Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer - 13 måneder


15. oktober 2021

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Søvnproblemer - 13 måneder

Kære Helen.

Min hustru og jeg er forældre til Anna, som er en glad og bestemt, fremmelig lille pige på 13 måneder. 
Hun har desværre lige siden hun blev født været dårlig til at sove. Både om dagen og især om natten. Indtil hun var ca. 7 mdr. gammel sov hun i en side by side seng ved siden af vores seng, og efter det kom hun ind på sit eget værelse og sove. 

Siden hun kom ind på sit eget værelse og sove, har hun altid sovet dårligt, forstået på den måde, at hun vågner rigtig ofte op. Vi har altid haft let nok ved at putte hende, men typisk sover hun ikke mere en 45 min af gangen, så vågner hun op og græder, og vi skal derind igen, trøste hende, og så falder hun til ro igen og sådan fortsætter vi indtil vi går i seng kl. 2300. Efter det tager en af os hende med ind i vores seng,  og den anden sover i en andet værelse. Når hun er sammen med en af os, sover hun som ofte fint nok med få opvågninger i løbet af natten. Det er underordnet om det er min hustru eller jeg som gør det. 

Anna har altid været hurtig med sin udvikling. Hun var meget hurtig til at lære at sætte sig op, og hun var hurtig til at kunne bevæge sig frem på maven. Hurtig til at kravle og hurtig til at gå. Hun gik selv uden støtte da hun var 10 mdr. Vi har fået at vide, at når babyer udvikler sig så hurtigt fysisk, så kan de have svært ved at rumme det i deres hoved når de skal sove og finde roen. 

I starten da hun sov på sit eget værelse, satte hun sig fx altid op i sengen nærmest i søvne, men hun kunne ikke finde ud af selv at lægge sig ned igen og sove videre, og derfor har vi egentlig hele tiden tænkt at det nok skulle blive bedre når hun blev ældre. 

Det er det så bare ikke blevet - langt fra. 

Vi har siden hun blev født ikke haft en eneste aften min hustru og jeg kunne nyde sammen fordi Anna altid vågner op. Vi har læst en del bøger om babyer og søvn, og vi er også med på tigerspring, som i perioder kan forværre søvnen. Ligesom vi er med på, at netop denne alder kan være ekstra svær grundet separationsangsten.

Det eneste "fejl" jeg kan komme på vi måske har begået er, at vi altid har været hos Anna når hun falder i søvn, og hun har således ikke lært at falde i søvn selv. Og derfor ved vi også godt, at hun kan blive bange og ked af det, når hun vågner op, og vi så er listet ud af værelset. 

I vuggestuen har de let nok ved at putte Anna, og hun sover et sted mellem 1-3 timer og måske i gennemsnit to timer til middag. Det varierer en del, synes jeg. Men altid ...


Annonce

... kun en lur.
Når hun kommer hjem fra vuggestuen er hun ofte meget træt, men hun sover ikke, og så putter vi hende omkring kl 1900. nogle gange før.  På det tidspunkt er hun typisk så træt at hun nærmest sidder op og sover. Om morgenen vågner hun altid mellem 6 og 7.  

For en uge siden købte vi en sovecoach, som skulle hjælpe os med at få Anna til at sove. Hun sagde hvad vi egentlig havde forventet, nemlig at Anna skulle lære at falde i søvn selv, og derfor fik vi en plan for det. 

Planen var, at vi skulle udføre putteritualet, og når vi så havde sagt godnat, så skulle vi gå ud af værelset. Døren skulle stå åben, så Anna kunne høre og næsten se os fra sin seng. Så ville Anna begynde at græde, og vi skulle så tælle til 30 for så at gå derind igen, lægge hende ned, og gå ud igen. osv. osv. 30-10 metoden kaldte hun den. 
Om natten efter Anna var faldet i søvn skulle intervallet så hedde 2min. Søvncoachen oplyste, at anna ville falde i søvn selv inden for 40 min. og i værste fald efter 1.5 time. 

Det forsøgte vi så. Vi fulgte planen, og den første aften gav vi op efter ca. 4 timer. Anna NÆGTER at ligge sig ned. Hun rejser sig op omgående, når hun fornemmer vi vil gå fra hende, og hun reagerer meget kraftigt på det. Hun var således badet i sved og skreg som vi ikke har hørt hende skrige før... 

Dagen efter prøvde vi igen med endnu værre resultat. 

Efter de 2 dage stoppede vi med at prøve, idet vi er i tvivl om hvorvidt Anna kan tage skade af det, når hun reagerer SÅ voldsomt. 

Nu har vi så forsøgt at gå tilbage til at putte hende mens vi er på værelset, men nu er det som om at Anna ikke tør falde til ro. Det virker som om hun holder sig vågen, idet hun godt ved vi kan finde på at gå.
Hun kan således holde sig vågen helt indtil vi beslutter os for at tage hende med ind i vores seng. Så ligger hun bare stille men med åbne øjne så hun er sikker på vi ikke smutter. Det er som om hun kan gøre det så lang tid det overhovedet skal være. 

Vi skal have en samtale mere med søvncoachen, men jeg tænkte jeg også lige ville spørge dig først. 

Vil du anbefale at prøve igen med den metode?  eller har du kendskab til en anden metode? eller måske en anden søvncoach, som er dygtig, som vi måske kunne få gavn af. 

Vi vil så gerne bryde dette mønster. Vi vil så gerne at Anna kunne sove selv. Om ikke andet så bare indtil vi går i seng,  men vi vil selvfølgelig ikke gøre noget, som ikke er godt for Anna. 

Jeg håber du kan hjælpe.

Med venlig hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce