nogle gange kan han få lidt frugt om eftermiddagen, men dette afhænger af hans mælkeindtag.
Til aftensmaden har vi samme udfordringer som med morgenmaden. Selvom der er gået noget tid imellem hans måltider, så spiser han ofte kun 5-6 små skefulde, kartoffelmos med grøntsager og fin hakket kød. Han virker hurtig utilfreds, bliver råbene og meget pylret. Jeg tolker det igen som om han ikke ønsker noget mad på det tidspunkt, men bliver han så tilbudt 180 i flaske en halv times tid efter, spiser han flasken rub og stub... så hvorfor ikke spise mere til aftensmad eller morgenmad, når han reelt er så sulten?
Han sidder i en højstol med indsats til måltiderne, og vi har også forsøgt at lade ham sidde hos os, under måltiderne. Det kunne jo være at stolen var dårlig til ham eller lign, men det ændre ikke noget. Jeg tænkte også på et tidspunkt om han kan være for sulten, og brokker sig over at det går for langsomt, men selv jeg så bliver ved med at tilbyde, så bliver mere sur og vender nogle gangen hovedet væk.
Jeg har endvidere forsøgt en dags rytme som du ofte ...
... foreslår, men det lykkedes slet ikke. Hans døgn ser nogenlunde således ud:
Kl.05-06 vågen og klar til at stå op. Han får øllebrød eller havregrød, samt vand af kop.
Kl.07-08 træt igen og powernapper maks 30 min.
Kl.09.30-10.00 ud og sove i barnevogn med en flaske.
Kl.11.30 bliver han vækket.
Kl.12.00-12.30 får han frokost, grød med topping og vand af kop.
Kl.13.00.13.30 sover han til middag, igen med en flaske og sover ofte 2 timer.
Imellem kl.16.00-17.00 er han igen meget pylret og får derfor en powernap, igen maks 30 min.
Fra middag og frem til powernappen, får han nogle gange flaske eller frugt.
Kl.17.30.18.00 kartoffelmos med grøntsager, finhakket kød og vand af kop.
Under aftensmaden er han som sagt meget højt råbende og utilfreds, og det forsætter indtil flasken tilbydes ved 19.00 tiden, hvor han ofte spiser det hele.
Efter aftensmaden drosler vi ned, og han får et bad, nattøj på og storesøster læser en lille bog. Han sidder ofte oppe ved os om aftenen med sin sut og nullerklud.
Kl.20.00 bliver han puttet med en flaske, hvis denne ikke bliver indtaget efter aftensmaden. Han vågner ofte igen ved midnat og skal have mad. Herefter er han urolig og vågner ca hver time. Jeg hjælper ham til at skifte stilling, eller ligger min hånd på hans lille krop. Han sover i voksipose og i tremmeseng, som står ved siden af min seng.
Jeg håber at du kan finde rundt i min skrivelse, men i bund grund spørg jeg til, hvorfor han ikke spiser mere til morgenmad og aftensmad, når han bagefter kan tømme en flaske. Er han ikke parat til så meget fast mad, siden han nærmest foretrækker flasken?
Angående hans søvn, så har jeg forsøgt at skippe morgen powernappen, så han får en mere sammenhængene formiddagslur. Det kan ikke lade sig gøre på nuværende tidspunkt, da han er meget træt og pylret et par timer efter vi har stået op. Vi formiddagsluren ligger for tidligt på formiddagen, bliver hele hans søvn skubbet.
I alle hans vågen timer ligger vi på gulvet og leger, han er aktiv med bliver hurtig træt. Udover hans små brokkeri under måltiderne, er han den gladeste dreng der nærmest konstant smiler, så tænker at han generelt er glad og tilfreds. :-)
Hilsen
Den trætte mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...
9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....
2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...
24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...
18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.
Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.