Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til mere rutine (6 måneder)


7. januar 2021

Alder:
5 mdr.

Hjælp til mere rutine (6 måneder)

Hej Helen

I næste uge runder vores søn 6 måneder. Indtil nu har vi bare fulgt ham og hans behov, men vi begynder at trænge til lidt mere rutine og forudsigelighed i hverdagen.

Vores søn får 5-6 flasker om dagen (ca. hver tredje time), har fået grød formiddag og mos til aften siden ca. 4 måneder, men spiser fortsat ikke meget, og sover igennem hele natten fra et sted mellem 20-23 til 7-8 næste morgen.

Når han vågner, er han typisk vågen en halv times tid og sover så en time eller to yderligere. Herefter får han grød med frugtmos, bliver puslet og kommer i tøjet.

Han er typisk vågen et par timer, inden han sover en lur på 45 min - 1,5 time. Herefter et par timers vågentid og så en lur på 45 min - 1,5 time igen.

Han får typisk en flaske efter sidste lur - her er klokken omkring 17. Når vi spiser aftensmad får han lidt mos. Typisk er han vågen 3 timer efter sidste lur, og så lægger vi ham.

Nogle gange giver vi ham en flaske, inden han falder i søvn - andre gange ikke. Uanset hvad vågner han typisk efter 45 min, som om at han ser det som en lur, hvor vi gerne vil se det som hans nat. Hvis vi har ventet med flasken, kan han nogle gange falde i søvn, når han ...


Annonce

... får den, men ikke altid. Så går der gerne en time eller to, inden han sover igen - og det synes vi, er lidt for sent for ham at gå i seng.

Har du et bud på, hvordan en dagsplan for ham kan se ud?

Noget af det vi selv har svært ved at få til at passe sammen er lure og flasker/måltider. Ideelt set vil vi gerne give en flaske inden lur, men det passer ikke rigtigt med at spise hver tredje time. Nogle gange er han træt 1,5-2 timer efter sidste flaske, og vi lægger ham der. Han falder fint i søvn, men måske er den en sammenhæng med de lidt kortere lure, han tager.

Vi har talt om, at i stedet for at han sover videre, når han vågner ved 7-8 tiden, så vil vi begynde at stå op i håb om, at han så "flytter" de ekstra timers lur om på den anden side, så han ikke vågner efter 45 min om aftenen, når han ellers er lagt i seng.

Hvornår skal vi begynde at lægge ekstra skemåltider og snacks ind i planen udover de to, vi allerede giver? Og hvad betyder det for antallet af flasker? Han er meget interesseret i mad, altid ivrig for at smage, og også det vi spiser, men det er som om, at det går for langsomt eller noget, så efter 5-15 skefulde har han fået nok.

Med venlig hilsen
C

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. januar 2021 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn-association

Kære Helen, Vi har en lille datter på 6.5 måned. Hun er velfungerende og...

Læs hele brevet og Helens svar


8. januar 2021 | Sygdom | 6 mdr.

Min søn på 6 måneder vil ikke spise

Kære Helen Tak for en rigtig god og hjælpsom brevkasse - her har jeg brugt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2021 | Sovevaner | 4 mdr.

40 min søvn

Hej Helen :) Tusind tak for dit svar! Jeg forsøger at putte hende 3...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2021 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Vedrørende færdigkøbte produkter

Hej Helen. Jeg har en dreng på snart 7 måneder, og jeg ville høre hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


5. januar 2021 | Udvikling | 5 mdr.

At stå op

Hej Helen Lillebror er meget aktiv! Han kravler rigtigt og han overraskede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce