Annonce

Annonce

Brev:

Julegaver flere dage i julen?


1. december 2014

Alder:
2 år

Julegaver flere dage i julen?

Kære Helen,

Jeg er dybt frustereret. Jeg har fået børn med en mand, som har andre juletraditioner med sig end mig, og vi kan ikke blive enige.

Min mand er vokset op i en skilsmissefamilie, og svigermor har hidtil bestemt hvorledes julen skulle foregå for min mands familie, mens svigerfar altid har måtte nøjes med en standard julefrokost. Som du nok kan fornemme har jeg at gøre med en meget dominerende svigermor, der gerne vil føre sine juletraditioner videre. MEN men men...jeg er ikke tilhænger af dem, tværtimod er jeg meget imod dem, og jeg synes ikke om, at svigermor skal diktere vores jul og hvorledes vores børn fremover skal fejre julen.

Det er min holdning, at julen primært er til for børnene. Og der findes kun 1 juleaften, ikke flere juledage, hvor der skal åbnes pakker. Det er vigtigt for mig at give videre, at juleaften er en helt speciel dag, som mine børn skal se frem til hele året. Den dag/aften, hvor der danses om juletræ og åbnes pakker. Juleaften skal tilpasses børnenes behov og derfor synes jeg også man kan starte tidligt på dagen, evt med at pakke gaver op.

MEN...min svigermor (som har bestemt hvordan det skulle være for både min mand og hans søster + børn) insisterer på, at det år juleaften ikke skal holdes hos hende, der vil hun holde en julekomsammen en af dagene efter den 24., hvor alle kommer tidligt, der spises julemad, der danses om juletræ og der åbnes pakker (mest børnene). Det umiddelbare argument hos min mand er, at børnene alligevel ikke kan overskue alle pakkerne på én aften. MEN...svigermor holder jo ikke en lignende julekomsammen det år, hvor hun ...


Annonce

... får lov at lægge hus til juleaften. Så i mine øjne handler det snarere om hendes egne behov, at hun som en skilsmisse-mor har forsøgt at holde på sin ret til at holde "julen" med sine børn/børnebørn. Og det prøver hun så at tvinge ned over hovedet på mig også...og jeg føler det er SÅ forkert!

Er man skilt må man dele med sin eksmand om højtider i forhold til børn/børnebørn. Og min svigermor er jo kun én af bedsteforældrene, tænk hvis samtlige bedsteforældre ville have deres vilje på denne måde? Hvilken jul ville børnene så få?

Julen er jo primært for børnene. Og jeg vil ikke have, at mine børn skal lære, at de får pakker og danser om juletræ flere gange i løbet af julen. Jeg mener, at det udvander juleaften, den mister sin værdi og er ikke længere så speciel. Faktisk så er jeg helt paf, det er det underligste jeg har hørt. Og det er lige præcis det specielle ved den 24. dec, som jeg gerne vil give videre til mine børn, og som jeg også anser som normalt. Min mand og jeg er jo ikke en skilsmissefamilie.

Så jeg har givet udtryk for, at jeg har problemer med disse planer, men møder ikke den store forståelse, hvilket jeg er dybt frustreret over.

Hvordan i al verden skal vi løse denne konflikt? jeg vil ikke give efter for en dominerende svigermor, og jeg ønsker heller ikke at mine børn skal vokse op med en "utraditionel jul", bare fordi bedsteforældrene har været skilt og ikke har kunne finde ud af det.

Hvad har børn bedst af? hvilken jul anbefaler du, at børn får? kan de tage skade af den ene eller anden måde at gøre det på?

Med venlig hilsen
En meget traditionel julemor

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. april 2018 | Sovevaner | 20 mdr.

Putning af søn på 20 mdr.

Kære Helen Vi skriver til dig i håb om at få råd til putning af vores søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


3. april 2018 | Udvikling | 21 mdr.

Særlig sensitiv?

Hej Helen Dette er lidt en fortsættelse på mit forrige brev, hvor vi stod i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2018 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Søvn i børnehaven - del II

Hej Helen, Tak for dine gode råd i min sidste henvendelse. Jeg har nu...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2018 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

2 årig der ikke vil falde i søvn

Kære Helen. Jeg skriver da min kæreste og jeg er ved at være desperate ifht...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2018 | Diverse | 22 mdr.

Signalstærk

Hej Helen Jeg har for nylig læst bogen "Signalstærke Børn" Af Anja Sigvard...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omsorgsdage

Alt efter hvilken type ansættelse man har har ngen ret til omsorgsdage. Det afhænger af overenskomsten på det enkelte område.

Er man ansat i industrien har de fleste ret til tre årlige børnefridage til hjemmeboende børn under 14 år. Er man ansat i stat, amt eller kommune har man ret til to dage om året indtil barnet er 8 år.

Omsorgsdage er ikke sygedage, men ret til at tage fri, når ens barn har behov herfor.

Læs mere i Babylex

Øjne og syn

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der dog vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. Billeder med kontrastfyldte farver eller sort/hvid billeder er gode til at fange babyen interesse og er med til at udvikle evnen til at se og fokusere. Små børn skeler og det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annoncer

Annonce