Annonce

Annonce

Brev:

Bedsteforældre - 16 mdr.


17. oktober 2019

Alder:
16 mdr.

Bedsteforældre - 16 mdr.

Kære Helen,

Først en tak til dig for mange gode betragtninger og råd i brevkasse og dine bøger.

Mit spørgsmål handler om, hvordan jeg håndterer situationer med min mor og vores forskellige syn på små børn, i forbindelse med pasning.

Først lidt baggrund og om vores måde at være med vores datter.

Vores datter er ikke blevet passet af andre end min mand og jeg i hendes første 15 måneder. Far er også aktiv, trøster, putter, oppe om natten osv - vi er begge meget omkring hende. Jeg har alene haft barsel da min mand er selvstændig og derfor er der nok en lille overvægt til at hun først søger mig, når hun er ked, syg eller bare skal kramme, men langt hen af vejen er vi to stærke primære voksne der er hos hende. Vi har den holdning at små børn har bedst af at være tæt på mor og/eller far, i så lang tid som barnet ikke selv giver udtryk for at have brug for andet.

Vores datter og jeg har deltaget aktivt i diverse mødregrupper, rytmik hold, svømning, baby bio og legestuer, så der har været god kontakt og leg med andre børn og voksne, men min datter har altid vidst hvor jeg var. Hun har været nem at have med ud på besøg hos andre og på ferier. Hun bliver hurtigt tryg ved nye steder og andre mennesker. Hun sover godt om natten (ca 11 timer) og 1,5 til 2 timer midt på dagen. Hun kan lide at komme i seng og falder nemt i søvn. Ofte fortæller hun selv når hun er klar til at komme i seng (typisk omkring kl 19 + - en halv time) Hun sover dog stadig sammen med en af os i dobbeltsengen.

Vi har en meget tillidsfuld og sprudlende glad lille pige. Hun er ikke rigtig bange for noget og udfordrer sig selv på legepladser og ved kontakt med andre. Når hun har været lidt omkring, kommer hun tilbage til mig og søger lidt kram og hurtigt er hun klar til nye udfordringer. Hun taler meget og kan sige omkring 80 ord og virker til at forstå nær alt vi siger. Hun aber meget efter de ord vi siger og peger meget på ting for at vide hvad det hedder.

Da hun blev omkring et år, kunne vi mærke på hende at der gerne snart måtte ske lidt mere. Samtidig venter vi lillebror i slutningen af november, jeg har tænkt at vores datter kan drage nytte af at have et sted hvor hun kan være tryg, hvis hun får brug for pauser fra lillebror. Hvordan hun reagerer på lillebror ved vi ikke, men vi vil være opmærksomme på om hun mest vil være hjemme eller gerne vil bevarer rytmen med vuggestue (Hun er afsted fra ca. 9 til 14.30) Men hvad hendes behov bliver der, det er jeg sikker på vi vil kunne mærke på hende.
Indkøring blev på vores datters præmisser i forhold til tid, både hvor mange uger eller måneder det måtte tage og hvor lang tid i løbet af en dag. Hun faldt dog lyn hurtigt til, og vinker glad hver dag - hun elsker sin vuggestue.

Nu til det egentlige emne, min mor og pasning.
For jeg og min mand får behov for pasning af vores datter i forbindelse med at jeg skal have planlagt kejsersnit om 5 uger.

Vores forældre er alle over 70, de er alle ovenud begejstrede for vores datter og har fra start gerne ville passe. Vi har fra start forsøgt at forklare dem, at skal de passe hende uden os, kræver det at de kommer jævnligt så hun kender dem rigtig tæt og godt. Jeg har endda lagt op til, om de ville have en fast ugedag de kunne komme her og hygge med hende og os. De bor ca. 20 minutters kørsel væk. Det er som om de ikke rigtigt forstår vigtigheden af det, for de er først begyndt at komme mere på banen nu, hvor vi nærmer os kejsersnit.

Jeg ved at mine forældre vil gøre alt det bedste de kan komme på, for vores datter. Men jeg ved også at vi har forskellig opfattelse af, hvad et barn i den alder forstår og hvordan man bør agerer i det. Vi har nu prøvet to gange, hvor de skulle være alene med ...


Annonce

... vores datter i nogle timer og det er gået rigtig godt. Men der har alligevel været noget der giver mig bekymringer.

Når jeg forsøger at udtrykke over for min mor, hvad der er vigtigt for mig i forhold til mit barn, virker hun enten fraværende eller siger, ja ja jeg ved det godt og jeg kan se hun lukker af. Hun syntes måske jeg er for pylret og går op i detaljer jeg ikke bør. Den 2. gang de skulle passe hende og ville køre en tur, tog min mor hende hurtigt til bilen. Da jeg fulgte efter, sagde min mor. Nej nej, hun må ikke se dig, så begynder hun bare at græde. Jeg blev virkelig overrasket og lidt vred, for jeg kan ikke forstille mig at nogen skulle tage mit barn med sig, uden at jeg har forsikret mig om, at mit barn ved hvad der skal foregå og få sagt ordenligt farvel.

Når mit barn gør noget hun ikke må, kunne jeg ikke drømme om at skælde ud. Ofte løses det ved at aflede og på det seneste er jeg begyndt at tilføje ord. F.eks. Jeg vil ikke have du banker klodsen i sofabordet, kom her hen, så kan vi banke på den her kasse. Eller løses ved afledning.

Min mor der imod bruger sætninger som, Nej, du må ikke rejse dig i sofaen, så slår du dig. Du må ikke svine på gulvet. Du skal eller du skal ikke, er for mig at se ikke måden at opdrage på. Hun kan også finde på at rømme sig højt og se vred ud. Jeg kan ikke se at det gør andet end at min datter bliver ked af det. Men når jeg forsøger at tale med min mor om det, lukker hun af.

I går aftes spiste vi sammen og det var hyggeligt, lige ind til min datter var kommet i seng og jeg igen forsøgte at tale med min mor om mine betænkeligheder. Jeg ville tale med hende om, når de skal overnatte her i forbindelse med kejsersnittet og hvis vores datter spørger efter mor eller far. Min mor svarede hurtigt, Ja ja, jeg ved det, så afleder jeg bare.

Da jeg sagde, nej ikke i det tilfælde, her føler jeg det er vigtigt at tale med vores datter om det. Forklare hende hvad der foregår og at hun ser mor og far når hun har sovet. Min mor lukkede af og hurtigt eskalerede det. Jeg prøvede at sige, at jeg syntes vi har et lidt forskelligt menneskesyn og for mig er det vigtigt vi taler om tingene, for at jeg kan finde tryghed i det. Min mor reagerede meget kraftigt på ordet menneskesyn, hævede stemmen og skældte mig ud og min mor tog afsted og var både meget vred og nok også ked af det.

Jeg sidder nu tilbage og er enormt ked af det og også lidt rystet. Jeg har ikke ønsket at gøre min mor ked af det og jeg tænker vi måske ser forskelligt på ordet menneskesyn. Hun må have følt sig voldsomt kritiseret, men det var jo ikke min intention. Det skal siges, at i min barndom var det ikke ualmindeligt at få lussinger, blive rusket, hevet i håret, sendt i seng uden mad, blive kaldt dumme tøs, kludderhoved osv. Jeg ved at min mor aldrig kunne finde på i dag at slå min datter. Det er jeg slet ikke i tvivl om, for så ville jeg aldrig overlade min datter til hende. Hun er vild med sit barnebarn og vil hende kun godt. Men hendes forståelse af børn, deres udvikling og hvad der pædagogisk er mest hensigtsmæssigt, der er vi nok et stykke fra hinanden. Men at hun ikke interesserer sig for at få lidt mere viden, eller interesserer sig for, hvad der betyder noget for mig, det forstår jeg ikke. Det virker som om, at hun syntes, at hun ved godt det hun skal vide.

Vigtigst - Hvordan kommer jeg mon videre herfra og bliver gode venner igen?
og - Er jeg for pylret og en hønemor?
Er det urimelige krav jeg stiller til min mor?
Og hvis ja, hvad gør jeg så af mine bekymringer i forhold til pasning under kejsersnit?

Håber du har mulighed for at hjælpe mig så jeg kan lave nogle gode løsninger for alle parter inden for længe.

Bedste hilsner
en bekymret mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

OLÍVY – SIG FARVEL TIL RØDE BABYNUMSER

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du nemt forebygge røde babynumser og give dit barn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. november 2022 | Sovevaner | 13 mdr.

Meget tidlige morgener 13 mdr

Kære Helen. Ellen er en glad og aktiv pige, der tillidsfuldt søger social...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2022 | Sovevaner | 18 mdr.

Besværlig putning

Kære Helen, Jeg har skrevet til dig før, men vi oplever stadig udfordringer...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2022 | Opdragelse | 14 mdr.

Skal vi gå (hårdere) til den med tandbørstning

Kære Helen Det kører ikke rigtig med tandbørstningen herhjemme og vi er i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2022 | Sovevaner | 14 mdr.

Bør/skal vi tilpasse os vuggestuens rutiner?

Kære Helen Min søn starter vuggestue første dec. Vi planlægger en lang og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2022 | Sovevaner | 14 mdr.

Tid til at smide aftenflaske

Kære Helen Min søn er nu 14 måneder og skal starte i vuggestue 1. December....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce