Annonce

Annonce

Brev:

Forberedelse i forbindelse med flytning


25. marts 2019

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Forberedelse i forbindelse med flytning

Kære Helen,

Tusinde tak for dine svar på mine to nylige spørgsmål – de var som altid informative og enormt hjælpsomme! Jeg har endnu et spørgsmål, som jeg virkelig godt kunne bruge din ekspertise til at løse.

Vores familie stor overfor nogle store omvæltninger, idet vi skal til at flytte fra USA til Danmark. Det bliver i første omgang kun vores 3årige datter og mig, der rykker, og så er planen, at min mand kommer i starten af 2020 – han bliver nødt til at blive pga sit job. I de mellemliggende måneder vil han komme og besøge os i DK hver 6-8. uge.

Du har allerede givet mig nogle rigtig gode råd til at tackle omvæltningerne, når vi ER kommet til DK (jvf. mit allerførste spørgsmål til dig), men nu, hvor A er blevet ældre og forstår mere, har jeg brug for rådgivning om, hvordan jeg forbereder hende bedst muligt på det store ryk. Lige nu er det eneste hun ved, at vi skal ”hen og besøge mormor i DK”, og det glæder hun sig vildt til. Men hvornår og hvordan skal hun have at vide, at det er en decideret flytning? Skal det overhovedet italesættes?

Jeg har ikke lyst til at ”føre hende bag lyset” men er omvendt bange for, at hun bliver unødvendigt bekymret i lang tid over et koncept hun nok ikke helt forstår. Jeg synes også, hun skal have mulighed for at sige farvel til venner og familie, så der ikke kommer en eventuel sorg over det uafsluttede, men synes heller ikke det skal være en stor ”tudefest”. I mine øjne er det essentielt, at det her ryk skal være et eventyr, noget dejligt og spændende, og ikke et afsavn og en trist affære. Jeg ved godt, at det vil blive rigtig svært uanset hvad, for det ER en stor omvæltning, men jeg tror det er sundest for A, hvis de tårevædede afskeder bliver tilbageholdt – er det helt forkert? Det er jo ikke, fordi jeg synes, man skal tilbageholde følelser, bare at A måske kan blive mere forvirret og unødigt ked, hvis man ikke passer på.

Hendes far (som selv har valgt at blive i USA og først komme senere) og farforældre synes de mister hende, og jeg er nervøs for, hvor triste de vil være, når de omtaler det hele overfor A, og jeg tænker ikke, at A skal føle, at hun mister noget. Så ja, kort sagt tænker jeg umiddelbart det sundeste for A vil være en optimistisk og glad men ærlig (eventuelt tilpasset til alderen) indstilling og narrativ...?

Her er lidt fakta om situationen:
• A og jeg flytter til DK i slutningen af april, hvor vi til at begynde med skal bo hos min mor og hendes mand. Det er dér, vi har ...


Annonce

... haft base de sidste mange gange, vi har besøgt DK (senest i november, så A husker det godt). A har en plads i en lille privat naturbørnehave med 20 børn, og da jeg endnu ikke har job, har jeg mulighed for at køre hende ind stille og roligt. Hendes fætter og to små kusiner bor lige rundt om hjørnet.

• Her i USA har hun gået i preschool siden september. Der er 10 børn, hun er der 3 timer 4 gange ugentligt, og det er hendes farmor, der er lederen. Siden januar er A blevet efter skole sammen med sin farmor en times tid, hvor farmor har forkælet hende med TV og søde sager (to ting hun sjældent får herhjemme).

• Hun har to fætre herovre, som hun naturligt har et tæt forhold til og er virkelig glad for sine skolekammerater.

• Mine svigerforældre har siden januar, hvor de fik at vide, at vi flytter, ikke talt særligt meget til mig og slet ikke om noget, der omhandler flytningen. Jeg er derfor nervøs for, om de vil være villige til at tale med mig om noget så smerteligt, som håndteringen af dette emne. Samtidig aner jeg ikke, om de har nævnt noget for A, eller om de taler om sådanne emner. Og selvom farmoren er preschool lærer og burde kunne tilsidesætte sådanne ting til fordel for barnets ve og vel, er jeg en smule nervøs for, om hun er i stand til det, når det omhandler ”hendes lille pige”.

• Hendes to fætre her i USA er netop flyttet i nyt hus, så der har været meget snak om det, og især den ældste (5årige) var meget berørt af at skulle flytte. Den sidste uges tid har A så gået og sagt, at ”jeg flytter til Danmark”. Om der er nogen, der har talt med hende om det, eller om hun blander fætrenes flytning og vores besøg (og min nylige alenetur til DK, som var lidt hård for hende) sammen, aner jeg ikke. Det KAN jo også være, hun opfanger mere, end jeg tror, af mine skypesamtaler med familie, selvom jeg prøver at begrænse mit ordvalg?

Så ja, det er sådan situationen er. Som sagt er jeg ikke så nervøs for håndteringen af kriserne, når vi ER ankommet, fordi du allerede har hjulpet så fint med det (medmindre du har nye råd, så modtages de selvfølgelig med kyshånd! ;) ). Men hvordan forbereder jeg A på den bedst mulige og mest skånsomme måde, så hendes overgang kan blive så blød og nem som muligt? Og hvor længe i forvejen skal det italesættes? Hvor meget kan hun forstå af hele konceptet og tidsperspektivet? Skal hun have mulighed for at sige farvel eller vil det blive for svært at forstå?

Tak igen for alt du gør!

Venligst,
Mor til A.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. januar 2024 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Følelsesudbrud ved måltiderne

Kære Helen. Jeg vil gerne høre om du har et godt råd til en specifik...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2023 | Sovevaner | 3 år, 1 mdr.

Sove arrangement - fortsættelse af sidste brev

Kære Helen. Tak for dit input til mit sidste brev. Det meste af det du...

Læs hele brevet og Helens svar


30. december 2023 | Sovevaner | 3 år, 1 mdr.

Hysterisk ved puttetid

Kære Helen. Tak for dit svar til mit forrige brev. Nu skriver jeg igen fordi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce