Brev:
Mistrivsel i vuggestue? - 23 mdr.
Hej Helen,
Jeg er mor til en dreng på 23 måneder. Han kom i vuggestue da han var 13 måneder, og det var en rigtig god vuggestue som han var tydeligt glad for. For en måned siden flyttede vi til Norge, og han er begyndt i ny vuggestue her. Pædagogerne siger at det går rigtigt fint, han er fint med, vil gerne deltage i aktiviteter, snakker løs og kontakter både børn og voksne i løbet af dagen. De siger også at han holder op med at græde kort tid efter at jeg er gået.
Men, selvom han har været der nu i 4 uger, bliver det værre og værre at aflevere ham. Han begynder at græde når vi går ind af døren, klamrer sig til mig, råber ”nej”, ”ikke ind”, og ”hjælpe”, og går nesten i panik. Det virker som om reaktionen bliver kraftigere og kraftigere for hver dag, og begynder nu allerede på vejen derhen. Den første uge var jeg med ham hver dag, og pædagogerne kunne sagtens få lov til at skifte ble, putte osv. Problemet opståd da jeg begyndte at aflevere ham og gå.
Den vuggestue han går i nu er midlertidig, og det vil sige at han skal begynde i sin 3. vuggestue i august. Det tog lang tid at køre ham ind i den gamle vuggestue, ca 5 uger, og det tager tydeligvis også lang tid i nummer 2.
Han var som sagt meget glad for sin gamle vuggestue, og jeg afleverede hver dag et barn som med det samme gik i gang med dagens aktiviteter, og som regel ikke havde tid til at sige farvel. Jeg afleverede ham med følelsen af at det var ligeså meget for hans skyld, som for min, at han skulle i vuggestue og at dagen var fyldt med aktiviteter, med gode legekammerater og mennesker som han tydeligvis var glad for. Det var også klart at han gerne ville i vuggestue efter en weekend hjemme. Her er det omvendt, og selvom ...
... pædagogerne tydeligvis er både dygtige og empatiske – og med væsentlig bedre nomering end der hvor han kom fra - så har jeg meget mere en oplevelse af at børnene mest tuller lidt rundt og venter på at de bliver hentet igen, altså meget mere ren opbevaring. Han er væsentlig mere træt og udmattet når han kommer hjem fra den nye vuggestue end tilfældet var med den gamle, så det er tydeligt at han bruger langt flere ressourcer på at være der.
Pga flytningen har han på en gang skulle forholde sig til nyt hjem, ny vuggestue, nye rutiner, nyt sprog og at de mennesker han kender hjemmefra pludselig ikke er en del af hans hverdag. Som ventet har han reageret med at være lidt mere mor-syg, irritabel og opfarende, men så længe jeg er der takler han det fint. Jeg har lidt sværere ved at få mad i ham, og han har svært ved at falde til ro om aftenen, men det havde han også inden vi flyttede, så det er næppe den store ændring. Jeg er alene med ham.
Jeg er bekymret hans trivsel i den nye vuggestue og jeg er bekymret for at skulle indkøre ham i en 3. vuggestue igen om nogen måneder. Han er et barn som græder meget sjældent, og derfor er denne voldsomme panikgråd når jeg går fra ham helt udsædvanlig.
Han havde en ganske hård start med akut kejsersnit, 3 månder med voldsom kolik og refluks og så er han ørebarn med dræn i begge ører. Han er motorisk godt med og sprogligt går det rigtigt hurtigt for tiden – foreløbigt kun på dansk, men jeg venter at han vil begynde på norsk inden længe. Han er social, glad for andre børn og glad for fest og musik. Han viser hverken tegn på at være genert eller tilbageholdende, dog vil han gerne have lov til at se aktiviteter lidt an inden han selv deltager.
Med venlig hilsen
Mor til A
Annoncer
Produktnyheder
Få besøg af Helen
Kære alle
Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.
Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:
- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. april 2018 | Diverse | 2 år
Hej Helen Jeg skriver til dig fordi jeg er i tvivl om hvordan jeg skal gribe...
20. april 2018 | Sovevaner | 2 år
Hej Helen Vores dreng er lige rundet 2 år, og vi bruger virkelig lang tid på...
20. april 2018 | Udvikling | 2 år
Hej Helen, Vi har idag en dreng der er præcis 2 år. Vi har for en måned...
18. april 2018 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære Helen Vi skriver til dig i håb om at få råd til putning af vores søn på...
4. april 2018 | Diverse | 19 mdr.
Amning, morglad og lille ny på vej
Kæreste Helen, Så er det blevet tid til at spørge dig til råds igen. Du har...
Viden om børn:
Fennikel
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Annoncer | |
GODE APRIL TILBUD! | |
![]() | Den svære opdragelse Helens bog om børn og opdragelse Bestseller! |
Flere gode tilbud |
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.