Annonce

Annonce

Brev:

Skære ned i erstatning, hvordan?


14. maj 2024

Alder:
10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen

Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt flaskebarn, siden hun var 4,5 måned gammel, hvor amningen desværre gik helt skævt. Hun startede meget stille og roligt op med grød og mos, da hun var 5 måneder. Det gik godt, og hun begyndte også at tage væsentligt mere på. Hun har altid været lang og tynd.

Problemet er, at det har været rigtig svært at få hende til at spise mere rigtig mad og i øvrigt at spise selv. Hun vil mades ellers mister hun tålmodigheden. Det er nok lidt min skyld, for har været rædselsslagen for, at hun ville blive kvalt, og da vi startede op med at give hende mad, hun selv kunne sidde med, da hun var seks måneder, endte det ofte med, at hun kastede op, fordi hendes brækrefleks var meget aktiv.

Den sidste måneds tid har vi dog virkelig prøvet hårdt at få hende til at spise mere fast føde. Hun bliver tilbudt det ved hvert måltid og som mellemmåltid, uden at vi forsøger at presse hende, og hun får lov til at lege med det lige så meget hun vil. Hun tager som regel nogle bidder, men slet ikke nok til at blive mæt, så vi ...


Annonce

... giver hende grød eller mos til at fylde op med. Jeg ved ikke, om det er fordi, at hun bliver utålmodig, når hun selv skal spise det, eller om hun ikke kan lide følelsen af fast føde i munden. Jeg mistænker lidt det sidste. Det skal dog siges, at hun gerne vil spise frugt (fx banan, grapefrugt og revet æble).

Derudover får hun modermælkserstatning inden hver lur, til nat og ofte også en flaske i løbet af natten. Det løber op på omkring 700 ml i døgnet, og det tænker jeg er alt for meget. Det er dog den måde, jeg får hende til at sove på, og da hun ikke tager sut, fungerer flasken som en sut for hende. Jeg ved dog godt, at hun egentlig ikke skal have erstatning mere, når hun fylder et år, og det er jo lige rundt om hjørnet.

Jeg er dog også bange for at tage flasken fra hende, da hun ofte virker sulten, men bare nægter at spise. Det har sat sig ret dybt i mig, at hun tog så lidt på, da hun var spæd.

Har du nogle råd til, hvad jeg kan gøre for at få hende til at spise mere fast føde, og også hvordan jeg kan få skåret ned på mængden af erstatning?

Kærlig hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan beskytter du bedst dit barn mod rød numse

Rød hud i bleområdet kan være til stor gene og påvirke barnets generelle trivsel. Men du kan nemt og skånsomt forebygge problemet og opnå en sund og modstandsdygtig hud i bleområdet ved at bruge Olívys populære diaper change til hvert bleskift. Det erstatter vand, sæbe, vådservietter og salver, og ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned

Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Nye søvnproblemer

Hej Helen Vi skriver, da den nu er gal med lille Matteos søvn igen, og der...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og søvn for tvillinger (del 4)

Kære Helen. Vi har tidligere skrevet en del frem og tilbage om vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce