Annonce

Annonce

Brev:

Aftensmad til 2 årig?


20. august 2019

Alder:
2 år, 7 mdr.

Aftensmad til 2 årig?

Kære Helen

Tak for dine råd omkring sengetid, som vi stadig vender tilbage til. Det er rart med en guide så vi kan danne fælles fodslag herhjemme 😊

Vi har en stigende udfordring omkring mad herhjemme, som vi egentlig har valgt at sige at vi ikke vil tage os af nu, men som vi alligevel gerne vil undgå at forværre.

Vores datter har aldrig været vild med meget eller varieret mad, og hun har aldrig brudt sig om sovs, grøntsagsmos, blandet mad osv. Hun har altid spist mest i dagplejen, hvor maden mest består i grød og rugbrød, frugt og boller. Her har hun tidligere været oppe på 4 stykker rugbrød til frokost, og derfor har vi sagt at det var okay, når hun ikke vil ha aftensmad, eller spiser meget lidt.

Herhjemme har hun indtil omkring sommerferien spist pastaskruer, ketchup (men ikke ovenpå eller sammen med noget), rugbrød med smør, kødpålæg (for sig selv, endelig ikke oppe på brødet), havregrød med smør, frugt (banan/æble), pølser (både kyllinge- og grisepølser), og på en rigtig god dag pommes frites, kogte kartofler, frikadelle, ostehaps og fiskefilet.
Men aldrig på samme tid. Altså kun én ting pr. måltid. Hvis der ligger flere ting på tallerkenen skubber hun det af, og siger tak for mad og går.

Og igen, som med søvnen: hos mormor og morfar kan man godt putte flere ting på tallerkenen, og morfar kan måske lokke hende til at spise f.eks. 2 forskellige ting – men aldrig alt på tallerkenen. Hun er ret social-spiser, og vil meget gerne ha ting at spise som de andre børn spiser, så hvis én i mødregruppen skal ha 4 ting i sit pitabrød, så prøver hun også, men piller så de 2 af tingene op.

Hun kan godt lide søde ting som marmelade, kage, is, pandekager og pålægschokolade.

Inden for de sidste 2-3 måneder har det dog ændret sig, og nu vil hun helst bare ha havregrød, yoghurt (sukkerfri), og rugbrød med smør. En par skiver kødpålæg kan også udgøre et måltid. Hun nægter at smage på ting hun ellers godt plejer at kunne lide. Hos dagplejen spiser hun nu også kun 2,5-3 stykker rugbrød.

I hverdagen går det ok, for der har hun spist i dagplejen, men i weekenden er det ret træls. Vi prøver at have faste spisetider, og vores aftensmåltider foregår nogenlunde sådan her:

Vi laver mad, og sætter gryder og skåle på spisebordet, så man kan se hvad man kan vælge. De ...


Annonce

... sidste par uger har jeg prøvet ikke at have pasta parat, men lagt noget på hendes tallerken, f.eks. en kogt kaftoffel som hun godt kan lide, men også at der ikke nødvendigvis var noget af pasta, rugbrød, pålæg eller pølser. Jeg har også prøvet at lægge f.eks. ærter på tallerkenen (engang elskede hun ærter), men hun skubber dem bare af.

Så sidder hun lidt og stikker, skubber maden af, siger nej, når man tilbyder hende at smage fra vores tallerken, og nu har hun så lært at sige rugbrød med smør, så det får hun, spiser en halv skive, og siger så ”færdig” og ”tak for mad”.
Hun får ikke lov at gå ned og lege hvis vi kun har siddet i få minutter, men sidder så inde under bordet og gemmer sig, og nogen gange kan vi lokke hende op igen, måske med en tår mælk og så spiser hun måske et par bider mere.

Hun er interesseret i vores mad, spørger hvad der er, vi har på tallerkenen, men ønsker ikke at smage eller røre ved det. Jeg har selv været meget kræsen som barn, og er det nok stadig, og jeg bryder mig meget lidt om at presse hende. Hun skal i børnehave om 4 måneder, hvor der er madordning med både kold og varm mad, og jeg er sikker på at det nok skal hjælpe, da hun som sagt er meget social-spiser, og spiser hvad de andre børn gør.

Men indtil da: hvordan håndterer vi det, så vi ikke gør det værre? Vi har ikke så meget overskud for tiden at vi kan køre det store projekt få-barn-til-at-spise, men vi vil gerne prøve at undgå alt for dårlige vaner.

Skal vi hver aften sørge for, at der er pasta eller rugbrød til hende, eller blive ved med at servere andre ting hun burde kunne lide, og så afvente at hun beder om rugbrød?
Skal vi portionsanrette alle tallerkenerne i køkkenet i stedet for at vise al maden frem?
Eller skal hun ha rugbrød efter vores aftensmåltid, så hun ikke lærer at man bare kan bede om noget andet end det som er tilberedt?
Er det en fase og noget med hendes udvikling der gør, at hun ikke rummer blandede madvarer? Altså: er det bare sådan at være 2 år og 8 måneder?

Hun har vejet lige omkring 13 kilo, men er blevet nogle centimeter højere hen over sommerferien, og vejer nu 12,4 kilo. Hun er fint i stand med strutmave og gode lår, så det er ikke så meget her jeg er bekymret. Hun følger også tøjstørrelserne, og er sådan lige lidt under normal størrelse.

Tak for dine råd!

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. september 2019 | Renlighed | 2 år, 8 mdr.

Bange for potte

Kære Helen, Min datter begyndte lidt før hun fyldte 2 år at sidde på potte i...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2019 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Hjælp til selvhjælp

Hej Helen, Kan du guide mig lidt i hvordan vi hjælper vores søn til at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2019 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Pige på 2,5 år skubber og slår umotiveret andre jævnaldrende

Kære Helen Jeg har en skøn datter på 2,5 år. Hun har siden fødslen udvist...

Læs hele brevet og Helens svar


19. august 2019 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Når indkøring er kørt af sporet

Hej Helen, Jeg vil blive rigtig glad for dine tanker og råd ift. hvordan vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. august 2019 | Udvikling | 3 år

Stammen - 3 år

Kære Helen Jeg har et ekstra spørgsmål vedr. lillebror. Han er nemlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce