Brev:
Hjælp til vænne fra flasken
Hej, Helen.
Efter et laaaaaangt indkøringsforløb er vores dreng nu endelig kørt ind i dagplejen og er blevet rigtig glad for at være der. Ikke mindst på grund af dine gode råd, så mange tak for det. Han kaster ikke længere op, når jeg afleverer ham, og græder kun indimellem, men helt normal gråd, som kun varer et øjeblik. Han er heller ikke påvirket, når han kommer hjem, men er frisk og glad, så det er bare dejligt!
Han har dog været og er fortsat voldsomt plaget af sine tandfrembrud. Han er sur og tvær og så ulykkelig, og i de dage, hvor det står på, har han løs mave, tager sig til ørerne, sover dårligt og spiser stort set intet andet end melon. Lægen ordinerede Panodil, og det har han fået. Vi har også smurt gummerne og prøvet med alverdens bidelegetøj, men lige lidt hjælper det. I de dage tager han flere flasker - formodentlig fordi han er sulten, når han jo ikke spiser så meget. Han smed sutten i forbindelse med de første tænder og vil ikke have den, men bruger indimellem så flaskesutten som lindring, fornemmer jeg.
Men nu burde han jo snart være ovre de værste tandfrembrud, og derfor vil vi gerne vænne ham fra flasken.
Han er nu knap 14 måneder gammel og får fortsat natflaske (også når der ikke er tandfrembrud), eller jeg skulle måske ...
... nærmere sige natflasker ...
Han får en flaske ved puttetid omkring kl. 19.30, og så tager han en flaske mere omkring midnatstid. Indimellem vågner han og tager lidt af en flaske ved 3-4-tiden, indimellem er det først kl. 5. Flaskerne er på 150 ml (fem skefulde pulver). Han tømmer gerne den første kl. 19.30. Den ved midnat tømmer han enten eller tager en pæn portion af, og natflasken er det sådan lidt op og ned med.
I starten virkede han rent faktisk sulten, selvom han spiser rigtig godt og også får en godnatgrød efter aftensmaden. Han får også masser af vand i dagens løb, men nu har jeg svært ved at skelne mellem, om det er sult, hygge eller tørst, der gør, at han vågner. Han er jo en stor dreng.
Sundhedsplejersken gav ham indtil 15 måneder, og så skal han være vænnet af flasken, men det er jo nemmere sagt end gjort, og hun sagde ikke rigtig, hvordan vi nøjagtig skulle gøre.
Hun foreslog at fortynde mælken, og det har vi prøvet. Resultatet er blot, at han så vågner endnu hyppigere og drikker mere, så han tisser i sengen. Det ødelagde nattesøvnen fuldstændig, så det stoppede vi med igen.
Har du forslag til, hvordan vi nemmest vænner ham af med flasken? Over hvor lang tid? Hvor stor en mængde skal han have?
På forhånd tak.
Mange hilsener fra MK
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. marts 2023 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Nye udfordringer ved måltiderne
Kære Helen Tusind tak for dine altid gode råd og tanker i mine tidligere...
3. marts 2023 | Sovevaner | 12 mdr.
Putning og søvn - forskel på mor og far
Hej Helen Et spørgsmål mere angående søvn. Herhjemme har jeg sovet med vores...
24. februar 2023 | Kost og ernæring | 12 mdr.
Hej Helen Jeg er lige stoppet med at amme, og min datter skal derfor til at...
23. februar 2023 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vi er forældre til en glad pige på nu 12 måneder. Hun trives og...
21. februar 2023 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har en søn på snart 15 måneder. Han sover ikke særlig godt om...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.