Annonce

Annonce

Brev:

Nye udfordringer ved måltiderne


9. marts 2023

Alder:
11 mdr.

Nye udfordringer ved måltiderne

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd og tanker i mine tidligere breve.

Min søn er nu knapt 1 år og vi er desværre begyndt at få nogle udfordringer i forhold til mad, som ikke rigtig har været der før. Han har altid været glad for at spise og prøve nye ting, men nu er han begyndt at blive meget bestemt omkring måltiderne og kræsen.
Jeg ved, at det er noget, der kan ske når de begynder at komme i den her alder, men jeg vil nu alligevel gerne høre nogle gode råd til, hvordan vi griber det an.

Min søn er også startet i vuggestue, og vi har været I gang med indkøringen et par uger. Det går rigtig godt, bortset fra at han ikke rigtig spiser så meget derhenne. Jeg har derfor flere ting jeg er lidt bekymret for i forhold til hans mad:

- Frokostmåltidet plejer at være der, hvor jeg kan få ham til at spise meget, men i vuggestuen bliver han meget forstyrret af de andre børn og kan ikke koncentrere sig, så han spiser ikke så meget, derfor mangler han næsten et dagsmåltid.

- Han er ofte hamrende sulten, når han så kommer hjem kl 13, men om nogle uger skal han være der til mindst 15 pga. jeg starter på arbejde, så jeg bekymrer mig for, om han vil gå og sulte.

- Han kan ikke kompensere for den manglende frokost til aftensmad, fordi han er for træt dér og ofte bliver endnu mere kræsen, eller slet ikke rigtigt kan overskue mad.

Hans kræsenhed startede dog før vuggestuen og er kun blevet være efter opstart. Det kommer til udtryk ved, at han pludselig slet ikke gider almindelige ting som pasta og kartofler og opfører sig som om, de pludselig har en ulækker konsistens eller smag. Det er også nye ting, han ikke gider, men han er ret konsekvent med pasta, kogte gulerødder og kartofler for tiden, dem gider ham ikke. Skemad har han ikke gidet (til andet end morgenmad) i månedsvis, medmindre det er ris/bulgur eller lignende.

Nogle dage er han mindre kræsen end andre og man kan godt få ham til at spise lidt af hvert, men hvis han så får noget, han ikke bryder ...


Annonce

... sig om, kan stemningen ved bordet lidt blive "ødelagt" for ham, og så gider han ikke rigtig mere.

Jeg lægger altid maden foran ham eller rækker ham den i hånden. Tit smager han på det første gang, spytter det hurtigt ud og skærer ansigt, og smider så maden ned på gulvet. Hvis det er rigtig skidt, smider han bare alt maden på gulvet og gør "rent bord" så at sige. Nogengange gider han slet ikke smage på noget, men smider bare med alt, jeg giver ham. Jeg forsøger på, ikke at give opmærksomhed når man smider med maden, men det er svært ikke at blive lidt frustreret, når han ikke vil smage på ting, han ellers godt kan lide.

Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre til aftensmad, når han begynder på ikke at ville spise. Der er nogle ting, jeg ved, han næsten altid gerne vil spise. Det er brød med smørbart pålæg (fx postej, smøreost, hummus), æggekage, kogt broccoli, forskellige slags frikadeller, agurk og selvfølgelig alle slags frugt. Tit vil han han også gerne have ris med karrysovs, men jeg ved jo de ikke skal have ris for tit.

Jeg ved ikke, om jeg gør klogt i at tilbyde ham de ting, han gerne vil have, når han ikke vil spise? Det plejer jeg at gøre, men jeg er bange for han får en for ensidig kost og bliver forstærket i kræsenheden så at sige. Især fordi jeg ikke ved, hvad der er på spil for ham, og hvorfor han pludselig nægter så mange forskellige ting.

Der sker mange ting i hans liv for tiden, og han udvikler sig meget. Han er begyndt at bruge sproget rigtig meget, og faktisk særligt i forhold til mad, siger fx "mam!" til mad og "mmmm" hvis noget er lækkert, siger "Ahhhh!" når han har drukket og også når han er tørstig og peger på koppen. Han er også ved at få mange tænder hele tiden, så der er bestemt mange ting der spiller ind. Men jeg håber du kan vejlede mig lidt til, hvordan jeg griber situationen an, så han stadig får en god kost og ikke går og sulter.
Han bliver iøvrigt stadig ammet to gange, aften og sen nat.

Med venlig hilsen
Mor til en lille kræsenpind

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Multifunktionelle produkter til børnefamilien

Hemmingsen Kids er en familieejet virksomhed, som består af Far Martin, Mor Nina, Storesøster Maja og lillebror Anton. Hemmingsen Kids så sit lys i 2022, og blev skabt med visionen om, at skabe mere leg og sjov i hverdagen, for de travle børnefamilier, gennem sikkerhedsgodkendte, multifunktionelle ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. maj 2023 | Udvikling | 9 mdr.

Min datter på 9 mdr. vil ikke spise

Hej Helen Min datter på 9 måneder vil pludselig ikke spise. Ofte kan jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


27. maj 2023 | Udvikling | 12 mdr.

Hvorfor bider min dreng?

Kære Helen Jeg har en dreng, som netop er blevet et år. Han er i alle...

Læs hele brevet og Helens svar


24. maj 2023 | Sovevaner | 9 mdr.

Urolige nætter 9 mdr.

Hej Helen, Som du tidligere skrev til mig, ville min baby snart finde en god...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2023 | Sovevaner | 12 mdr.

Behov for godnathistorie?

Hej Helen Vores datter fylder et år i næste uge, og jeg er blevet i tvivl...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2023 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Mineraler til baby

Kære Helen Jeg har set i en oversigt hvilke mængder mineraler børn på 6-12...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce