Annonce

Annonce

Brev:

Trivsel i børnehaven - 3 år, 8 mdr.


21. marts 2020

Kategori:
Alder:
3 år, 8 mdr.

Trivsel i børnehaven - 3 år, 8 mdr.

Kære Helen.

Tak for din fantastiske brevkasse, som vi har læst så meget med på.

Jeg skriver fordi vi bekymrer os for vores søn som er 3 år og 8 måneder.

Vi har en utrolig dejlig dreng som er så dejligt selskab. Han har altid har været glad, kærlig, nysgerrig, snakkende (har et virkelig godt sprog), sjov, legende, spisende og sovende. Men han er også meget tænksom, kan zappe ud, stille finurlige spørgsmål, bekymrer sig og være bange. Han er fascineret af det han er bange for; trolde, løver, tyve, Kaptajn Klo osv. Han kan også blive oprigtig meget bange, hvis hans far eller jeg fx er for "overbevisende" i rollen som en krokodille. Når han leger rollelege vælger han tit den onde rolle fordi, så er der ikke nogen, der kan gøre ham noget, som han siger. Han blev storebror for 10 måneder siden og vi flyttede for et år siden.  

Vores søn startede i børnehave da vi flyttede, dengang var han 2 år og 7 måneder. Den børnehave han startede i er et stort hus, en funktionsopdelt institution med over 100 børn i børnehaven. Selv jeg kan have svært ved at finde hoved og hale i systemet de har. De voksne har travlt, men de prøver rigtig meget at gøre deres bedste. 

I dag, et år efter han startede fornemmer jeg at min søn finder sig i situationen, men han har flere dage, hvor han gerne vil blive hjemme, ikke vil have tøj på osv for at udskyde turen til børnehaven. Han har til gengæld også rigtig svært ved at blive hentet nogle dage, især når det er mig, hans mor der henter. Nogen gange er det endt i et kæmpe anfald af desperation når jeg er kommet, det kan være over de mindste ting. Han har råbt, skreget, slået og grædt (noget jeg aldrig har set før), så jeg er blevet nødt til at bærer ham ud uden overtøj og fjerne ham fra situationen, hvorefter han er faldet til ro, fuldstændig udmattet. Det virker mest på mig som om det er en hel dags frustration, som kommer ud på mig dér. Det skal siges at han næsten aldrig bliver hentet senere end 14 - ofte før.

Han er et meget snakkende barn, som sætter ord på meget. Når vi spørger ham om, hvad han fx gør når han er ked af det i børnehaven, så fortæller han os at han ikke vil trøstes af de voksne dernede og i stedet sætter sig hen på en blå skammel i køkkenet. Det gør os virkelig triste. Når vi henkastet spørger hvem hans "yndlingsvoksen" i børnehaven er, siger han, at han ikke har sådan en. 

Han kom fra en vuggestue, hvor der ligeledes var meget travlhed, MANGE forskellige pædagoger på det halvandet år han gik der, og der havde han helt sikkert heller ikke noget trygt eller tæt relation til nogen af de voksne. På et tidspunkt ville pædagogerne dér gerne tale med os om, at de synes han altid kun ville læse bøger. Det var ikke et problem derhjemme - selvom han altid har elsket når vi læser sammen - så dengang tænkte vi, at det nok var en lille drengs måde at finde tryghed, ro og et holdepunkt i et utrolig støjende og travlt miljø. De var også obs på at han ikke brød sig om deres fredagsrock, hvor alle samledes og sang og spillede og dansede. Men det blev aldrig til mere end garderobesnak.

For at forstå situationen nærmere bliver jeg nødt til at fortælle at vores søn har problemer med sin grovmotorik. Som baby havde han svært ved at holde hovedet når man trak ham op i hænderne og løfte det, når han lå på maven. Det bekymrede mig meget, men han kravlede da han var 10 måneder og gik da han var 14,5 måneder. Herefter blev det svært for ham. Han kunne ikke løbe, havde svært ved balance, kunne ikke hoppe med samlede ben. Da han var 2 år og 3 måneder fik han reduceret mandler, fjernet polypper og lagt dræn, da han havde været syg nærmest hele sit andet år. Vi fik at vide at det kunne have påvirket hans grovmotoriske udvikling.  

Han har stadig svært ved at hoppe med samlede ben og han falder over sine egen ben for et godt ord. Idag kan han dog løbe og cykler også uden støttehjul. Vi har netop afsluttet et forløb med en fys i børnehaven. Hun så at han var bagefter, men så god udvikling og afsluttede forløbet. Fysisk og socialt er han tilbageholdende og ikke ret modig og heller ikke særlig stærk. Han har altid været en rolig dreng, som fortrak stillesiddende lege. Dette har dog ændret sig lidt på det sidste - og nu kommer vi til sagens kerne.

For siden jul har han været meget optaget af nogle disneyfilm, som vi præsenterede ham for. Han har aldrig set ret meget fjernsyn, men vi har læst mange bøger og fortalt mange historier og hørt ...


Annonce

... lydbøger. Men de her film ramte noget i ham. Han har leget og leget de film, meget mere vilde lege, hvor han kæmper mod de onde, men også tit vælger at være de onde. Han har også ville høre musikken fra filmene og tale om filmene. "Er det ikke rigtigt at Prins John er ond?", "Er det ikke rigtigt at de voksne ikke kan komme til ønskeøen, mor?". Spørgsmålene kan komme helt ude af kontekst, mens han er midt i noget andet. Han citerer også filmene og synger sangene.

Han har én ven i børnehaven - en ældre pige, som er den eneste han vil være sammen med. Er hun der ikke, er han helt ulykkelig og vælger at lege selv. Hun gider leger de her film sammen med ham, men de leger også andre lege som bager, hund, hule osv. Han vil gerne lege andre lege - også med os herhjemme, men vender ofte tilbage til film-legene, dog ikke så insisterende længere. I det hele taget gælder det, at hvad end vi læser eller ser i tv eller hører på lydbog, så skal det leges, synges, citeres og snakkes om. Men altså de her disneyfilm i særdeleshed. 

I starten synes vi det var skønt at han udlevede sin oplevelse af en film med mange spændende, nye temaer i sin leg, men nu har børnehaven sagt at de synes det spænder ben for ham ift de andre, hvilket vi selvfølgelig lytter til. Han siger selv, når jeg spørger, at han ikke gider lege med de andre, fordi de ikke vil lege sådan noget sjovt som fx Peter Pan. Han siger også "Jeg har jo leget far-mor-og-børn så meget, nu er det lidt kedeligt". Men jeg er ikke sikker på at det er hele sandheden - for han har svært ved at hoppe på de andres "legetog" og deres tempo. I forbindelse med de nye vilde lege er han også blevet meget optaget af at samle pinde, som kan bruges til sværd og pistoler og bue og pil. Det mener pædagogerne også har taget overhånd og afskærer ham fra leg med de andre.   

Som med bøgerne i vuggestuen tænkte vi, at disse lege var noget trygt hjemmefra, som kunne tages med i børnehaven for at skabe mere tryghed og forudsigelighed. Vi har jo også leget dem med ham herhjemme. Men børnehaven er ikke sikre på at det kun er det. De synes ikke de kan mærke om han er tryg ved dem (hvilket jeg kan sige, at det er han ikke) og de synes også det tager hans interesse fra andre børn og de lege han inviteres med til der. De synes ikke han er interesseret i andre end sin veninde. Vi har foreslået at de tager ham med i mindre grupper og hjælper ham med at komme i kontakt med andre, men de har foreslået at han skal tages op på en faglig konference. Det undrer os virkelig at hans tilfælde er så slemt, at de ikke vil prøve nogle lokale tiltag først. Desuden synes vi ikke at de kan tegne et billede af hans sociale adfærd dernede, andet end nogle brudstykker og vi fornemmer at han er en dreng, som tit forsvinder dernede. Alligevel bekymrer vi os meget.

I den sidste tid har jeg tænkt så meget - i hver sin ende af skalaen: 1) har han en udviklingsforstyrrelse som fx aspergers? eller 2) trives han bare dårligt i børnehaven som er et utrygt sted for ham?

Han kan være genert og tillukket når det gælder folk han ikke kender, noget som er blevet værre på det sidste (vi har fx prøvet at lave nogle legeaftaler herhjemme med børn fra børnehaven, men det gik ikke så godt, han var tillukket på en sær måde), men jeg synes ikke jeg kan jeg før nu har haft den tanke at han ikke har interesse i andre børn. Men pludselig bliver jeg i tvivl. Han er også begyndt at "stamme" siden jul - noget han også gjorde i vuggestuen, men som har været væk et stykke tid. Han siger fx "Sku vi ik sige, sku vi ik sige..." måske 8 gange før han er videre i sætningen, som om han går helt i stå.

Sikke meget jeg har skrevet, men summen må være: Vi har altid tænkt på vores søn som sensitiv, måske lidt anderledes, men også altid accepteret ham helt som han er. Nu vakler vi som forældre, vi synes ærligtalt at børnehaven er et noget rodet sted og vi har vel ikke helt tillid til deres kendskab til vores søn. Vi kan på en måde godt forstå, når vi kender vores dreng, at han trækker sig i de store, kaotiske omgivelser. Omvendt vil vi heller ikke være blinde for andres observationer af vores søn. 

Jeg ved det er svært for dig at vurdere, men hvad tænker du, når du hører om vores søns adfærd? Vi kommer selvfølgelig til at tage imod børnehavens tilbud, men et eller andet sted lurer frygten for, at vi overser at vores søn ganske enkelt bare ikke trives det sted.

De bedste hilsneren
en bekymret far og mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. august 2020 | Renlighed | 3 år, 4 mdr.

3-årigt blebarn

Hej Helen. Vores datter på lidt over 3 år og 4 måneder bruger stadig ble og...

Læs hele brevet og Helens svar


17. august 2020 | Sovevaner | 3 år, 7 mdr.

3-årig og sovetider

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål omkring vores 3,5-årige pige og søvn; om...

Læs hele brevet og Helens svar


17. august 2020 | Renlighed | 3 år, 7 mdr.

Hjælp til de sidste blefri-trin?

Kære Helen, Vores datter har siden hun var tre år klaret sig fint uden ble...

Læs hele brevet og Helens svar


17. august 2020 | Diverse | 3 år, 7 mdr.

Neglebidning - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Vores datter på 3,5 år er begyndt at bide negle - hvad kan vi...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2020 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.

Opdragelse - 3 år, 9 mdr.

Hej Jeg er så udfordret på vores drengs adfærd, at jeg villig til alt. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi

En moderkage er en prøve af moderkagen. Prøven laves i 10-12 uge og det foregår endten ved at der stikkes en kanyle ind igennem maveskindet eller via skeden. Kanylen napper så en lille bid af moderkagen.

Nogle kvinder synes det er smertefuldt at få en moderkagebiopsi foretaget, andre synes det er almindeligt ubehageligt.

Efter prøven kan man få lidt menstruationslignende smerter og der kan også sive lidt fostervand.

Prøven bliver undersøgt for...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce