Annonce

Annonce

Brev:

2,5 år - Hjæp til at falde i søvn alene i egen seng


13. januar 2022

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

2,5 år - Hjæp til at falde i søvn alene i egen seng

Hej Helen

Så har vi brug for dine altid gode råd endnu en gang :)

Storesøster på 2,5 år har siden hun var helt lille været vant til at sove i sin egen seng på sit eget værelse og hun har altid været glad for at sove i sin egen seng.

For et års tid siden havde vi i en lang periode en god rutine, hvor vi kunne lægge hende i hendes seng om aftenen, sige godnat, synge en sang og så ellers gå udenfor døren, hvorefter hun selv faldt i søvn. Spurgte hun efter os undervejs kunne vi tale til hende ude fra stuen og forvisse hende om, at vi var lige uden for døren, hvilket hun accepterede.

I foråret kom lillesøster dog, og det vendte op og ned på rutinen. Lillesøster har nemlig brug for fuldstændig ro for at kunne blive i søvnen om aftenen, hvilket betyder, at det er slut med at sidde i stuen og tale til storesøster, da de har værelse lige ved siden af hinanden. Vi gik derfor tilbage til at sidde ved storesøster, til hun faldt i søvn.

Den rutine har vi nu svært ved at ændre igen. Vi har flere gange forsøgt at lægge storesøster i hendes seng, læse en godnathistorie (som vi altid gør), sige godnat og så forlade værelset, men det resulterer altid i gråd og skrig. Også selvom vi i timen op mod putningen har forberedt hende og talt med hende om, hvad der skal ske. Vi har også forsøgt din "stryge tøj-metode", men uden held.

Vi har et par gange forsøgt at holde fast på, at hun skal falde i søvn ...


Annonce

... uden at enten mor eller far sidder på sengekanten, men så får hun vækket lillesøster og så har vi lige pludselig to grædende børn i stedet for ét. Og så er det altid endt med, at vi har overgivet os og siddet hos storesøster til hun er faldet i søvn.

Vi kunne virkelig godt bruge et par råd ifht., hvordan vi bedst kommer videre herfra og hvordan vi får hende til at falde i søvn selv. Det er opslidende for os altid at skulle sidde ved hende, fordi der ofte går mellem 30 og 60 minutter før hun falder i søvn, og det er svært for en af os at putte dem begge, hvis enten mor eller far er ude af huset, fordi de har så forskellige behov lige pt. Vi er ved at tale med dagplejer om at forkorte storesøsters middagslur til max 1,5 time, så hun har lettere ved at falde i søvn om aftenen.

Storesøster sover ca. kl. 21 og bliver vækket kl. 6. Hun sover oftest mellem 1-2 timer til middag i dagplejen. I weekenderne herhjemme hopper hun ofte middagsluren over, og her går putningerne om aftenens væsentligt hurtigere - dog stadig med mor eller far på sengekanten.

Vi vil meget gerne sikre os, at vi ikke ryger ind i samme dårlige rutine med lillesøster. Hun er dog fortsat så lille, at hun ikke selv kan falde i søvn om aftenen uden vores beroligende hænder, men hvornår er det realistisk, at vi forsøger at øve dette med hende?

På forhånd tak for hjælpen - vi ser virkelig frem til at høre fra dig :)

Mange hilsner

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce